Pædagogerne kan ikke mærke bedre normeringer – Vilkårsundersøgelsen 2021


BUPL gennemfører hvert år en vilkårsundersøgelse, der sætter fokus på de arbejdsvilkår, tendenser og udviklinger som pædagogerne og lederne i dagtilbud, fritids-/skoleområdet og klubområdet oplever til dagligt i deres virke. Vi sætter her fokus på de vigtigste konklusioner i BUPL Midtsjælland fra årets undersøgelse.


Opdateret d. 14. oktober 2021
Dagtilbud

På dagtilbudsområdet ser pædagogerne i Midtsjælland mange udfordringer. Overordnet set kan de ikke mærke, at der er kommet penge ud til minimumsnormeringer. Besvarelserne i vilkårsundersøgelsen viser, at en fjerdedel af pædagogerne oplever forbedringer i normeringen. Halvdelen oplever, at den er uændret, og den sidste fjerdedel oplever forværringer/ved ikke.

Næsten hver tredje leder svarer, at det er defineret i deres lederrolle, at de skal indgå i normeringen med børnetid. De ledere bruger i gennemsnit næsten en tredjedel af deres arbejdstid på dette i stedet for på pædagogfaglig ledelse og udvikling af institutionen og den pædagogiske indsats.

Vores ni sjællandske kommuner har i 2021 fået tildelt ca. 56 mio. kr. fra statens pulje til minimumsnormeringer. For det beløb kan man købe næsten 120 fuldtidspædagoger, og man kan købe endnu flere kolleger, hvis man, som det er tilfældet i alle kommuner, ansætter en blanding af pædagoger, PAU’ere og medhjælpere. Det er derfor trist, at pædagogerne ikke kan mærke dette i deres travle hverdag. Det siger dels noget om, at kommunerne måske ikke har fået ansat alle endnu, og dels at pædagogerne er presset til det yderste, så de slet ikke føler de mærker en forbedring.

Pædagogerne oplever i udpræget grad ikke at løse opgaven omkring inklusion og tidlig indsats. Således svarer 60 pct. at de i mindre grad eller slet ikke har tilstrækkelig tid til at arbejde med børn i udsatte positioner. Derved er risikoen for, at vi taber disse børn – med efterfølgende dyre socialforanstaltninger, manglende uddannelse, forhøjet kriminalitet og ledighed til følge – så meget desto større.

Pædagogerne oplever også fortsat i udpræget grad alenetid, når de er på arbejde. 72 procent af pædagogerne havde alenetid sidste gang, de var på arbejdet, og halvdelen af lederne svarer, at det ikke er muligt at lægge en vagtplan uden, at den indeholder planlagt alenetid. Og ser man på størrelsen af børnegrupperne i alenetiden, så er de alt for store. Således var pædagogen i vuggestuen i gennemsnit alene med ni børn, mens børnehavepædagogen i gennemsnit var alene med flere end 17 børn. Det er ikke muligt at lave kvalificeret pædagogisk arbejde under sådanne betingelser.

De mange tilkendegivelser, vi har gennemgået her, viser, at pædagogerne i dag fortsat er presset til det yderste – både på deres faglighed, men også på deres arbejdsvilkår. 61 procent af pædagogerne arbejder allerede på deltid, og når man spørger, hvor mange af dem, der overvejer at gå op i tid, svarer kun ni procent bekræftende på dette.

Hele 31 procent ønsker at gå yderligere ned i tid. Begrundelserne for disse tilkendegivelser er entydige – det nuværende arbejde er alt for hårdt! Bedre normeringer og mere tid til fordybelse og faglig udvikling er de faktorer, pædagogerne vægter højest for, at de ville kunne arbejde mere. Næsten halvdelen af pædagogerne oplever sjældent eller aldrig at have tid til pædagogfaglig sparring med deres leder. 63 procent af lederne oplever ikke at kunne udføre faglig ledelse, og næsten 70 procent har ikke tid til pædagogisk udvikling. Den pædagogiske praksis har derfor meget svære kår for at udvikle sig.

Det betyder også, at kun 4 procent af pædagogerne overvejer at blive pædagogisk leder inden for de næste tre år. Da gennemsnitsalderen for pædagoger er i den høje ende, og mange ledere står overfor at skulle pensioneres de kommende år, kan dette betyde, at kommunerne kommer til at stå en situation, hvor de ikke kan besætte de mange pædagogiske lederstillinger, de har. Pædagogfaglig ledelse tæt på er én af grundstenene i en velfungerende pædagogisk praksis, så en sådan udvikling og situation vil være en katastrofe. Tid til at være pædagogfaglig og personalemæssig leder er afgørende for at tiltrække nye ledere, og lønnen skal afspejle det store ansvar lederne står med til dagligt.

BUPL Midtsjælland arbejder på at gøre kommunerne opmærksomme på disse udviklingstendenser, og indgå i drøftelser om, hvordan dette bedst kan imødegås. Det sker blandt andet gennem forhandlinger af arbejdstidsaftaler, forbedrede lønvilkår (blandt andet via indgåelse eller genforhandling af eksisterende forhåndsaftaler), dialog med kommunerne omkring deres egne dokumentationskrav og hvilke krav og visioner, kommunerne har for det pædagogiske arbejde.

