Formand Michael Egelund: Pædagog ved et tilfælde


Det var en tilfældighed, der fik Michael Egelund til at vælge pædagogfaget, og et højskoleophold, der vækkede hans interesse for det politiske. I denne måned fejrer Michael Egelund 25 års jubilæum som formand i BUPL Storkøbenhavn.


Opdateret d. 28. november 2018

Af Charlotte Toft

 

Fra lager til fritidshjem

”Jeg var ung, og jeg arbejdede på et lager, og en dag sagde Vagn til mig: ’Vi er for mange mænd her Michael. Vil du virkelig være lagerarbejder, eller vil du noget andet?’ Så gik jeg hjem. Tænkte. Kørte rundt i området og fandt bl.a. en byggelegeplads. Jeg fik en stilling på det lokale fritidshjem i Ballerup hos Osvald, og jeg byggede hegn, var på træværksted og på systue.”

 

De pangfarvede lapper

I begyndelsen af 70’erne var fingerhæklede lapper til huller i bukserne højeste mode. Og Michael Egelund lærte hurtig kunsten. Runde pangfarvede lapper – et sikkert hit. Og vigtigst af alt opdagede han lige midt mellem børnene og de andre pædagoger dét, der kendetegner enhver pædagogfaglig tilgang:
”En dag kom Grit forbi og spurgte mig, om jeg ville lave en lap til hende. Jeg sagde, jeg vil gerne hjælpe dig, og så fik Grit lavet lapper til hullerne i bukserne.”

 

Ikke point nok til at blive pædagog

Netop cocktailen på et fritidshjem hvor man kan lave noget, være aktiv, og hvor der kommer børn forbi, overbeviste Michael om, at han skulle være fritidspædagog. Dog krævede det en mindre omvej.
”Jeg havde ikke point nok til at blive pædagog, så jeg tog på højskole – og her opdagede jeg mig selv.”

 

”Opdagede at jeg turde”

Højskolen var Krogerup Højskole i Humlebæk, der også er kendt for at udklække ungdomspolitiske ledere – og den blev et vendepunkt af de helt store.
Michael Egelund var, modsat hvad de fleste kender ham for i dag, en genert ung mand, der ikke havde det godt med at stille sig op og tale.
”Jeg kunne ikke lide at sige noget højt. Men på Krogerup opdagede jeg, at jeg turde. Jeg spillede teater, og jeg turde vise mig selv i situationer, jeg aldrig havde været i før.”

 

Stærkt venstreorienteret

Et særligt emne i tiden var kønsrolledebatten – og kun et budskab var OK, nemlig at der kun var én forskel mellem mænd og kvinder.
”Jeg ved ikke, om jeg blev feminist, men jeg blev da stærkt venstreorienteret.”

 

Militærnægter

Efter højskolen og inden pædagogseminaret, var der en periode som militærnægter, som blev brugt som kulturarbejder på Louisiana. Her blev taletalentet trænet, og øjet skærpet gennem fotolinsen, som også havde været en af de helt store interesser på Krogerup. Og efter seminaret rettede blikket sig igen mod byggelegepladser.

 

Hurtig leder i det første job

Det første job som fritidspædagog blev på en byggelegeplads i Ballerup. To år efter er han leder af institutionen, og det bliver til 10 år i alt. Den faglige nysgerrig, der stadig kendetegner formanden, fører også til et årskursus på Børne- og Fritidsseminariet, hvilket i dag svarer til en diplomuddannelse.
”Højskolen ændrede mit liv, årskurset udviklede mig.”

 

Berlinmurens fald gav plads

Den politiske interesse var vakt på højskolen, men der skulle en hel Berlinmurs fald til før Michael Egelund for alvor gik ind i det politiske.
”Berlinmuren faldt, og så blev der plads til en som mig,” siger Michael Egelund med henvisning til, at det politiske miljø blandt pædagogerne var solidt overtaget af DKP’ere.
”Da Hans stoppede som formand i afd. 3, kiggede vi rundt på os selv. Jeg blev formand.”

 

Kampen for ytringsfrihed

I de 12 år som formand for pædagogerne i Ballerup og Ledøje-Smørum er det særlig en kamp, der tænkes på, da snakken falder på, hvilke sejre Michael mindes i sin tid som formand:
“En af de største kampe jeg har haft, var for ytringsfriheden i Ballerup Kommune. En leder blev interviewet til Børn&Unge, hvor han højt sagde, at hans loyalitet først og fremmest lå hos børnene. Det fik den daværende kommunaldirektør til at indkalde lederne til et møde, hvor han belærte dem om, at loyalitet går opad. Dét fik mig til at skrive et brev på vegne af lederne til kommunalbestyrelsen under overskriften ’De binder os på mund og hånd’. Sagen endte hos ombudsmanden, og har lært mig, at ytringsfriheden er den sag, vi skal levere varen på.”

 

Fremtidens kampe

Den største kamp pt er ifølge Michael Egelund, at få medvind.
”Vi har i de her såkaldte hårde økonomiske tider tre kerneområder. Det er normeringer, arbejdsmiljøet og ligestillingslønkampen,” siger Michael Egelund og slutter:
”Det er de tre lamper, der skal blinke i hovedet på mig nu og fremover.”