Dagbog fra pædagog: Jeg brød sammen fem gange i dag


En frustreret pædagog satte sig til tasterne, da hun kom hjem fra “en af de hårdeste arbejdsdage nogensinde”. I teksten, som BUPL Sydøst her bringer i anonymiseret form, er pædagogen frustreret over, at følsomheden og empatien har så dårlige kår i en corona-tid med nye og strikse adfærdsregler.


Opdateret d. 23. april 2020

Kold, renlig, ufølsom og uempatisk pædagog søges!

Dagbog skrevet af anonym pædagog, der beskriver sig selv som følsom og empatisk

“I mit arbejde som pædagog får jeg normalt ros for at være varmhjertet, empatisk og følsom. Ros for at kunne se det enkelte barn, følge barnets perspektiv, være innovativ, glad, hjælpsom og kærlig. I denne tid får jeg skæld ud for det samme.

Skæld ud, fordi jeg er for følsom og ikke formår at skille to børn ad, der har gemt sig i hjørnet af den store legeplads og leger med hinanden, selvom de er i hver sin børnegruppe og går på hver sin stue.

Veninder, der ikke må lege
De to piger kan desværre ikke være i samme børnegruppe, selvom de er bedste veninder, for de går på hver sin stue. De har derfor ikke kunnet være sammen i dag – først kl 12, da de voksne skulle ordne praktiske corona-opgaver.

Vi skulle vaske køleskabe, indendørslegetøj på to stuer, udendørslegetøj, borde-/bænkesæt, afspritte gynger, cykler, håndtag samt vaske hænder, både vores egne og børnenes. Vi skulle også alle de normale ting som at rydde af efter frokosten, skifte bleer, putte sovebørn, smøre solcreme på og afvikle pauser med mere.

Så .. lige dér.. var pigernes mulighed for at være sammen. Endelig. Det blev desværre opdaget, og jeg blev sat til at skille dem ad. Det kunne jeg ikke! Det er jeg for meget pædagog til. Jeg nægtede…. og brød sammen.

Mød Julie…
… Julie er en pige, der for få måneder siden skiftede til stuen med de ældste. Hun er stadig meget glad for de voksne på sin gamle stue. Julie har ikke været i børnehave de sidste fem uger pga. corona, så jeg lod Julie være med mig, men det blev opdaget, og jeg skulle bede hende om at gå hen til sin egen gruppe med børn fra hendes egen stue. Men det kunne jeg heller ikke. Det er jeg for meget pædagog til… så… jeg brød sammen. Igen.

“Det her er svært for alle” 
Ja, det er jeg helt klar over – det ER virkeligt svært for alle! Hos os er det svært for lederen, personalet, forældrene og børnene. Lederen skal udstikke regler og sørge for, at personalet følger retningslinierne. Personalet skal følge reglerne og sørge for, at de selv og børnene følger retningslinierne.

Forældrene skal følge retningslinierne og aflevere og hente på de aftalte tider. Og de skal forklare deres børn, at de ikke må gå ind i institutionen. Derudover skal de forsøge at finde en tryghed i, at der bliver passet godt på deres børn i institutionen.

Børnene “er bare” børn.. og dog 
De skal være i de grupper, der er bestemt af de voksne. De skal følge deres gruppe og må ikke lege med andre. De skal acceptere, at mor og far afleverer ude ved lågen, og at pædagoger afhenter søskende en ad gangen ved lågen med gråd hos den mindste til følge. De skal acceptere, at de ikke må få deres tegninger og malerier med hjem, og at deres mad er i en plasticpose. Og at de hele tiden skal have vasket hænder, selvom de er så røde og tørre nu.

De skal acceptere de forskellige legepladszoner, der er forsøgt gjort hyggelige med dyremotiver, men som i virkeligheden er opdelt med politisnor, så vi kan holde lidt styr på, hvor de er.

Jeg er for følsom til dette
Det sidste jeg fik at vide i dag, inden jeg gik hjem, var, at jeg fra i morgen tidlig skal modtage børn med plastichandsker. Jeg skal stå to meter fra forældrene.
Jeg må først tage plastichandskerne af, når jeg har hjulpet barnet af med jakken, lagt madpakken i køleskabet samt vasket barnets hænder.

Kan jeg det? Det tror jeg ikke. Det er jeg desværre nok for følsom til. Jeg tror ikke, jeg kan modtage barnet fra dets forældre iført plastichandsker, som om barnet er beskidt.

Selvom min arbejdsdag kun varede fem timer, var det en af de hårdeste i mine syv år som pædagog. Jeg brød sammen fem gange og var tæt på ni gange. Hvis det fortsætter på denne måde, skal jeg nok finde mig et andet arbejde.”

(BUPL Sydøst er bekendt med pædagogens navn, men har efter gensidig aftale valgt at bringe indlægget anonymt)