Stærk pædagogik i en vanskelig tid


Corona har i den grad vendt op og ned på vores hverdag. Det har krævet noget af alle, ikke mindst af de offentligt ansatte. På rekordtid har daginstitutioner, skoler, ældrepleje og sundhedssektoren tilpasset sig den alvorlige situation og formået at tage hånd om børn, ældre og syge på nye betingelser.


Udgivet d. 21. april 2020

Midt i den alvorlige situation beviser vi, hvilket stof et stærkt velfærdssamfund er lavet af. For hverken regneark eller styringsmanualer kan udvise samfundssind.
Det kan kun mennesker. Mennesker, der har tillid til hinanden.

Og overalt i landet har pædagoger og pædagogfaglige ledere trådt til. Med empati og omtanke har vi som fagprofessionelle samvittighedsfuldt løst de opgaver, fællesskabet har brug for. Mange har deltaget i nødpasningen i daginstitutioner, på skoler, i fritidsinstitutionerne. Nogle har lavet opsøgende arbejde. Andre har løst opgaver hjemmefra – mens I samtidig har passet egne børn.

Det er opløftende at se, hvordan tusinder af pædagoger har meldt sig frivilligt til jobbanker i kommuner og regioner for at støtte der, hvor der er mest brug for det. Og det er ikke mindre fantastisk at se og opleve den kreativitet, mange pædagoger har lagt for dagen, for alligevel at nå hjem til børnene og de unge og på trods af afstand at kunne fastholde og styrke relationerne – og de vigtige fællesskaber uden for hjemmet.

Eksemplerne er mange. Lige fra små videohilsner med vuggestuens sange, der sendes hjem til børnene, små film med hånddukker, som børnene kender, til systematiske telefonopkald, der kan betrygge børn og forældre. Nogle har lavet fjern-SFO med kreative aktiviteter, så børnene kan øve andet og mere end dansk og matematik. Andre igen har sørget for virtuelle klubtilbud med FaceTime og Counter-Strike for at holde fast i de fællesskaber, som ungerne mangler.

Pædagogikken viser sin betydning under selv de mest vanskelige kår.
Det er stærkt. Og det skal vi i den grad være stolte af.