Pas på ikke at presse den berømte citron


Pædagoger og ledere løber stærkt, når de både skal overholde retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne uden at gå på kompromis med kerneopgaverne. Der er lige nu flere hænder, og derfor lykkedes det at give børnene et godt pædagogisk tilbud. Men hvor længe kan de det? Hvor meget skal citronen presses, før det går ud over fagligheden? Det spørger næstformanden i BUPL Fyn, Pernille Isaksen, om i dette debatindlæg.


Udgivet d. 11. maj 2020

Lille Sine drøner afsted på sin scooter ude på legepladsen. Hun har en fest. Det er nemlig super dejligt at være tilbage i børnehaven og se sine jævnaldrende kammerater. Midt i festen får Sine øje på mig. Med fuld fart sætter hun gang i scooteren og har kurs direkte mod mig. Hun krydser den røde snor, der deler legepladsen op, så børnegrupperne ikke bliver blandet. Sine er ligeglad med, at hun går forbi afspærringen. Hun har nemlig noget vigtigt, hun skal fortælle mig, og det kan kun gå for langsomt. Pædagogen når at stoppe Sine, inden hun kommer for tæt på mig. Hun forklarer Signe, hvorfor hun ikke må komme tættere på mig. Sine får lov til at fortælle mig sin vigtige historie til mig på to meters afstand.

Historien er bare et eksempel på, hvad der sker, når sundhedsfaglige retningslinjer ikke helt går hånd i hånd med børns umiddelbarhed og de pædagogiske dilemmaer, der er en del af hverdagen. Det udfordrer vilkårene for det pædagogiske arbejde, der handler om at følge børnenes spor, skabe trivsel, nærvær og udvikling for det enkelte barn. Vi skal skabe en tryg og etisk forsvarlig hverdag med gode relationer. Børns trivsel og pædagogikken handler om fællesskaber og relationer, hvor børn søger andre mennesker – både børn og voksne. Som Sine helt instinktivt gjorde, da hun så mig.

Vi kan i disse dage se, at der med flere pædagoger og færre børn, bliver plads til den tætte kontakt med børnene. De mindre grupper af børn gør, at der er mere tid og nærvær til den pædagogiske opgave. Jeg bøjer mig i støvet for den tilgang, pædagogerne i daginstitutionerne, på skolerne og i SFO´en har haft til genåbningen. De introducerer nye kollegaer, de tager imod nye børn, der skal starte op, de taler med forældre over den røde streg – på afstand. De organiserer, strukturerer og holder sig opdateret på de seneste nye retningslinjer, som de selv, børnene og forældrene skal efterleve. Alt dette i samspil med den faglige dømmekraft.

Det kræver kreativitet, en stor portion omstillingsparathed og en kæmpe vilje for alle hver eneste dag. Og hver dag skal man kunne spørge sig selv: ”Har vi formået at give børnene et godt pædagogisk tilbud i dag?”

Svaret på det spørgsmål er: Ja! Det lykkes i høj grad lige nu. Men hvad med i morgen? Eller i næste uge? I næste måned? I takt med at samfundet åbner mere op, kommer der flere børn, og jeg fornemmer en ængstelighed derude i daginstitutionerne, på skolerne og i SFO´erne: Hvordan skal vi holde fast i de mindre grupper, hvis alle børnene kommer? Hvor kan vi så være på skolen? Hvad skal vi gøre, når vejret bliver dårligt? Vi har en hel gruppe børn, vi savner – de børn, der har allermest brug for et pædagogisk tilbud, kommer ikke. Dem skal vi i særlig grad skabe plads til – hvad med dem?

Det kræver en ledelse, der er tæt på den pædagogiske opgave, og de løber stærkt i denne tid. Men vores udfordringer bliver ikke løst med en nærværende ledelse. Retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne skal gå hånd i hånd med det pædagogiske arbejde, så pædagogerne forsvarligt kan skabe en god, tryg og nogenlunde velkendt hverdag for børnene. Heldigvis ser jeg pædagogerne tage barneperspektivet og bruge deres faglige dømmekraft i så høj en grad, at det indimellem udfordrer arbejdsmiljøet derude. Der opfordres til, at vi ikke presser citronen mere, end at vi fagligt kan forsvare. Vi balancerer ressourcerne i forhold til de pædagogiske udfordringer, der fortsat vil eksistere i takt med, at genåbningen fortsætter. Der er brug for høj inddragelse af ansatte og ledere, så pædagogers faglighed ikke bliver klemt i en grad, hvor de ikke længere kan stå på mål for deres arbejde. Det vil i sidste ende gå ud over børnene, når der ikke kan presses mere ud af citronen.

På vegne af BUPL Fyn

Pernille Isaksen, næstformand.