Professionsambassadører søges


Brænder du for dit fag, og har du lyst til at være ambassadør for professionen? BUPL søger nu flere stolte og fagligt engagerede pædagoger til vores hold af professionsambassadører, der vil være med til at knytte den pædagogiske praksis tættere til pædagoguddannelsen.


Opdateret d. 01. juli 2020

Som professionsambassadør vil du kunne komme til at bidrage med din særlige viden i form af fx oplæg og praksisfortællinger for studerende på pædagoguddannelsen. Du vil blive kontaktet, når der er relevante samarbejder med pædagoguddannelsen.

BUPL organiserer samarbejdet og betaler frikøb til institutionen for din deltagelse.

Send en mail med navn og mobilnummer til projektkoordinator Marie Lørring Dahl på mald@bupl.dk – og skriv kort om den praksis/institution, du arbejder i, hvad du brænder for, og hvad der er din motivation.

Du vil få en tilbagemelding i løbet af august måned – og senest 1. september.