Storkøbenhavn: Ledelse i kendte og ukendte tider


For 9 måneder siden lukkede Danmark ned, og i 3 uger var stort set alle institutioner og skoler fysisk lukkede. Et særligt ansvar blev lagt på lederne med at styre ansatte, børn og forældre igennem både nedlukning, genåbning og et utal af retningslinjer, der kunne ændre sig fra dag til dag. Men hvordan er det gået?


Opdateret d. 08. december 2020

Hvordan leder og organiserer man dagtilbud, SFO’er, klubber og andre samfundskritiske funktioner, når det vante sættes på pause? Hvilke pædagogiske, ledelses-, sundheds- og samfundsmæssige forhold bliver prioriteret? Og hvem gør det? Det var nogle af spørgsmålene, der blev debatteret på lederårsmødet i BUPL Storkøbenhavn i forbindelse med oplæg af Ph.d og lektor Mie Plotnikof.

Mie Plotnikof, der sammen med Nana Vaaben er forfatter til ”Tid til velfærd – Tidsorganisering i velfærdsprofessionerne”, lagde ud med at spørge deltagerne om, hvad de oplevede som det vigtigste i deres arbejde før og efter corona.

Før corona
Mens svarene på spørgsmålet før corona kredsede om kendte temaer som arbejdsmiljø, læringsmiljøer, læreplan, mål og indholdsbeskrivelser og ikke mindst om at bevare en hverdag, hvor der både er plads til fokus på opgaven og de enkelte medarbejderes bekymringer og behov, så var svarene ift efter corona markant anderledes.

Efter corona
For med corona-pandemiens indtog handlede det med ét om, at de kendte arbejdsformer blev udfordret og gamle erfaringer skulle finde plads i nye, ukendte og foranderlige hverdage og dermed arbejdsformer. Flere ledere beskrev oplevelsen af et akut pres, hvor nye prioriteringer, nye retningslinjer, nye bekymringer, nye kommunikationskanaler mm fra dag 1 var en uundgåelig del af arbejdsdagen. Der fulgte nye opgaver med, og som en af lederne formulerede det: ”Jeg gik fra guide til inspektør”.

Situationer, der udfordrer
Flere ledere oplevede også, at de mange nye opgaver, arbejdsformer og håndtering af retningslinjer gav udfordringer på det personlige ledelsesmæssige plan. For eksempel da det blev op til ledelsen at vurdere, hvilke børn der måtte komme tilbage ifm. genåbningen. Også oplevelsen af, at det ledelsesmæssige råderum havde ændret karakter og både var udvidet og indskrænket afhængig af konteksten. Og så alle spørgsmålene, som mest af alt gav fornemmelsen af konstant kriseledelse.

Mellemtidsrum
Mie Plotnikof arbejder med, hvad hun kalder mellemtidsrum. I mellemtidsrum kan flere tider sameksistere, skabe tidsmisforståelser og kræve modsætningsfulde handlinger. Og forståelsen af mellemtidsrum giver en pejling om, hvad det er mange – også ledere – har stået og står i under corona-krisen.

Temporale konstruktioner
Forskellige temporale konstruktioner gør ifølge Mie Plotnikof tid til noget forskelligt på forskellige tidspunkter, og hun deler tid op i tre kategorier:
• Tid som ressourcer, hvor tiden gøre målbar og styrbar. Tid er her kvantitativ, en ramme som f.eks. arbejdstid, og hvor input og output kan styres af arbejdsgiver.
• Tid som teknologi, hvor tid performes af ting og mennesker. Her socialiseres mennesker til at forholde sig til f.eks. ure, kalendere og andre teknologier, som gør tid til noget bestemt.
• Tid som meningsskabelse, hvor forbindelser mellem flere tider konstrueres. F.eks. giver meningsforhandlinger, narrativer og fortællinger tid en betydning, ligesom der igen og igen sker en rekonstruktion og konstruktion af fortid, nutid og fremtid.

Akut nedlukning versus velfærdsopgaven
I ledernes mellemtidsrum sameksisterer flere tider, og råber ofte på modsætningsfulde handlinger. Som et eksempel nævner Mie Plotnikof foråret 2020 med ”akut nedlukning, bedre normeringer, men også mere rengøring, små børnegrupper, pladskrævende”. Her er det tid som ressource og teknologi, der kommer på spil, når der skal udfyldes skemaer, måles op osv. Overfor det står selve velfærdsopgaven med børns udvikling, læring og trivsel. Her bliver tid en meningsforhandling om de kvaliteter, der skal kendetegne ledelsens og institutionens arbejde med børn.

En udfordrende men interessant tid
Der er blandt deltagerne på lederårsmødet generel enighed om, at efterårets travlhed har skabt corona-træthed og mathed og sat arbejdsmiljøet under et vældigt pres samtidig med, at corona-krisen også har skabt plads til flere initiativer og mere nærvær pga mindre børnegrupper og plads til flere initiativer.

Dømmekraften bliver endnu vigtigere
Flere ledere italesætter også, at det er som om normalitetsbegrebet har ændret sig. Hvor noget før blev anset for værende helt skævt, gælder det ikke nødvendigvis længere. Der er blevet mere plads til at tænke nyt og udfordre eller måske snarere udforske både egne og andres kompetencer. Dømmekraften er derfor også for mange blevet den vigtigste ressource, når der konstant skal navigeres på ny.

Plads til fejl
”I er ved at normalisere en masse nyt. Jeg synes i den grad, jeg kan høre den blæksprutterolle, I oplever. Men det er også som om, at der er en orakelforventning. Og det er vigtigt at forholde sig refleksivt til. For når man får den rolle, så er der også en forventning om, at man regner med, at det er sandt og korrekt dét, man får at vide. Man skal turde komme tilbage til, at der er plads til fejl. Man skal ikke helt tiden tænke personligt ansvar. I kan ikke forventes kun at komme med korrekte løsninger i denne tid,” sagde Mie Plotnikof som en afsluttende kommentar til de nye mellemtidsrum, inden hun stiller en række spørgsmål, som ledere med fordel kan tage med videre:

Spørgsmål til refleksion
• Hvilke nye ’normaliteter’ fra corona-krisens mellemtidsrum glæder vi os til at lægge bag os?
• Hvilke elementer er vi blevet glade for, og vil gerne tage med videre?
• Hvad har overrasket mig – og hvordan?
• Hvordan er jeg blevet påvirket i min ledelse?
• Hvorledes kan jeg bruge det fremadrettet?

Links til artikler udvalgt af Mie Plotnikof med yderligere information om mellemtidsrum og ledelse
Coronakrisens nødinnovationer og mellemtidsrum
af Mie Plotnikof, Asterisk
Lederen skal have blik for sine selvledende medarbejdere af Eva Frydenberg Holm, Asterisk
Pædagogik i en coronatid,
Asterisk, december 2020