Sen skolestart gavner børns udvikling


Januarbørn klarer sig bedre fagligt og har færre problemer med hyperaktivitet end deres yngre klassekammerater, der er født i december. Det viser dansk forskning og en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI om skolestartsalder, som er omtalt i dagens udgave af Weekendavisen. Kommunerne bør skele til forskningsresultaterne, når de behandler sager om skoleudsættelse, mener BUPL.


Udgivet d. 30 oktober, 2015

Èt år kan være afgørende for, om et barn får en god start på sin skolegang. Det viser en kommende SFI-undersøgelse af ph.d. Hans Henrik Sievertsen om betydningen af skolestartsalder, som forskerne bag løfter lidt af sløret for i dagens udgave af Weekendavisen. Undersøgelsen vækker genklang hos BUPL-formand Elisa Bergmann:

“Som pædagoger ved vi, hvor stor forskel, der kan være på børns modenhed. Forskningsresultaterne understreger vigtigheden af at vurdere det enkelte barns skoleparathed i stedet for per automatik at sende hele årgangen af sted i skole det år, børnene fylder seks,” siger hun.

Ifølge folkeskoleloven skal danske børn starte i skole det år, de fylder seks – uanset om de har fødselsdag i januar eller december. Hvis et barns pædagoger i børnehaven vurderer, at barnet ikke er skoleparat det år, han eller hun ifølge loven skal starte i skole, tager de en samtale med barnets forældre om, hvorvidt det kan være en fordel at søge kommunen om skoleudsættelse. Ofte oplever både pædagoger og forældre dog, at deres anbefalinger ikke bliver fulgt af kommunerne. Den praksis håber Elisa Bergmann, at forskningen kan gøre op med:

“Det kan godt være, at kommunerne kan spare en sjat penge på at sende flere børn over i skolesystemet så tidligt som muligt, men på længere sigt er det ikke gavnligt for barnet at starte for tidligt i skole, og forskningsresultaterne tyder også på, at det samfundsmæssigt er en dårlig investering, hvis barnet ikke klarer sig så godt som de ældre klassekammerater,” siger hun.

“Den nye forskning peger på, at det er af afgørende betydning af, om barnet for eksempel er født i december eller januar og ikke blot om barnet tilhører den ene eller anden årgang. Der bør aldrig ligge sparehensyn bag et ønske om at sende et barn i skole men altid en konkret faglig vurdering af det enkelte barns skoleparathed,” siger Elisa Bergmann.

Hans Henrik Sievertsens forskning viser også, at børn, der er født i januar, har færre hyperaktivitetsproblemer ved syv- og 11-årsalderen end børn, der er født i december. Undersøgelsen er baseret på 50.000 børn og viser, at et års senere skolestart reducerer hyperaktivitet med 73 procent. Det er altså ikke kun barnets præstationer men også barnets trivsel i skolen, der er påvirket af skolestartsalderen. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at i 2004 fik 21 procent af en årgang udsat skolegangen efter det sjette år, mens tallet var 9 procent i 2010.

“Politikerne taler hele tiden om, at vi skal have de dygtigste børn og unge i verden. Forskningen viser, at det får vi ikke ved firkantede regler om skolestartsalder men ved at sikre, at alle børn er parate og i trivsel, når de starter i skole,” siger Elisa Bergmann.

Yderligere oplysninger:

Elisa Bergmann, formand for BUPL, tlf. 40 23 20 69

Maiken Riis Friberg, leder af Kommunikation, tlf. 26 17 59 33