Pædagoger skal være på alle klassetrin i skolen


Tre ud af fire skolechefer indsætter pædagoger i samtlige klassetrin i den nye folkeskole, viser undersøgelse. Pædagogerne får også det faglige ansvar for flere mål i reformen samt en større rolle i inklusionen i folkeskolen.


Udgivet d. 30 september, 2014

Pædagoger i skolen er ikke længere forbeholdt børnene i de mindre klasser. En ny undersøgelse fra Epinion blandt landets skolechefer viser, at pædagoger gør deres indtog på samtlige klassetrin i forbindelse med skolereformen.

Det er i den nye understøttende undervisning, at pædagogerne får en nøglerolle. Således svarer 74 procent af landets skolechefer, at pædagogerne nu indgår i den understøttende undervisning i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det glæder Henning Pedersen, formand for BUPL.

”Der har jo været pædagoger på skolerne i mange år, men de har primært været tilknyttet de mindste klasser. Skolereformen åbner op for, at pædagogerne nemmere kan bruges på alle klassetrin, og jeg er faktisk positivt overrasket over, at skolecheferne svarer, som de gør”, siger Henning Pedersen.

”Jeg er sikker på, at vores mange dygtige pædagoger kommer til at gøre en kæmpe forskel, når de sammen med lærerne får alvor får skabt en ny og anderledes skoledag. Jeg hører fra vores medlemmer, at der stadig er en del startvanskeligheder ude på skolerne, men viljen og lysten blandt pædagogerne er i hvert fald intakt”.

Det er ikke kun i den understøttende undervisning, at pædagogerne ifølge skolecheferne er tiltænkt en nøglerolle. 74 procent af skolecheferne svarer, at pædagoger får det faglige ansvar for flere mål i reformen, ligesom 67 procent svarer, at pædagoger får en større rolle i inklusionen i folkeskolen.

Endelig svarer 83 procent af skolecheferne, at kommunen har afsat penge til to-voksenordninger. Her forventer Henning Pedersen sig meget af det nye lærer-pædagogsamarbejde i skolerne.

”Vi ved, at lærere og pædagoger sammen kan løfte eleverne, og vi har allerede mange gode erfaringer at trække på ude fra skolerne. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at tolærerordninger har en positiv effekt på eleverne. Og effekten af en ekstra person i klassen er størst, hvis det er en anden ressourceperson end en lærer – for eksempel en pædagog. Så det er meget positivt, hvis kommunerne rent faktisk prioriterer til to-voksenordninger med lærere og pædagoger i reformen”, forklarer Henning Pedersen.

Han ærgrer sig dog over, at mange kommuner tilsyneladende hænger lidt i bremsen med de nye elementer i reformen. Epinion har også spurgt skolechefer om fordelingen mellem de såkaldte ”fagopdelte timer” med f.eks. dansk og matematik i forhold til det nye tiltag med understøttende undervisning. Her svarer 55 procent af skolecheferne, at kommunerne har flere fagopdelte timer end minimumstallet og dermed færre timer til understøttende undervisning.

”Hvis valget står mellem en ekstra dansktime eller en times understøttende undervisning, så træffer flertallet altså stadig det sikre valg, som de kender. Det er ærgerligt, for den understøttende undervisning skal jo netop supplere og støtte op om den klassiske undervisning. Og hjælpe eleverne med at lære på en ny og anderledes måde”, siger Henning Pedersen.

Skolereformen betyder, at der efter planen flyttes cirka 4.000 pædagoger fra SFO’erne og over på skolerne – pga. den længere skoledag for børnene og tilsvarende kortere åbningstid i SFO’erne.

”Vi ved dog endnu ikke, hvor mange pædagoger der reelt er blevet flyttet over på skolerne. En tidligere undersøgelse viser, at hver tredje kommune skærer i antallet af pædagogstillinger, og det er stik imod intentionerne i skolereformen”, fortæller Henning Pedersen.

For yderligere oplysninger:

Michael Andersen, presseansvarlig i BUPL:23 44 53 83