Psyken elsker punktum


Arbejdspres og stress blandt ledere og ansatte var et af omdrejningspunkterne på årets ledelseskonference 2020 ’Du er ikke alene’. Og hele 154 ledere tjekkede ind på Glostrup Parkhotel for at få mere viden om det psykiske arbejdsmiljø – både dit eget og det du som leder skal skabe for andre.


Opdateret d. 20. februar 2020

Af Charlotte Toft

Både Rikke Høgsted, psykolog og leder af Institut for Belastningspsykologi og arbejdspsykolog Janne Skakon satte fokus på det arbejdspres, der i dag er en nærværende del af at det at være leder. Og arbejdet som leder i en dag- eller fritidsinstitution gør indtryk. Det ved vi fra flere undersøgelser, der igen og igen peger på, at også ledere er stressede. Tre ud af fire ledere oplever f.eks. perioder med alvorlig stress bl.a. fordi nye mål, krav og organiseringer skaber konstante forandringer alt imens hverdagen også skal fungere, så der er nok at tage fat på.

Superhelte findes ikke
Når vi som pædagoger og ledere over længere tid f.eks. er alene med mange børn, møder flere og flere i udsatte positioner og oplever, at ressourcerne er mindre end behovene, risikerer vi at blive følelsesmæssigt overbelastede. Og det ER noget, vi ALLE kan blive, fastslår psykolog Rikke Høgsted, der er dagens første oplægsholder.
”Ingen er immune, superhelte findes ikke og alle kan miste balancen – også lederne,” fastslår hun.

Immunitetsteorien dør efter 2. verdenskrig
“Immunitetsteorien dør efter 2. verdenskrig, for 2. verdenskrig viste, at skruede vi op for to forhold – hyppighed og intensitet, så var det kun et spørgsmål om tid, hvornår man vil knække.” En anden vigtig opdagelse under 2. Verdenskrig handlede om, hvorfor nogle klarede vilkårene i KZ-lejrene bedre end andre. Jøde og KZ-fange Viktor Frankl formulerede det således “man’s main concern is not to gain pleasure or to avoid pain but rather to see a meaning in his life.”

Grænser for pres og psykisk belastning
Der er altså en grænse for, hvor meget pres og psykisk belastning man kan klare, og der findes nogle typiske faresignaler, man skal være opmærksom på. De typiske faresignaler er ifølge Rikke Høgsted bl.a. rastløshed, søvnproblemer, nedsat koncentration, tankemylder, afmagt, frygt, nedsat empati og manglende overskud.

Langsom sniger
Arbejdsrelateret stress og stress i det hele taget kan komme snigende og er at sammenligne med frøen, der lider en langsom død, hvis den sættes i en gryde med koldt vand og der langsomt skrues op for temperaturen. Alle reflekser sætter ud, hvor frøen, hvis den blev sat direkte i kogende vand, med det samme ville springe ud.

Reaktioner
Når kroppen oplever pres over for lang tid, opstår der, hvad Rikke Høgsted kalder en mental slagside, der bl.a. kan udløse angst, depression, misbrug og PTSD (post traumatisk stress syndrom). Reaktioner på, at vi står med en mental slagside er eksempelvis søvnproblemer, ’cravings’ efter kaffe, alkohol eller sukker, en kortere lunte, tab af overblik, sort-hvid tænkning, afmagtsfølelse og manglende evne til indlevelse.

Over- eller underinvolvering
Når vi er pressede, oparbejder vi ofte en psykologisk forskydning for at klare presset. Vi begynder måske at tale om skrøbelige medarbejdere, idiotiske chefer eller håbløse samarbejdspartnere. Og vi vil som ledere typisk over- eller underinvolvere med medarbejderne fremfor at afstemme og kontakte.
”Når vi overinvolverer, er vi intimiderende og ser typisk den anden som et offer – vi vil redde vedkommende. Når vi underinvolverer, distancerer vi os. Her bliver det personens egen skyld, og det er her forråelsen kan være,” siger Rikke Høgsted.

Gennem Rød-Grøn-Blå modellen (overinvolvering-kontakt-underinvolvering) kan vi blive mere bevidst om, hvilken side vi hælder til og måske hvorfor det ligefrem er rart at være der, selvom grønne kontaktfelt er det mest hensigtsmæssige rum at være i.

Mennesker smitter
Som stifter af MindSocial Ditte Due Andersen i sit oplæg på Ledelseskonference 2020 gjorde opmærksom på, så smitter vi mennesker hinanden med både overskud og underskud.
”Vi smitter, når vi siger godmorgen, og vi smitter, når vi ikke siger godmorgen. Vi påvirker hinanden hele tiden. Så spørg dig selv, hvad du gerne vil smitte med. Vi skal gøre det til et aktivt valg, hvad vi bidrager med,” sagde Ditte Due Andersen.

Husk din egen iltmaske
At vi ”smitter hinanden” var også en af arbejdspyskolog Janne Skakons pointer. Hun tog bl.a. fat i den gensidige påvirkning mellem ledere og medarbejdere, hvis lederen er stresset.

Lederes stress påvirker medarbejdere
Når man som leder er stresset, stiger risikoen for eksempelvis at træffe dårlige beslutninger, tænke klart, lede og fordele arbejdet og måske bidrage til konfliktfyldte situationer.
”Der ligger en opgave på jer som ledere. Især når vi ved, at lav ledelseskvalitet har indflydelse på medarbejderstress,” pointerer Janne Skakon.

Stress har helbredsmæssige og personlige omkostninger
Udover den direkte påvirkning af medarbejdere, så har stress også helbredsmæssige omkostninger for den enkelte leder med øget risiko for alvorlige sygdomme og depression. Og personlige og økonomiske omkostninger i form af eksempelvis langtidssygemelding og opsigelse eller fyring.

4 indsatsområder kan forebygge stress
Janne Skakon taler om 4 indsatsområder, der kan være med til at forebygge stress blandt ledere. Indsatsområderne er lederen selv med fokus på egen trivsel, ledergruppen med fokus på, hvordan vi støtter hinanden og topledelsen med fokus på stress blandt ledere. Endelig er det virksomheden med fokus på at udarbejde en stresspolitik, der både gør det tydeligt for ledere og ansatte, hvordan man kan arbejde forebyggende med stress og se stress som en organisatorisk udfordring – ikke et privat problem.

Vejen frem
Og vejen frem? Den er i overskrifter for Janne Skakon, at gøre op med myten om at ledere er stærkere end alle andre. Tværtimod kan de også belastes. Vejen frem er også, at ledere prioriterer egen trivsel, benytter sig af stærke og sunde lederfællesskaber – et forhold, der på ledelseskonferencen også blev understreget af partner og seniorkonsulent Hanne Christensen og kommunikationskonsulent Jody Shaw begge fra Projekthuset Aron:
”Gode arbejdsfællesskaber forebygger stress.”

Tag stress alvorligt
Og det ER nødvendigt, at den øverste ledelse tager stress blandt ledere alvorligt – også for børnenes skyld. For en stresset leder er et kraftigt signal til organisationen om, at man skal kigge nærmere på den organisatoriske kontekst.

Så tag arbejdspresset alvorligt og husk, at psyken fra tid til anden trænger til et punktum!