 

Skole/fritidsområdet

Mange af de skitserede problemstillinger fra dagtilbudsområdet gentager sig desværre på skole-/fritidsområdet. Fx svarer hele 65 procent, at de ikke har tilstrækkelig tid til at arbejde med børn i udsatte positioner.

Normeringerne i SFO/fritidstilbud er også udfordret. Spørger man de pædagogiske ledere ser seks procent forbedringer, mens 32 procent ser forværringer. Det presser pædagogerne og lederne i, hvilket arbejde og hvilken kvalitet man kan putte i det arbejde, der skal udføres. 58 procent af pædagogerne havde alenetid sidste gang, de var på arbejde, og havde alenetid med i gennemsnit cirka 26 børn. 83 procent af lederne kan ikke lægge en vagtplan uden at indlægge planlagt alenetid for medarbejderne.

To ud af tre pædagoger arbejder i en kommune, som har indført tidlig-SFO. En sådan ordning kan sagtens være et godt pædagogisk tilbud, men det kræver, at rammerne (herunder normeringen) er i orden. Kun godt halvdelen af pædagogerne oplever, at normeringen er tilstrækkelig til at kunne lave tilfredsstillende pædagogisk arbejde. Alt for ofte indføres sådanne ordninger som led i en spareøvelse og ikke som led i at sikre gode overgange mellem dagtilbud og skole. Med Lov om minimumsnormeringer sættes der forhåbentlig én gang for alle en stopper for sådanne ordninger (lavet som en spareøvelse), da normeringerne 1:3 og 1:6 skal følge børnene helt til de er hhv. 3 og 6 år.

Coronapandemien forstærkede mange steder en tendens der allerede har været i gang i mange år – udmeldelser af fritidstilbuddene. 58 procent af lederne har oplevet en øget udmeldelse, mens 38 procent ikke har. Dette er en meget uheldig tendens, da mange unge har brug for et stærkt pædagogisk tilbud, når undervisningen er forbi. 72 procent af pædagogerne svarer, at de kender til børn som pt. ikke er indskrevet i et fritidstilbud, men som, ud fra pædagogens faglige indsigt, ville have gavn af det. Hvis kommunerne sikrer, at fritidstilbuddene bliver så gode og spændende, at det er noget børnene (og forældrene) simpelthen ikke kan sige nej til, så kan denne udvikling vendes.

Børns trivsel fylder også meget for fritidspædagogerne. 64 procent siger de i nogen eller høj grad har tid til at arbejde med børns trivsel, hvilket er positivt, men hele 53 procent ser en stigende tendens til mistrivsel blandt børn og unge – kun to procent ser en faldende tendens. Problemet bliver altså større og større, og kompleksiteten stiger. Det de i høj grad nævner som problemstillinger er: præstationsangst og angst i det hele taget, skoleværing, en forråelse af sprogbrugen om og til hinanden og omverdenen og udfordringer med at begå sig i sociale relationer. Løsningen er mere ro i klasserne, mindre børnegrupper, flere pædagoger hvis hovedformål er de sociale relationer og dannelse og mere fokus på differentieret og tværfaglig læring.

Alle disse udfordringer giver sig også udslag i pædagogernes syn på fremtiden. 22 procent svarer enten ”ja” eller ”måske” til, om de overvejer at blive pædagogfaglig leder inden for de næste tre år. Det er et bedre udgangspunkt end på dagtilbudsområdet, men stadigvæk meget få. Det vil helt sikkert gøre rekrutteringsudfordringen større de kommende år.

 

Klubområdet

Halvdelen af pædagogerne på klubområdet laver opsøgende arbejde. Det sker f.eks. i regi af AKT, SSP eller gadeteams. Det binder sammen med pædagogernes ønske om fokus på unges trivsel. 91 procent af pædagoger svarer, at de kender unge, der i dag ikke kommer i et klubtilbud, men som med fordel ville kunne få gavn af et klubtilbud/SFO2/SFO3. 53 procent svarer, at de ser en stigende tendens til mistrivsel blandt de unge – ingen ser tegn på fald. Når de bliver bedt om at beskrive mistrivslen, peger de på: tristhed, modløshed, skoleværing, social isolation (forstærket af corona-pandemiens nedlukningsperioder), og at de unge ikke får de tilbud og indsatser, de har brug for. Løsningerne ligger ligefor: bedre normeringer, omstrukturering af pædagogernes rolle i skolen, mere fokus på tværfagligt samarbejde blandt lærere og pædagoger, kortere skoledage og tryghed omkring økonomien til området.

Villigheden til at gå op i tid er lidt større på klubområdet end de andre områder. 63 procent af pædagogerne arbejder i dag deltid, og af dem angiver 21 procent, at de gerne vil op i tid, mens 13 procent siger, de gerne vil gå yderligere ned i tid.

Klubområdet fylder i mange kommuner ikke særligt meget. Det er en udvikling BUPL Midtsjælland gerne vil have vendt, og det er noget, mange unge faktisk også efterspørger. De unge mennesker har, i lige så høj grad som børn og dagtilbud og indskoling, brug for pædagogfaglige voksne, der kan lytte, guide og forme dem på deres vej gennem livet. Udgangspunktet er, at man skal blive til nogen, førend man kan blive til noget, og det er det, pædagogerne kan hjælpe med.