Nytårshilsen fra BUPL Østjylland


Formanden for BUPL Østjylland sender her alle medlemmer en varm nytårshilsen, som både skuer tilbage på et mærkeligt år, men som også kikker ind i det dugfriske år, der lægger op til, at vi igen mødes om forhandlingerne om en ny overenskomst og ved de mange udsatte konferencer og andre medlemsmøder.


Udgivet d. 31 december, 2020

Kære pædagoger og ledere

I ønskes et godt og mere lykkebringende nytår, end det vi lige har forladt. Mange af jer har oplevet nye pædagogiske vinkler og været voldsomt pressede. Det var et år, der udfordrede alle, men hvor I gjorde en uvurderlig indsats, som uden tvivl har styrket respekten for den pædagogiske profession. Ikke mindst fordi I har været den vigtigste del i, at samfundshjulene blev og stadig bliver holdt i gang. Tak for den indsats!

Vi skal ses i 2021

Undervejs har vi, jeres fagforening, haft daglige forhandlinger med jeres arbejdsgivere om løn, arbejdstid og implementeringen af minimumsnormeringerne. Vi har bistået den enkelte med rådgivning og ført individuelle sager. Til gengæld har vi på grund af pandemien måtte udsætte alle vores tilbud til jer om konferencer, fyraftensarrangementer og møder. Så I har meget til gode, som vi håber, at I kan indløse i det nye år.

Og nu står OK21 for døren. Her skal vi sammen med jer kæmpe for en ny overenskomst, der afspejler anerkendelsen af det store arbejde, I udfører hver dag. Vi er SÅ klar!!

Vi ses forhåbentligt ved konferencerne, OK-arrangementerne og ikke mindst til Pædagogisk Forsamling den 7. oktober!

Følg med i oversigten over BUPL-tilbud til dig her (vi opdaterer den løbende).

Kom glad

Husk på at din fagforening aldrig er længere væk end et telefonopkald. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har problemer på arbejdspladsen, hvis du har forslag til, hvordan vi sammen kan udvikle fagforeningen, eller hvis du har ideer til nye medlemsarrangementer. Du finder os her.

Varme nytårshilsner

formand for BUPL Østjylland Anne Grethe Rosenberg & sekretariatet