Pædagoger gør en stor forskel for børn der vokser op i fattigdom


Knap hver fjerde pædagog oplever, at der er sket en stigning i antallet af familier, der er presset økonomisk. Det ses hos børnene primært i form af manglende tøj og usund kost, samt socialt afsavn i form af ferie med forældrene, hygiejne og deltagelse i sociale begivenheder. Og her kan pædagogernes indsats gøre en stor forskel.


Opdateret d. 19. marts 2019

Af Mette Kølbæk Pedersen, professionsmedarbejder i BUPL MidtVestjylland

 

I december 2018 lavede BUPL en medlemsundersøgelse med fokus på pædagogers arbejde med børn, der vokser op i fattigdom. 38% af pædagogerne svarede, at de har børn i institutionen, hvor forældrene ikke har råd til at købe basale ting, som f.eks. regn- og vintertøj til barnet.

 

Det kan Gitte Andrea, som er inklusionspædagog hos Dalens Børnehuse i Viborg kommune, nikke genkendende til.

 

”Vi oplever familier der rammes hårdt, så der må spares på mad, tøj til årstiderne og nogle gange også på medicin.” fortæller hun.

 

Pædagoger har daglig kontakt med både børn og forældre – og har derfor ofte en tillidsfuld relation og kendskab til familiernes behov og udfordringer. I medlemsundersøgelsen fortæller mange pædagoger, hvordan de låner børnene noget af institutionens tøj uden at forlange det tilbage og samtidig hjælper forældre med at skaffe overtøj, sko og støvler i lokale i indsamlings- og genbrugsbutikker.

 

Omsorgsfuldt forældresamarbejde

Manglende overtøj er dog en af de problemstillinger, der er lettest at løse, og det er kun én konsekvens ved at vokse op i fattigdom.

 

Manglen på materielle goder bliver et tegn på fattigdom, hvor konsekvenserne og årsagerne griber ind i mere komplekse problemstillinger, som arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse eller andre faktorer, der påvirker en families indkomst.

 

Til temadagen ”De udsatte børn – fremtiden er deres”, der blev afholdt af Udsatterådet i Viborg den 17. januar 2019, holdte bl.a. Gitte Andrea et oplæg om pædagogers arbejde i daginstitutioner med børn, der vokser op i fattigdom.

 

I Dalens Børnehuse er hovedparten af børnenes forældre på overførselsindkomst og har altså et meget lille rådighedsbeløb hver måned. En del af deres børnegruppe kan derfor opleve fattigdom i en eller anden form, men Gitte Andrea oplever ikke, at forældrene kun er økonomisk fattige, de er også fattige på omsorg og overskud.

 

”Nogen familier bruger alle deres ressourcer på at overleve og oplever derfor at blive isoleret.” forklarer Gitte Andrea.

Derfor har de i Dalens Børnehuse fokus på et omsorgsfuldt forældresamarbejde med fokus på forældrenes ressourcer og potentialer.

For at hjælpe forældrene med at leve op til kravene fra daginstitutionen, sørger pædagogerne for at være tydelige i deres forventninger til forældrene. De viser for eksempel billeder af det tøj, børnene skal have med til årstiden og film af barnet i institutionen, for at vise hvad barnet laver og har brug for.

Derudover vægter de den daglige kontakt med forældrene højt og prioriterer at afholde samtaler, hvis forældrene har brug for det.

”Vi undlader ikke at stille krav til forældrene, men vi er meget bevidste om, at vi skal være klar på at bøje krav alt efter familie og dermed også overskud.” siger Gitte Andrea.

 

Pædagogisk indsats uden for åbningstid

63% svarer i medlemsundersøgelsen, at de oplever, at der er familier, som i perioder kunne have gavn af at få tilbudt støtte, hjælp og vejledning udenfor institutionens åbningstid.

 

Pædagogerne i Dalens Børnehuse samarbejder derfor også med pædagoger, som har deres virke efter at deres institution lukker. Det tæller f.eks. en integrations- og flygtningepædagog samt en fritidsvejleder, der blandt andet hjælper familierne med at bruge lokalområdet, sportsklubberne og biblioteket. Målet er, at familierne lærer at bruge lokalområdet, så de ikke bliver isoleret.

 

”Jeg tænker, at det (fattigdom red.) udstiller børn, så det er svært for dem at være en del af fællesskabet. Her tænker jeg ikke på materielle goder som legetøj, men sport og andre ting, der holder børnene udenfor…”  skriver en pædagog i BUPL’s medlemsundersøgelse.

Dalens Børnehuse har et tæt samarbejde med Boligselskabets Fællessekretariat, som til temadagen var repræsenteret af pædagogerne Kristina Winther Larsen og Liane Wagner. Deres pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i beboerne i udsatte boligområder og de faciliterer aktiviteter lige fra fællesspisning, forældreakademi, opsøgende arbejde og lokale klubaktiviteter.

Til temadagen blev det tydeligt, at det pædagogiske arbejde med børn, der vokser op i fattigdom, ikke er fyldestgørende, hvis daginstitutionerne lukker sig om sig selv.

Hjælpen må nå barnet i så mange livsaspekter som muligt, for at have den største effekt og her er lokalsamfund og fællesskab nøgleord – og hvis man skal hjælpe familier med at skabe netværk og videregive viden om, hvordan man benytter fællesskabets muligheder, er en tillidsfuld relation til forældre og børn altafgørende.

”Jeg føler, at jeg gør en forskel, når jeg lykkes i relationen til både barnet og familien. Med relationen kan jeg skabe den nødvendige tryghed, til at komme tæt på familierne og derved vide, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dem. Måske det er ved at hjælpe med at skaffe tøj, betale regninger, kontakte kommunen eller kontakte andre der er inde over familien.” siger Gitte Andrea.

 

Et års fattigdom i barndommen har konsekvenser

Til temadagen fremlagde Adjunkt Rune Lesner sin forskning om konsekvensen ved en opvækst i fattigdom. Hans forskning viser, at bare et år i fattigdom påvirker børns langsigtede muligheder på arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og familielivet markant. F.eks. får børn der vokser op i fattigdom lavere karakterer i gymnasiet og generelt kortere uddannelser, der giver dårlige løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det vil sige, at der er større risiko for, at de børn der vokser op i fattigdom også vil opleve fattigdom som voksne.

 

Temadagen sluttede af med en debat om, hvordan man bedst hjælper de børn, der vokser op i fattigdom. Én fortalte, at han voksede op i et socialt belastet område i en økonomisk presset familie. I hans barndom gjorde pædagogerne i fritidsklubberne den største forskel for ham, og hans forslag var, at børnene får mere tid sammen med pædagoger, end det er tilfældet efter skolereformen.

Pædagogerne kan skabe de altafgørende stærke og tillidsfulde relationer, og derfor skaber de også et frirum for børnene – særligt for dem der ikke har det nemt derhjemme – og det er bare én af grundene til, at de pædagogiske institutioner har stor samfundsværdi, når det handler om at give børn lige muligheder.