Skoleelever og BUPL: Giv samarbejdet mellem lærere og pædagoger ordentlige rammer


Politiken Skoleliv 28. august 2018 – af Elisa Rimpler og Sarah Gruszow Bærentzen, formand for BUPL og formand for Danske Skoleelever (DSE)


Udgivet d. 28 august, 2018

Trivslen blandt børn og unge fylder godt i samfundsdebatten for tiden og bekymrer forståeligt nok mange. Og med god grund, for den halter.

En usund perfekthedskultur, hvor det er forbudt at fejle, har sneget sig ind i børn og unges liv – og ikke mindst i skolen. Adskillige undersøgelser har dokumenteret, at alt for mange børn har det skidt. Eksempelvis viste en rapport fra Børnerådet for nylig, at hver femte elev i 8. klasse ofte eller hele tiden føler sig presset – de trives ikke.

Så langt så skidt. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det? Her på tærsklen til det nye skoleår vil vi gerne benytte anledningen til at komme med nogle bud, der i al deres enkelhed handler om at skrue på nogle af hverdagens eksisterende håndtag og få sat mere fokus på trivsel og mindre på præstation.

Pædagoger øger trivslen

Børn og unge skal inddrages og føle sig taget med på råd i skolens hverdag, og fokus skal være på samarbejde og fællesskab, så børn er klassekammerater frem for klassekonkurrenter. Der skal være plads til en skoledag, hvor der er voksne til at lytte, guide og give ordentlig feedback, og hvor der er plads til, at børn og unge også lærer af hinanden og kan dyrke det kammeratskab, der gør det mindre vigtigt at måle sig med hinanden.

Det bidrager pædagogerne i skolen allerede til i dag, hvor de supplerer og komplementerer lærernes undervisning.

Eksempelvis mente tre ud af fire dansk- og matematiklærere ifølge en EVA-undersøgelse sidste sommer, at det tværfaglige samarbejde har fremmet elevernes trivsel, og at de har konstruktiv sparring med pædagogen. Dog noterede man sig, at samarbejdet primært foregår i indskolingen og kun sjældent i udskolingen, hvor der er lige så meget brug for de to professioners forskellige tilgange til børn og unges læring og udvikling. På de skoler, hvor man rent faktisk har prioriteret at etablere et frugtbart samarbejde med de nærliggende fritids-og ungdomsklubber, har man gode erfaringer med at understøtte de unge, der føler sig isolerede eller er skoletrætte.

Pædagogerne skaber relationer med afsæt i børnenes perspektiv og er uddannet til at arbejde målrettet med trivsel og inklusion – blandt andet via leg, kreative og kulturelle udtryksformer, udeliv og bevægelse. Udgangspunktet er i højere grad børnenes perspektiv og inddragelse af det, der optager dem. Det skal nemlig både være sjovt og udfordrende at gå i skole.

For lidt tid til forberedelse

Men desværre er rammerne ikke altid optimale. I en ny stor vilkårsundersøgelse blandt 4.057 skolepædagoger fra BUPL fortæller 46 procent, at de ikke har tilstrækkelig tid til forberedelse. Blot 23 procent mener, at de har nok forberedelsestid sammen med de lærere, de samarbejder med, mens kun 32 procent mener at have tilstrækkelig mulighed for forberedelse sammen med skolens øvrige pædagoger.

Lad os skyde skoleåret endnu mere i gang med en opfordring til ikke mindst undervisningsministeren om at gøre op med den usunde perfekthedskultur. Lad os minde hinanden om, at eleverne skal inddrages og have en medbestemmende rolle i undervisningen – fra planlægning til eksekvering. Det øger elevernes motivation og trivsel og i sidste ende deres læring.

Lad os derfor give det frugtbare samarbejde mellem lærere og pædagoger ordentlige rammer. Blandt andet og ikke mindst mere forberedelsestid. Stop spekulationerne om færre pædagoger i skolen, skrinlæg kassetænkningen, og invester i stedet i varieret undervisning med bevægelse, åben skole og øget trivsel.