#SlutMed1969 – kom og vær med


BUPL Fyn støtter op om tjenestemandstirsdag i kampen for at få gjort noget ved tjenestemandsreformen fra 1969. Og du kan være med.


Opdateret d. 28. april 2021

En tjenestemandsreform fra 1969 er grunden til pædagogernes store lønefterslæb. Det er ikke rimeligt, og det skal være slut. Vi vil se politisk handling nu, og du kan være med til at lægge pres på politikerne på Christiansborg, så 1969-tjenestemandsreformen bliver afskaffet.

Kampen for at få gjort noget ved tjenestemandsreformen er i gang. Hver tirsdag markerer fagbevægelsen deres utilfredshed med reformen med en demonstration på tværs af hele forhandlingsfællesskabet. Vi støtter hinanden i kampen for ligeløn og kræver, at der én gang for alle gøres op med den urimelighed, politikerne selv har skabt med tjenestemandsreformen. Derfor skal det også løses politisk.

BUPL Fyn støtter op om tjenestemandstirsdag på Christiansborgs Slotsplads kl. 15.00-17 – det er et vigtigt initiativ for at skabe et nødvendigt politisk pres. Vi viser vores støtte på Facebook – og vi har brug for din hjælp, så vi kan lægge et massivt pres på politikerne.

Det eneste du skal gøre er at tage et billede af dig selv med et skilt med hashtagget #SlutMed1969 til din Facebook-profil. Send derefter billedet til BUPL Fyns kommunikationskonsulent på liih@bupl.dk. De indsendte billeder vil blive samlet på BUPL Fyns Facebook-side de kommende tirsdage – de såkaldte tjenestemandstirsdage.

Følger du os ikke allerede på Facebook, kan du gøre det her
Lad os stå sammen, når vi siger #SlutMed1969.