Nyttige faresignaler


Årets specialpædagogiske konference gør pædagogerne Karina Marcher Holm og Jacob Giersing klogere på, hvordan de hjælper kolleger med at undgå kynisme i et hårdt arbejdsmiljø


Opdateret d. 27. september 2019

Af Annette Haugaard

”Ja, æblet falder jo ikke langt fra stammen. Mon ikke også der er noget med den mor.”
Bemærkninger som denne kan godt falde i pauserne på både Karina Marcher Holm og Jacob Giersings arbejdspladser, som pædagoger i henholdsvis en daginstitution og på en specialskole. For akkurat som mange af deres kolleger oplever de, at vold og trusler er blevet en del af hverdagen med risiko for, at kulturen på jobbet bliver alt for rå. Det var netop temaet på årets specialpædagogiske konference, som BUPL og Socialpædagogerne i Storkøbenhavn og Nordsjælland afholdt 20. september
”Det giver i den grad stof til eftertanke at høre om, hvilken adfærd jeg som kollega og tillidsrepræsentant skal holde øje med, fordi det er symptomer på forråelse. Jeg kan nikke genkendende til en del,” siger Karina Marcher Holm, der er ansat i Gladsaxe Kommune.

Legalt at fejle under pres
Som ansat i en integreret daginstitution er Karina Marcher Holm ikke den oplagte deltager på en specialpædagogisk konference, som hun deltager i for første gang. Årsagen er, at hun og kollegerne i de senere år har haft førskolebørn med en meget udadreagerende adfærd.
”De bed, slog, sparkede og overfaldt os verbalt dagligt, så vi var meget opmærksomme på, hvordan vi passede på både børnene og os selv som personale. Heldigvis havnede vi ikke i grøften, fordi vores leder greb ind, og vi fik både ekstern supervision, kollegial sparring og talte om det på personalemøder,” siger hun.
I Karina Marcher Holms daginstitution arbejder de med et koncept, de kalder ’Red Barnet’. Det indebærer, at har man en uløselig konflikt med et barn, skal en kollega tage over.
”Vi ser det ikke som et fagligt nederlag, hvor man er bange for at tabe ansigt. Det er tværtimod en hjælp til både store og små, og det virker.”
Alligevel er Karina Marcher Holm glad for at få ny viden, og hun håber, at flere pædagoger får mulighed for at høre Dorthe Birkmoses foredrag om forråelse.
”Når hun selv som psykolog kan komme så langt væk fra fagligheden og professionalismen, bliver det på en måde mere legalt for os andre at erkende, at vi selvfølgelig begår fejl, når vi er pressede.”

Bedre til at opfange tegn
På Kasperskolen i Ballerup er Jacob Giersing også vant til at blive kaldt ”Din lille fede nar”, slået og sparket af specialeleverne, så han kender den afmagtsfølelse, der bliver talt om på konferencen.
”Vi kommer alle sammen til engang imellem at udtrykke vores frustration ved at fortælle historier om de andre, fordi det er en slags katalysator. Der faldt mange brikker på plads for mig, da jeg hørte, at de genkendelige reaktioner er et led i forråelsesprocessen.”
Der er dog allerede stor fokus på vold og trusler på Kasperskolen, hvor temaerne altid er fast punkt på dagsordenen til MED-møder. Hver tredje måned laver ledelsen desuden statistik over hændelser for at få tidligt øje på uheldige mønstre, og det hjælper Jacob Giersing som tillidsrepræsentant.
”Hos os arbejder vi efter devisen, at andre altid gør deres bedste i situationen, og hvis vi glemmer det, skal vi være på vagt. Faresignalerne for afmagtsfølelser er helt vildt vigtige, og med dagens oplæg bliver jeg endnu bedre til at lægge mærke til de første små tegn på begyndende forråelse. Når først kollegaen står med rødmosset hals af bar frustration, kan det være for sent,” siger han.