Nu skal pædagogerne stemme – kandidaterne er klædt på!


40 pædagoger og ledere fra østjyske fritidstilbud har klædt 74 politiske kandidater på til at forstå betydningen af deres arbejde med de østjyske børn og unge. Næste step bliver at gå til valgurnerne den 16. november 2021 og stemme på børnene ved Kommunalvalg 21.


Opdateret d. 04. november 2021
Velbesøgte lyttemøder rundt om i Østjylland

40 seje fritidspædagoger fangede 74 lokale politiske kandidaters opmærksomhed med deres praksisfortællinger. Det foregik henover efteråret på 6 såkaldte lyttemøder i hhv. Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Randers og senest i Skanderborg kommuner.

 

Pædagoger serverer praksisfortællinger og viden om fritidsområdets betydning for børn og unge

De politiske kandidater fra alle partier skulle for en aften lægge deres valgtaler væk og i stedet lytte til fritidspædagogernes praksisfortællinger. Flere af de østjyske kandidater har selv i fordums tid arbejdet som medhjælper i en SFO eller et fritidshjem. Men fælles for dem alle var, at de på BUPL Østjyllnds lyttemøder fik konkret viden om:

  1. hvad betyder det for det enkelte barn at gå i en SFO, klub eller andet fritidstilbud?
  2. hvilke forskelle gør fritidspædagoger for fx udsatte børn?
  3. hvad skal der til for at øge kvaliteten i fritidspædagogikken?
  4. hvad kan man som politisk kandidat selv gøre for at prioritere fritidsområdet?

 

Gensidig glæde rundt om bordet

Kandidaterne satte stor pris på at hilse på pædagogerne og høre deres praksisfortællinger og faglige argumenter for at prioritere fritidsområdet. Flere af kandidater fik øjnene op for, hvilke konsekvenser deres tidligere beslutninger havde i praksis.

Omvendt var de 40 fritidspædagogerne glade for at tale direkte med de politiske kandidater om, hvad der skal til for at give børnene de bedst tænkelige betingelser for et godt børneliv.

Læs mere om BUPL Østjyllands strategi i forbindelse med Kommunalvalg 2021

 

Stem på børnene

Den 16. november 2021 kan alle voksne over 18 år i Danmark stemme om, hvem der skal sidde i den lokale kommunalbestyrelse. Som pædagog og pædagogfaglig leder kan du med din stemme være med til at stemme på et politisk parti, som vægter børne- og unge-området højt.

 

Billeder siger mere end ord

Klik på billederne nedenfor og se deltagerne på de østjyske lyttemøder i stor størrelse: