OK21 – endnu en perle på snoren


OK21 blev ikke et overenskomstresultat, der skriver sig ind i fagbevægelsens historiebøger. Men vi har kæmpet hårdt for hver en lille indrømmelse, givet den alt, hvad den kan trække og udnyttet hver en krone inden for den relativt smalle økonomiske ramme. Nu kæmper vi i BUPL videre for, at politikerne tager ansvar for lønefterslæbet uden for overenskomstsystemet.


Udgivet d. 26. februar 2021
Flere lønkroner

Vi vidste det godt. Pædagogers lønefterslæb vil aldrig kunne hentes ved en overenskomst. Til det er løngabet simpelthen for stort. Men vores ambition har denne gang været at komme et skridt videre på den vej, der peger frem mod de politiske løsninger, der reelt er brug for.

Første skridt var at komme til forhandlingsbordet midt under corona. Mange talte for, at vi skulle udsætte forhandlingerne på grund af den økonomiske krise. Det kæmpede vi imod i BUPL. Risikoen for at få en lønnedgang var for stor, og chancerne, for at kunne modvirke de negative effekter af en krise, får man kun ved at sætte sig til bordet. Som bekendt blev rammen stram, men vi fik dog både sikret reallønnen og en mindre lønfremgang.

Og så blev det til den største organisationspulje siden 2008, men også en mindre ligelønspulje, der sammen med et håndslag på vores egen side viser vejen til nye løsninger for en mere retfærdig løndannelse i fremtiden.

To parter – i hvert sit hjørne

Forhandlingerne ved vores eget bord var bestemt ikke lettere end ved det store bord. Vi havde krav med, der krævede mere håndfaste rettigheder på både muligheder for indflydelse, efter-videreuddannelse og faglig ledelse – men også tid til at planlægge, udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde. Modsat stod Kommunernes Landsforening principielt fast på færre rettigheder, mere frihed til kommunerne, fleksibilitet og lokalt råderum.

Det er ikke svært at gætte sig til, at det slog gnister. Og vi måtte holde en lang pause hen over weekenden. Blandt andet for, at hovedbestyrelsen kunne overveje vores position. For det kan være så uendeligt svært at forstå, at selv om vi har tasken fyldt med lødige professionsfaglige argumenter, data, forskning og snusfornuft, så er der et helt modsatrettet perspektiv på den anden side.

Det siger sig selv, at med det udgangspunkt skal man arbejde hårdt og tænke kreativt for at opnå det bedst mulige resultat. Det synes jeg, vi har gjort.

Gode takter

Når alt kommer til alt, har vi opnået et godt resultat på de givne betingelser. Vi har udnyttet rammen maksimalt. På løndelen er det, ud over de generelle lønstigninger, blevet til et lille forhøjet tillæg til alle på pædagogoverenskomsten, mere i løn til de studerende i praktik, et forhøjet tillæg til de (klubfolk), der arbejder mange timer om aftenen, samt et pensionsløft til lederne, der kan veksles til løn.

Jeg er rigtig ærgerlig over, at det ikke var muligt at komme igennem med vores håndfaste faglighedskrav. Vi kæmpede hårdt for det. Til gengæld har vi nu aftalt en ramme for det fremtidige samarbejde om udviklingen af det pædagogiske arbejde. Tilkendegivelserne indeholder blandt andet fire partsprojekter om mulighederne for kompetenceudvikling, faglig udvikling, betydningen af pædagogfaglig ledelse og om udviklingen af kvaliteten i fritids-og klubtilbud.

En aftale, der peger frem

Vi har store forventninger til, hvad vi kan med og i vores fællesskab. De ambitioner skal vi holde fast i, for det er vores engagement, der skaber resultaterne. Fra penge til sociale normeringer og minimumsnormeringer til forskningsmidler og fokus på ressourcerne til fritidsinstitutionerne.

Med de seneste overenskomster har vi nu også taget vigtige og strategiske skridt i den rigtige retning for at opnå en retfærdig løn. Målet er, at der findes en politisk løsning på vores lønefterslæb. Det kæmper vi videre for. Sammen!

Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog