Stigende mistrivsel blandt børnene i skolefritidsordninger


Pædagoger i de nordjyske skolefritidsordninger oplever flere børn, som er triste, kede af det, udadreagerende, trætte og uoplagte, usikre og som har svært ved at indgå i de sociale fællesskaber. Mere end halvdelen (52 procent) af pædagogerne i de nordjyske fritidsinstitutioner oplever at antallet af børn, der mistrives, er stigende.


Opdateret d. 11. november 2021

Det er dybt bekymrende, at flere børn mistrives. Det skal vi tage meget alvorligt, så det ikke udvikler sig endnu mere”, siger Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland.

Den stigende mistrivsel bekymrer også pædagogerne, men det er en stor udfordring, at gøre noget ved mistrivslen, da pædagogerne står alene med store grupper af børn i fritidsordningerne. I en ny vilkårsundersøgelse, som er lavet af BUPL, viser tallene, at 60 procent af pædagogerne oplever at stå alene med store grupper af børn. I gennemsnit er pædagogerne i Nordjylland alene med 22 børn i fritidsinstitutionerne. En pædagog fra Aalborg Kommune uddyber i vilkårsundersøgelsen: ”Jeg oplever, at jeg er utilstrækkelig, når jeg har 35 børn i SFO’en, og jeg ikke når at se dem alle. Ofte når jeg ikke at se, hvis der er konflikter, eller hvis nogen har brug for min hjælp”. Det svært at nå at arbejde med børnenes trivsel. I undersøgelsen svarer hver tredje fritidspædagog, at de ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har tilstrækkelig tid til at arbejde med børnenes trivsel. I de uddybende kommentarer i undersøgelsen peger pædagogerne på, at det i høj grad skyldes mangel på ressourcer: ”Tid og ro til at snakke med børnene” (citat fra pædagog i Morsø Kommune). ”Flere pædagoger, så der er tid til at arbejde målrettet med trivsel i både SFO og skole, og til at lave en samlet indsats i forhold til de situationer, hvor børnene er udfordrede” (citat fra pædagog i Hjørring Kommune).

Det haster med at gøre noget, inden mistrivslen eskalerer yderligere. ”Pædagoger kan være en stor del af løsningen, for det er i fritidsinstitutioner, at børn kan dyrke deres interesser og kammeratskaber, kan slippe fri af præstationspresset og finde ind til sig selv og blive mødt af pædagoger med kompetencer og engagement og til at hjælpe med alt det, der kan være svært. Pædagoger kan snakke med barnet om, hvad der gør det ked af det, trist eller vred, og de kan finde en vej for barnet ind fællesskabet, men der skal flere ressourcer til skolefritidsordningerne. Området har været udsat for besparelser de senest år”, siger Liselotte Thomsen.

BUPL Nordjylland følger de nordjyske kommuners budgetter. I indeværende kommunalvalgsperiode har byrådspolitikerne vedtaget fire budgetter (budget 2019 – 2022). 9 ud af de 11 kommuner har gennemført besparelser i skolefritidsordningerne en eller flere gange. Kun to gange har nordjyske kommuner tilført flere ressourcer til fritidsområdet: Thisted Kommune i Budget 2019 og  Frederikshavn Kommune i Budget 2021. Den politiske nedprioritering af skolefritidsordningerne har store konsekvenser for både børnenes trivsel og pædagogernes arbejdsvilkår. I Rebild Kommune har politikerne gennemført besparelser på budget 2019, 2021 og 2022. Budget 2020 blev status quo. ”Vores vilkårsundersøgelse viser, at pædagogerne i gennemsnit er alene med hele 33 børn i Rebild Kommune. Det er det absolut værste resultat for en nordjysk kommune”, slutter Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland.