Stop udsultningen af SFO’en og styrk de stærke fællesskaber


I København besluttede politikerne for nylig at lægge fritidshjemmene ind under folkeskoleloven – for at kunne sætte forældrebetalingen op. Til trods for store protester fra både fagforeninger og forældre.


Opdateret d. 10. september 2020

I Vestjylland er en pædagog i gang med at oprette et privat fritidshjem, fordi normeringerne i sønnens SFO er blevet så pivringe, at det er svært at forsvare pædagogisk.

Og da jeg for nylig besøgte en SFO i Sønderjylland, fortalte pædagogerne mig, hvordan en gruppe af unge lavede ballade i den lokale hal, fordi der manglede klubtilbud i byen: ’Der er ingen til at følge op på det gode inklusionsarbejde, vi gør her i fritteren,’ lød det med bekymring og ærgrelse.

De ovenstående tre eksempler på, hvordan fritidsområdet svigtes, bestyrkes yderligere i det her nummer af Børn&Unge. Her kan du læse, at der i den grad snydes på vægten, når det handler om at sikre økonomi og ressourcer til SFO’erne. Forældrebetalingen bliver simpelthen brugt til at drive skole for i stedet.
Resultatet er, at SFO’erne bliver udsultet og taber kvalitet. Vores egne undersøgelser viser, at mange pædagoger står alene med børnegrupper på 30 børn eller flere.

Det er helt skævt, når vi samtidig kan se, at mistrivslen blandt børn og unge er stærkt stigende, og at op mod hver syvende ung under 18 år ifølge Bedre Psykiatri nu har en psykiatrisk diagnose. At antallet af børn og unge med angst, stress og depression stiger, er en uhyggelig udvikling, der truer den mentale sundhed for en hel generation.

Børn og unge har mere end nogensinde før brug for de præstationsfrie rum med børneperspektiv, leg, kreativitet og stærke fællesskaber, som fritidsinstitutionerne understøtter. Som pædagoger ved vi, at vi kan gøre en forskel i børnenes liv. Det er næsten ubærligt, når vi ikke får lov.

Derfor har vi brug for en politisk kursændring, hvor børn og unges liv, fællesskaber og egenkultur sættes i centrum i stedet for det konstante fokus på præstationer. Hvis politikerne ikke selv kan se det, må vi råbe endnu højere og hjælpe dem med at forstå, hvad stærke fritidstilbud kan gøre for børns trivsel.

Det handler først og fremmest om, at børn og unge skal være og blive til nogen. Så skal de såmænd nok også blive til noget.

Elisa Rimpler
Formand for BUPL