Nyt Fremfærd-projekt ser på pædagogik, der virker


Hvad er det, danske dagtilbud lykkes med i det pædagogiske arbejde, som giver børn i en udsat position bedre muligheder senere i livet? Nyt forskningsprojekt, som KL, BUPL og FOA står bag, peger på en række fællestræk.


Opdateret d. 28. februar 2019

Hvilken pædagogisk praksis fremmer virkningsfuldt pædagogisk arbejde? Det har et nyt forskningsprojekt ”Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud’ undersøgt, finansieret af Fremfærd Børn og gennemført i samarbejde mellem KL, BUPL og FOA. Projektet har fokus på dagtilbud, der har en høj andel børn i udsatte positioner, og peger på en række fællestræk blandt forvaltninger, ledere og pædagogisk personale i de dagtilbud, der arbejder målrettet med at bryde mønstre for børn i udsatte positioner, og som lykkes.

Projektet har set på forvaltningens, ledelsens og det pædagogiske personales indsats.

”Jeg er meget optaget af, at vi ser kærligt og kritisk på vores tidlige indsats for at blive klogere på, hvad vi skal gøre mere og mindre af. Vi ved fra forskning meget om, hvad der gør en forskel for især udsatte børn, men vi mangler viden om, hvad vores dygtige personale lykkes med i vores dagtilbud og hvordan forskellige vilkår og organisering påvirker det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt – og nødvendigt – at vi står på fælles indsigter og data om, hvad der virker, hvis vi sammen skal skabe dagtilbud af endnu højere kvalitet,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

”Projektet viser med al tydelighed, hvordan høj faglighed med fokus på børneperspektivet, legen og de stærke børnefællesskaber gør en forskel for børnene. Særligt børn i udsatte positioner har brug for den nære og trygge relation, der giver mod på at bidrage aktivt til fællesskabet og være en del af børnegruppen. Og det er altså nøglen til det gode børneliv, der skal være byggestenene til resten af livet,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

”Forskningsprojektet viser, at samarbejdet i personalegruppen omkring pædagogisk og faglig udvikling er alfa og omega. Samarbejdet er en forudsætning for udvikling af inkluderende fællesskaber, og faglige samtaler om det, der går mindre godt, er med til at udvikle den pædagogiske praksis. Der er ingen tvivl om, at den kultur skal kunne findes i alle danske dagtilbud, hvis vi skal lykkes med den pædagogiske opgave i vores dagtilbud,” siger Mogens Bech Madsen, formand for pædagogisk sektor i FOA.

Kendetegn for forvaltninger, der lykkes:

  • Fokus på at løfte kvaliteten: Forvaltningen er opmærksom på, at det kræver noget ekstra at udvikle kvaliteten i dagtilbud beliggende i socialt udsatte boligområder.
  • Brug af netværk: Forvaltningen arbejder systematisk med videndeling i ledernetværk for at løfte hele dagtilbudsområdet.
  • Arbejder datadrevet: Forvaltningen bruger data og sender informationer tilbage i dagtilbuddene om, hvordan kvaliteten på de enkelte stuer ser ud med baggrund i resultaterne, og hvor der er behov for udvikling.

Kendetegn for ledere, der lykkes:

  • Sikrer stabilitet og retning: Lederen er god til at sætte en tydelig retning og har været i samme dagtilbud igennem en årrække. Dermed har de også haft mulighed for at forme pædagogikken og hverdagen sammen med medarbejderne gennem mange år.
  • Børnene i centrum: Lederen sikrer, at der udvikles fælles faglighed og fælles kultur. Børnene er i centrum, og lederen er tæt på praksis.
  • Involverer medarbejderne: Lederen har stor respekt for personalets faglighed og har en ydmyghed overfor personalet. Lederen ser sin rolle som åben, respektfuld og støttende, når der er behov.
  • Skaber trivsel: Lederen er god til at skabe trivsel på arbejdspladsen og lægger vægt på tryghed, ærlighed og humor. Der er plads til fejl og til at være faglig nysgerrig. Sparring mellem kolleger og forældresamarbejde prioriteres højt.

Kendetegn for pædagogisk personale, der lykkes:

  • Orienteret mod omsorg og tryghed: Personalet arbejder ud fra et omsorgspædagogisk ståsted med særlig fokus på barnets socioemotionelle trivsel. I forhold til det enkelte barn er målet at skabe trivsel, tryghed og engagement.
  • Åbenhed for barnets perspektiv: Personalet har fokus på at forstå barnets intentioner og forstår, hvad det forsøger at kommunikere. De har øje for at begrænse konflikter og undgå irettesættelser. De prøver at forstå barnets situation og spørge ind til: Hvad kunne du have brug for lige nu?
  • Inkluderende fællesskaber: Personalet ved, at det at blive hørt, set og medinddraget er helt centralt for børn i udsatte positioner. Derfor arbejder de igen og igen på at skabe et fællesskab omkring barnets interesser og lege, så andre børn opdager dets styrker og interesser. I sidste ende handler det om at barnet erfarer, at han eller hun har en værdi som menneske og bidrager til fællesskabet.

Fakta
KL, BUPL og FOA har i regi af Fremfærd sammen gennemført et projekt om, hvordan danske dagtilbud i socialt belastede boligområder med relativt mange børn i udsatte positioner skaber forudsætninger for at mindske ulighed blandt børn.

Projektet er baseret på observationer af det pædagogiske personales arbejde samt interviews med forvaltningsansatte samt lederen og én medarbejder i hvert af de medvirkende dagtilbud. I alt fem dagplejer, 15 daginstitutioner og ti kommunale forvaltninger har medvirket i projektet.

Forskningsprojektet er udført af professor Charlotte Ringsmose, Aalborg Universitet og lektor Lone Svinth, Aarhus Universitet. Den omfatter forvaltningens, ledelsens og det pædagogiske personales indsats for at skabe virkningsfuldt pædagogisk arbejde for børn i udsatte positioner i både daginstitution og dagpleje.


Kontaktpersoner:
Birgit Stechman, chefkonsulent i FOA, bist001@foa.dk

Christina Elling Skarving, konsulent i BUPL, ces@bupl.dk

Jette Kyhl, specialkonsulent i KL, jeky@kl.dk