Rekrutteringskrisen kræver national handleplan


Altinget 11. juni 2021, af Elisa Rimpler


Opdateret d. 10. juni 2021

Pædagogmanglen i Danmark risikerer at gå fra et problem til en krise. Mange steder, blandt andet i Hovedstaden, begynder man for alvor at mærke dønningerne. Stillinger kan ikke besættes og andelen af pædagoger er på vej mod nye lavpunkter over hele landet. Samme udvikling ser vi på de andre store velfærdsområder.

Det er en alvorlig situation, der bør have både kommuner og regeringens fulde opmærksomhed. Derfor er vi glade for, at det i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen for 2022 fremgår, at man forpligter sig til, i samarbejde med andre parter, at tage hånd om manglen på blandt andet pædagoger. Det er afgørende vigtigt for vores velfærdssamfund. Og BUPL er klar til at bidrage til arbejdet.

I Danmark har vi indgået en kontrakt med børnefamilierne. Vi giver børn, store som små, en tryg og stimulerende hverdag i institutionerne, så både mor og far kan gå på arbejde. Det giver mere ligestilling, større arbejdsudbud og er i det hele taget en bærende væg i vores velfærdskonstruktion. Kontrakten består, fordi forældrene helt selvfølgeligt forventer, at børnene ikke bare opbevares, men at dygtige pædagoger skaber de allerbedste rammer for børnenes liv, trivsel og udvikling.

De politiske forventninger er mindst lige så høje. Dagtilbudsloven forudsætter institutioner af høj kvalitet og stærke pædagogiske miljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiv og med inddragelse af relevant forskning leverer en praksis, der understøtter barnets trivsel og dannelse. Vi skal være garanter for, at barnet er i god udvikling – personligt, sprogligt, socialt og motorisk. Og vi skal forebygge og levere den tidlige indsats, der betyder, at børn i udsathed får bedre muligheder i livet.

Det giver sig selv, at skal vi overholde den del af kontrakten, så kræver det veluddannede pædagoger.

Høj faglighed kommer ikke ud af det blå. Det kræver en høj pædagogandel, pædagogfaglige ledere tæt på i hverdagen og at fagligheden næres og bygges ovenpå over tid. Gode rammer for børn og unge kræver, at arbejdsgiverne også prioriterer et fagligt miljø i institutionerne, hvor man individuelt og sammen evaluerer og udvikler den praksis, der reelt skal gøre en forskel for børn og unge.

Bedre vilkår og rammer kan også få flere til at gå op i tid. I dag arbejder 6 ud af 10 pædagoger på deltid. Mere end halvdelen af de deltidsansatte pædagoger er klar til tage flere timer, hvis arbejdsvilkårene bliver bedre. Det forbedrer samtidig indkomsten, den opsparede pension og sikrer dermed også en mere tryg alderdom.

Lønnen er i sig selv en barriere for at tiltrække flere til uddannelsen. Pædagoger er den faggruppe med mellemlang videregående uddannelse, som får absolut laveste løn i den kommunale sektor. For eksempel tjener pædagoger i gennemsnit 6000 kroner mindre end en folkeskolelærer, selv om uddannelsesniveauet er det samme. Det handler ikke om, at lærerne tjener for meget, men at pædagoger tjener alt for lidt. Over et helt liv koster det den enkelte pædagog 3 millioner kroner – efter skat.

Komplekse problemstillinger kræver visioner og mod. Jeg tror, vi er nødt til at starte med at erkende udfordringen og etablere et stærkt samarbejde på tværs af professionshøjskoler, faglige organisationer, stat og kommune. Det er tudetosset, at hver enkelt kommune eller sektor skal kæmpe selv – og lidt i blinde – for at imødegå et helt legitimt og vigtigt behov.
Der er nemlig i den grad brug for en national plan for, hvordan der rekrutteres pædagoger nok i fremtiden. En handleplan, der både på kort og på lang sigt kan dreje på alle de nødvendige skruer. Det håber jeg regeringen vil tage initiativ til.