Studerende kan inspirere dig som pædagog


Læs her et uddrag af to bachelorprojekter, hvor pædagogstuderende har arbejdet med en pædagogfaglig problemstilling fra “det virkelige liv”: overgangen fra 0. til 1. klasse samt overgangen fra en specialklasse til en normalklasse.


Udgivet d. 18 januar, 2019

Børnehaveklassebørn oplever overgangen fra 0. til 1. klasse meget svær. Læs her, hvordan pædagoger og lærere kan være med til at lette denne overgang.

Overgangen fra 0. til 1. klasse kan være hårdt, men der er håb

Børn i 0. klasse kan møde store udfordringer, når de kommer i 1. klasse, viser et nyligt afsluttet bachelorprojekt fra VIA, pædagoguddannelsen i Viborg.

Indskolingsbørns udfordringer i overgangen fra 0. til 1. klasse:

  1. de kender ikke deres nye lærere
  2. der er for lidt bevægelse – langt det meste af tiden skal de sidde stille
  3. legen forsvinder
  4. de faglige krav øges
Hvad kan jeg som pædagog gøre ved det?

Pædagoger ved, at ethvert succesfuldt pædagogisk arbejde kræver børnenes motivation og medspil. Det kan ske ved fx at inddrage og lytte til børn, der står midt i skiftet mellem 0. og 1. klasse. På den måde bliver de medspillere samtidig med, at det er i tråd med folkeskolelovens formålsparagraf. For heri fokuseres på børnenes deltagelse, medansvar og rettigheder.

Som pædagog eller lærer er det vigtigt at tage børnenes perspektiver seriøst og arbejde med det, som udfordrer dem. Hvis du og dine lærerkolleger vil sikre en mere glidende overgang mellem børnehaveklassen og 1. klasse, skal der være:

  1. elementer, der går på tværs af de to klassetrin
  2. genkendelighed
  3. tryghed

Ovenstående tre elementer har væsentlig betydning for børnenes trivsel, udvikling og dermed læring. En måde at gøre 1. klasse genkendelig og tryg for børnene er ved, at de allerede i 0. klasse møder deres kommende lærere.

Når så børnene skal begynde i 1. klasse, kan det være hensigtsmæssigt at lade en pædagog følge med børnene i 1. klasse. Her kan pædagogen udføre spejlpraksis og fungere som ”leg-, lærings- og relationsbro”.

Hvis børneperspektivet skal være en del af hverdagen i 1. klasse, skal I som pædagogisk personale:

  • implementere leg og bevægelse i undervisningen i 1. klasse
  • skabe små pauser med leg og bevægelse
  • lave aktiviteter med udgangspunkt i tanken om, at hjerne, krop og omverden er uadskillelige

 

Sådan arbejdede den studerende med sit bachelorprojet

Undersøgelsen om børns oplevelser ved skiftet mellem 0. og 1. klassetrin har pædagogstuderende Maybrith Maria Siggaard Lange lavet i forbindelse med et bachelorprojekt på VIA, pædagoguddannelsen i Viborg.

Udfordringer i overgangen mellem 0. og 1. klasse synes almindeligt kendt i praksis. I begyndelsen af den 16 dage lange undersøgelsespraktik blev den pædagogstuderende grebet af denne problemstilling og skrev herudfra sit bachelorprojekt.

I bachelorprojektet satte den studerende sig for at undersøge:

  • hvilke udfordringer møder børn i 0. klasse i overgangen til 1. klasse?
  • hvilke handlemuligheder kan pædagoger og lærere benytte for at sikre en god overgang, hvis de inddrager børnenes perspektiver

Empirien består af observationer og interviews med børn i forhold til deres forestillinger om og erfaringer med overgangen fra 0. til 1. klasse.

Kilder:

Kjeld Fredens (2018): Læring med kroppen forrest (Hans Reitzels Forlag)

Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn (Akademisk Forlag)

Hanne Warming (2011): Børneperspektiver, børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde (Akademisk Forlag)

Stig Broström (2016): Didaktik for skolepædagoger (Hans Reitzels Forlag)


Pædagoger spiller en stor rolle før, under og efter et barns skift fra specialklasse til en normalklasse. Læs her hvordan pædagogen kan skabe genkendelighed og tryghed hos barnet.

Pædagogen spiller en afgørende rolle, når eleverne skal gå fra en specialklasse over til en normalklasse. Det viser en undersøgelse, som pædagogstuderende har gennemført, da de skrev deres bachelorprojekt på VIA, pædagoguddannelsen i Viborg.

Pædagoger kan lette overgangen

For de børn, der har gået i en specialklasse i flere år, kan det være et kulturchok, når de skal inkluderes i en almenklasse. For at lette overgang for barnet, kan pædagoger og lærere:

  1. få kulturerne i specialklassen og normalklassen til at minde mere om hinanden og have flere ensartede, genkendelige strukturer.
  2. gøre specialklassepædagogen til den røde tråd i overgangen mellem special- og normalklasse
Pædagogen spiller en særlig rolle

Det barn, der har gået i den samme specialklasse i flere år, kender pædagogen godt. Ved at pædagogen følger med over i barnets nye normalklasse og guider det i den første tid, opnår barnet genkendelighed og en tryg base.

