#SlutMed1969: Demonstration lørdag den 19.juni


BUPL Fyn bakker op om demonstrationen og håber at se så mange medlemmer som muligt.


Udgivet d. 3. juni 2021

Vær med til at støtte op om fair løn til de kvindedominerende fag ved at deltage i demonstrationen #Ligelønlørdag lørdag den 19. juni kl. 11.00-12.30 på Nytorv 9 i Middelfart.

Demonstrationens formål er at skabe opmærksomhed på det store lønefterslæb, politikerne har skabt for de kvindedominerende fag ved at indføre Tjenestemandsreformen i 1969. Pædagoger, sygeplejersker, socialpædagoger, jordemødre, socialrådgivere og radiografer står sammen om budskabet om at reformen skal ophæves.

BUPL Fyn bakker op om demonstrationen og formand, Rikke Hunsdahl vil være til stede.

– Det er på tide, at vi slipper af med den reform, der ikke længere har en berettigelse i vores samfund. En stor gruppe af fag lider stadig under det kæmpe lønefterslæb, Tjenestemandsreformen har skabt. Det blev vedtaget politisk i 1969 – og nu skal det afskaffes politisk. Denne demonstration er et vigtigt initiativ, så vi sammen kan skabe et politisk pres og kræve handling fra Christiansborg. Jeg håber at se så mange af vores medlemmer som muligt lørdag den 19. juni. Det er et stærkt budskab, vi kan sende, når vi står sammen, siger formand i BUPL Fyn.

Arrangøren af demonstrationen er Trekantsområdets interessegruppe for ”Stop Tjenestemandsreformen,” der også kan følges på Facebook under samme navn. Gruppen arbejder tværfagligt på at afskaffe Tjenestemandsreformen fra 1969.

For yderligere information, kan du kontakte Mette Juul Løvendahl på mette34@hotmail.com

Læs også invitation og information om gruppen bag demonstrationen:
Demonstration 19juni
Fair løn gruppe