Registrering af vold er til fordel for både børn og pædagoger


Vold og trusler på arbejdspladsen er uacceptabel. Alligevel er den en del af hverdagen for mange ansatte på specialområdet. Men hvad kan vi gøre? Skal vi f.eks. i højere grad registrere voldsepisoder – og hvad er fordelene? Dét var temaet på netværksmøde for TR’er og AMR’er indenfor specialområdet


Opdateret d. 03. december 2019

Af Charlotte Toft

Jacob Giersing er pædagog og TR på specialskolen Kasperskolen i Ballerup. Han er på besøg i Balleruphuset, hvor omkring 40 TR’er og AMR’er, der repræsenterer pædagoger på specialområdet, er samlet for bl.a. at høre om Kasperskolens tilgang til registrering af voldsepisoder.

Andelen af pædagoger der oplever vold er tredoblet
Ny FTF-rapport viser, at andelen af pædagoger, der oplever vold, er næsten tredoblet, og det er derfor også højaktuelt at diskutere og få viden om, hvordan man som arbejdsplads, TR og AMR kan medvirke til voldsforebyggelse og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det gør noget ved én
For det gør noget ved én at blive slået, råbt ad eller spyttet på. Og lader man stå til har det konsekvenser for både den enkelte, arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Udfordringer i hverdagen som manglende tid og ressourcer samt klarhed over, hvordan man håndterer voldsepisoder og trusler er nemlig med til at skabe eller fastholde en accept af vold og trusler. På den lange bane betyder det, at der er flere, der vil gå ned med stress og mister troen på sig selv.

Registrering er nødvendig
Debatten om, hvorvidt registrering er godt eller dårligt har været debatteret en del de senere år. På den ene side har forbeholdet overfor registreringer handlet om, at den voldsepisode eller krænkende adfærd, der blev beskrevet, kunne stemple børnene. På den anden side havde manglende registreringer betydning for mulig erstatning. Men der er et tredje forhold, som ifølge Jacob Giersing er en direkte konsekvens af registrering:
”Med en systematisk registrering kan vi lære af episoderne til gavn for både børn, unge og pædagoger.” 

Systematisk registrering
Blandt de fremmødte er der meget stor forskel på, hvordan registreringen praktiseres på deres arbejdspladser. Der er både nogle, der systematisk anvender et skema, nogle der har det som punkt på MED-møde, nogle der bruger et trykt andre et elektronisk skema, nogle der systematiserer registreringen via pædagog eller barn og andre der registrerer anonymt eller ved navns nævnelse over hvem, der står for registreringen, og hvordan den bruges.
”Ved at registrere giver vi os selv mulighed for, at det ikke stikker helt af,” siger Jacob og hentyder til, at antallet voldsepisoder og trusler efter al sandsynlighed er væsentlig højere, end hvad der pt er viden om i og med praksis for registrering, er så forskellig fra kommune til kommune, institution til institution og skole til skole.

Gevinster ved systematisk registrering
Udover en øget politisk bevågenhed og påvirkning er systematisk registrering ifølge Jacob Giersing et konkret sted at begynde – og medfører en række gevinster:

  • læring af episoder
  • helende proces at snakke episoderne igennem
  • afsøger om der er behov for psykolog eller andre tilbud
  • ændring af pædagogisk praksis mhp færre hændelser – eksempelvis via ændret eller sænket kravsætning og brug af low arousal
  • reducering af sygefravær

Den nødvendige vej
Alle vil have interesse i at antallet af hændelser reduceres. Og iflg Jacob Giersing er nogle af de nødvendige tiltag man som fagforening og politiker bør gå i gang med:

  • at forhandle tid til registrering
  • standardisere hvad der skal bruges til registrering
  • opkvalificere personale indenfor low arousal.

Vilkårspåvirkning, anerkendelse og tid til at hele
Som det blev understreget af pædagog og TR fra Rødovre Katrine Buur Kristiansen, så kræver det anerkendelse og vilkårspåvirkning, hvis antallet af hændelser skal reduceres og arbejdsmiljøet forbedres – også selvom der sker forbedringer:
”Fakta er, at der fortsat vil være vold og trusler. Og her kunne omsorgsdage for sig selv eller muligheden for at møde op og få omsorg også være noget vi arbejder for. Vi når ikke at hele – og så knækker filmen og vi går ned med stress.”

Næste skridt
Der var på mødet et stort ønske om, at man fik samlet de bedste metoder i en slags anbefalet sikkerhedsmappe, som blev gjort tilgængelig på f.eks. hjemmesiden. Noget netværket vil arbejde videre med.

Netværksmøder for TR’er og AMR’er på specialområdet
Næste møde er d. 28. november kl. 12.30–16, hvor drøftelserne vil blive fortsat.