Penge til børn i SFO’erne havner i folkeskolens kasse


Penge, der var tiltænkt børnene i SFO’erne, bliver i stor stil kanaliseret ind i skolernes budget, hvor de bliver brugt til løn til medarbejdere, der arbejder i skolen. Det viser BUPL’s ressourceafdækning af 39 skolefritidsordninger på 30 skoler.


Udgivet d. 5. november 2020

Skolefritidsordningerne er pressede som aldrig før. Siden 2015 er der forsvundet 880 millioner kroner fra området. Dertil kommer konsekvenserne af folkeskolereformen og de længere skoledage, der har været med til at udhule tilbuddet til børnene i landets SFO’er.

Nu bekræfter en ny omfattende kortlægning af ressourceanvendelsen på SFO-området, at skolerne samtidig i stor stil anvender SFO’ernes penge til at drive skole for.

”Det er ret beset at stjæle af børnenes fritid. I forvejen er der skåret helt ind til benet, og pædagoger står alene med 25 eller 40 børn i en gruppe. Ofte små børn i 5-7-årsalderen. Det skal simpelthen stoppe her og nu,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

I strid med reglerne

I undersøgelsen har BUPL gennemgået ressourceanvendelsen på 39 skolefritidsordninger på 30 skoler i 8 kommuner: Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Vordingborg, Tårnby og Ringsted.

Kortlægningen bekræfter, at skolerne med stor kreativitet kanaliserer ressourcer fra SFO’erne ind i skolernes budget. Det sker for eksempel ved at bruge SFO’ens lønbudget til at aflønne personale i skolen.

Det er direkte i strid med Indenrigsministeriets regler om, at skole og SFO’s budgetter skal holdes adskilt. Det betyder også, at forældrene risikerer at betale til driften af folkeskolen gennem forældrebetalingen til SFO i strid med Grundloven, der sikrer gratis skolegang til alle børn.

Kombinationen af årtiers besparelser på normeringerne, snyd med budgetterne og senest corona-krisen er tæt på at vælte læsset i mange skolefritidsordninger, fortæller Elisa Rimpler.

”Fritidsinstitutionerne er i dyb krise. Corona har fået rigtig mange forældre til at melde deres børn ud, og jeg er alvorligt bekymret for, om de kommer tilbage, når krisen er overstået. Forældrene kan jo også godt se, at der er skåret ind til benet. Og de børn, der har allermest brug for de stærke børnefællesskaber, risikerer at blive socialt hægtet af og få en endnu sværere barndom,” siger Elisa Rimpler.

Alt for mange mistrives

Vilkårsundersøgelser fra BUPL blandt pædagoger i skolefritidsordningerne bekræfter billedet. Der er ikke længere tid til at arbejde med børnenes trivsel og sikre, at alle børn er med i fællesskabet.

”Alt for mange børn i Danmark mistrives. Hvert syvende barn får en diagnose, og mange havner uden for fællesskabet. Det kræver et fornyet fokus på de arenaer, hvor venskaber og fællesskaber er i fokus. Det kan pædagogerne og fritidsinstitutionerne, hvis vi ellers har vilkårene til det,” siger Elisa Rimpler.

BUPL’s lokale afdelinger er i dialog med kommunerne, der indgår i undersøgelsen.

Læs undersøgelsen: Ressourceafdækning (pdf)

For yderligere kommentarer kontakt pressechef i BUPL Søren Geisler på 31 19 90 78 eller sog@bupl.dk