At bruge pædagogen aktivt i barnets overgang mellem specialklassen og normalklassen kalder på pædagogens relationskompetence. Og ikke mindst kræver det et godt samarbejde mellem pædagogen og normalklassen i overgangsfasen.

Der er stor forskel på hverdagen i en specialklasse og en hverdag i en normalklasse. Derfor spiller pædagogen i specialklassen en stor rolle før, under og efter overgangen fra special- til normalklasse.

Undervisningen i en specialklasse er mere struktureret end undervisningen i en normalklasse. Det kan medvirke til, at barnet i overgangen oplever et kulturchok. Herudover er der en række andre ændringer, som også påvirker overgangen:

  • nye kammerater
  • nye lærere
  • tab af lærere og pædagoger i specialklassen

 

Pædagogen bygger bro ud fra sin relation til barnet

Pædagogers relationskompetencer er vigtige elementer for at lette barnets overgang fra special- til normalklasse. Pædagogens rolle  er at lære barnet at indgå i normalklassens sociale relationer, forstå de sociale spilleregler samt agere i dem.

Det fordrer, at pædagogen er anerkendende og tager barnets perspektiv, er nærværende, tålmodig og åben. Pædagogens indgående kendskab og relation til barnet fra tiden i specialklassen, kan støtte barnet i opbygningen af nye relationer i normalklassen.

Pædagogen skaber struktur i en kaotisk skoledag

Barnet har som i specialklassen også brug for struktur i normalklassen med klare mål for undervisningen. Her kan pædagog gøre det tydeligt for barnet, hvilken intentioner der er med undervisningen, og hvad der forventes af barnet. Samtidig er det pædagogens rolle at udfordre barnet fagligt på en måde, som tager udgangspunkt i barnets faglige niveau.

Overgangen fordrer et godt tværfagligt samarbejde

For at gøre barnets overgang fra specialklasse til normalklasse så gnidningsfri er det vigtigt, at der på tværs af special- og normalområdet er et godt samarbejde.

Erfaringen viser, at mange lærere mangler viden om de særlige behov, som et barn fra en specialklasse har. Her spiller pædagogen fra specialklassen også en central rolle som formidler af viden om barnet. En konkret måde at løse det på, er at barnet besøger sin nye klasse inden og det i et tempo, så barnet føler sig tryg. På den måde kan barnet langsomt vænne sig til almenklassen, sine nye klassekammerater, lærere og pædagoger.

Samarbejdet kræver tætte fysiske rammer

Et andet element, der kan styrke samarbejdet mellem special- og normalklasser er en tæt fysisk placering. Så kan klasser på tværs være sammen i frikvarterne. Det kan øge accepten samt tolerancen børnene i mellem og aflive eventuelle negative forestillinger om børnene i specialklasserne.

Sådan har vi arbejdet med bachelorprojektet

Kasper Norden og Karoline Nesgaard har gennem deres pædagoguddannelsen haft hver deres specialisering, nemlig skole-fritidsspecialiseringen og social-specialspecialiseringen. Med deres bachelorprojekt ville de blive klogere på overgangen mellem special- til normalklasser.

De samlede viden i en 16 dages undersøgelsespraktik på en skole med både special- og normalklasser. Herigennem fik de en enestående mulighed for at:

  • undersøge, hvordan pædagoger kan styrke og muliggøre overgangen fra special- til normalklasser i indskolingen
  • foretage observationer i en specialklasse
  • interviewe pædagoger, lærere og ledelse

EVA, (2013): Specialklasser i folkeskolen – På vej mod mere inkluderende læringsmiljøer, Danmarks Evalueringsinstitut.

Qvortrup, A., & Qvortrup, L. (2015). Den inklusionkompetente lærer, pædagog og elev (Hans Reitzels Forlag)

Mortensen, E. L. (2011). Brobygning mellem folkeskole og specialskole: Strategier til succesfuld inklusion.

I A. M. Illum, M. P. Jensen, D. Lange, E. L. Mortensen, B. Nielsen, S. D. Pedersen, . . . B. Qvortrup: Ledelse i en inkluderende skole (Dafolo Forlag)


Bliver I kontaktet af pædagogstuderende, der vil i 16 dages undersøgelsespraktik, så bliv klogere på, hvad det betyder for jer.

Hvad er en undersøgelsespraktik?

Bachelorprojektet på pædagoguddannelsen skal nu formuleres i samarbejde med en institution. Intentionen er, at projektet skal have et mere praksisnært indhold.

Derfor indgår der nu en undersøgelsespraktik på 16 dage, hvor de pædagogstuderende skal ud i institutioner og samle empiri ind til deres projekt. Målet er, at den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Hvad er vores opgave som praktiksted?

Opgaven med at vejlede den studerende i forbindelse med bachelorprojektet ligger hos pædagoguddannelsens undervisere.  De institutioner, der stiller sig til rådighed, har kun til opgave at invitere de studerende ind i institutionen og give dem mulighed for at indsamle empiri til deres projekt.

Hvis jeg vil vide mere, hvad gør jeg så?

Har du spørgsmål til den 16 dages undersøgelsespraktik, så kontakt projektleder Tina Høegh Svensgaard (ths@bupl.dk; 61 95 99 43)