Så vis os dog lidt respekt, tak


Kunne man forestille sig, at regeringen i stedet for at tale om 1.000 flere sygeplejersker i stedet talte om 1.000 ’ekstra voksne til sygehusene’? Eller at politikerne talte om ’flere voksne til politiet’? Nej, vel.


Opdateret d. 19. februar 2020

Hvorfor skal vi som pædagoger gang på gang finde os i, at børnepolitikerne næsten konsekvent reducerer os til ’voksne’ i debatten om kvalitet i daginstitutioner? Vi har 3,5 års videregående uddannelse, vi er stolte bærere af den største velfærdsuddannelse, og vi har særlige kompetencer i forhold til at sikre børns trivsel og udvikling. Det er ikke noget, man trækker i en automat ved lågen til vuggestuen.

Så vis os lidt respekt.

Det er selvmodsigende, at regeringen og støttepartierne på den ene side har travlt med at fortælle forældrene, at de vil børnene det allerbedste, men samtidig nægter at gøre noget ved det faktum, at under 60 procent af de ansatte i landets daginstitutioner har en pædagoguddannelse.
Dermed bidrager de til at fastholde synet på vuggestuer og børnehaver som en arbejdsmarkedsforanstaltning, hvor børnene alene skal ’passes’ af nogle ’søde’ voksne, der ikke forventes at have særlige kompetencer eller indsigt i børns udvikling og behov.

Når vi ved, at et barn i gennemsnit tilbringer omkring 37 timer i daginstitution om ugen, og når vi ved, at de første år af børns liv er afgørende, hvorfor accepteres det så, at de mindste ikke behøver at være omgivet af de bedst kvalificerede fagprofessionelle?

Regeringen og støttepartierne har netop fordelt den første pose penge til minimumsnormeringer på 500 millioner til ’flere voksne’ – desværre uden krav til højere pædagogandel. Ingen kan være i tvivl om, at der i den grad er brug for bedre normeringer, men opgaven skal løftes ved at uddanne og ansætte flere pædagoger.

Forventningerne til os er jo tårnhøje. Vi skal vejlede forældre, og vi skal understøtte børns sprog, samarbejdsevner, digitale dannelse, integration, motorik, naturforståelse, inklusion samt sikre social mobilitet.

Som pædagoger er vi dybt optaget af, hvordan vi bliver endnu dygtigere til at møde børnenes behov og skabe det bedst mulige børneliv. Den ambition burde politikerne støtte ved at sørge for, at loven om minimumsnormeringer indeholder bindende mål for en højere pædagogandel – ikke bare for ’flere voksne’.