Sidste nyt om corona i Hovedstaden


Det er igen pædagogerne, der holder hånden under samfundet i en krisetid. Situationen skaber usikkerhed, mens restriktioner og coronapas giver dilemmaer i institutionerne. Der er brug for, at kommunerne lever op til deres ansvar og passer på pædagogerne.


Opdateret d. 16. december 2021

Der ligger et stort ansvar, særligt hos de kommunale ledelser og forvaltninger for, at vi har de nødvendige ressourcer til at holde åbent på forsvarlig vis. Det følgende er, hvad vi fokuserer på

Det er muligt at bede forældre om at mundbind i institutionen

Det er tilladt for kommunerne at opfordre forældre og andre gæster til at bære mundbind ved besøg i institutionen (inkl. hente/bringe) og pædagogers ret til at bære visir er også tilbage.

Større test-kapacitet

Vi er i konstant dialog med kommunerne om flere og bedre testfaciliteter. Det er vigtigt, at pædagoger har nem og hurtig adgang til coronatest, når der et smitteudbrud på deres arbejde. Status er, at selvtests bliver indkøbt og er muligt efter d. 5. Januar.

Vi kæmper videre for dimensionering

Når man ikke lukker institutionerne, stopper man ikke smittekæderne. Og det skal vi. Det kræver bedre muligheder for dimensionering. Vi arbejder for, at det i højere grad skal være op til kommunerne at vurdere, om det er muligt at lukke ned, eller reducere, åbningstiden.

Har du brug for hjælp?

Husk, at du altid kan kontakte os hvis du står i en besværlig situation. Vi hjælper gerne med vejledning og vi hører gerne om jeres behov på arbejdspladsen. Ring på tlf: 35 46 57 50 eller skriv en e-mail til: hovedstaden@bupl.dk