Ny skolestruktur strider mod overenskomster (Lolland)


Lolland Kommune har vedtaget centrale dele af en ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet. Uden høring. Men den nye struktur strider mod overenskomsterne på området og risikerer at blive meget dyrere, end forvaltningen har stiller politikerne i udsigt.


Opdateret d. 01. april 2019

Af: Betina Vincent Andersen, Formand, BUPL Sydøst

DEBAT: Lollands Byråd behandlede torsdag aften [den 28. marts] den nye struktur på skole- og dagtilbudsområdet.

På mødet enedes politikerne om allerede nu at vedtage nogle få men helt centrale dele af det nye strukturforslag. Uden forudgående høring. Blandt andet besluttede man at etablere de forskellige niveauer i strukturen: Decentrale ledere på 4. niveau i strukturen og afdelingsledere på 5. niveau samt at ansætte én sektorchef.

Hermed er de grundlæggende elementer og forudsætninger for den nye struktur endeligt vedtaget. Mens den øvrige del af forslaget nu sendes i høring i otte uger af byrådet.

Med beslutningen om at ansætte en sektorchef og etablere en ny struktur med 5 niveauer har kommunen efter BUPL’s vurdering bundet sig til en struktur, som efter BUPL’s opfattelse hverken er dækket ind af overenskomsterne eller af lovgivningen. Det gælder i særlig grad etableringen af de fire landsbyordninger, som indgår som et centralt element i strukturen.

Konsekvensen bliver med stor sandsynlighed, at man fra kommunens side må imødese endnu større udgifter til ledelse end nævnt i forslaget. BUPL undrer sig over, at man beslutter så væsentlige og afgørende dele af det nye strukturforslag uden først at sende det i høring.

BUPL mener, at det i kommunens egen interesse at få belyst de omfattende og komplekse problemer, der knytter sig til den nye struktur generelt og landsbyordningerne specifikt og give tid til en ordentlige demokratisk debat om sagen.

Den nye struktur, som delvist blev vedtaget torsdag uden forudgående høring, er blandt andet bygget op om fire såkaldte landsbyordninger. I følge forslaget skal landsbyordningerne drives af en fælles overordnet leder og af en souschef, stedfortræder eller afdelingsleder.

Det fremgår også dobbelttydigt, at der er én samlet økonomi, men i praksis et hegn imellem skolens og dagtilbuddets økonomi. Det fremgår endvidere, at det er en vigtig ledelsesmæssig opgave, at sikre, at begge områder er i fokus.

Men den ledelsesmæssige konstruktion, der her lægges op til, er hverken dækket ind af den bestående lovgivning eller af overenskomsterne.

For det første omhandler skoleledernes overenskomst ikke ledelse af dagtilbud. Overenskomsten omfatter ikke den mulighed at ansætte en skoleleder, som overordnet leder af en børnehave. Skoleledere kan lede en lang række institutioner på undervisningsområdet. Men ikke institutioner under dagtilbudsloven. Og heller ikke en SFO.

Omvendt er det heller ikke muligt at ansætte en pædagog som afdelingsleder eller souschef. I følge BUPL’s overenskomst skal afdelingsledere ledes af en pædagog på lederoverenskomst. Overenskomsten levner ikke mulighed for, at en pædagogisk afdelingsleder ledes af en skoleleder.

Alternativt kan man fra kommunens side ansætte en overordnet leder af landsbyordningen, som så har henholdsvis en skoleleder og en daginstitutionsleder under sig. Og/eller dele sektoren i to med hver sin forvaltningschef. Men det er ikke den konstruktion, som fremgår af kommunens forslag og som man vil vedtage nu. Det ser ud til, at man har blandet skolelederfunktionen og en overordnet leder af landsbyordningen sammen. Og det kan man ikke.

Et af argumenterne for den nye struktur er, at man vil skabe attraktive lederstillinger for skoleledere. Det betyder blandt andet, at man vil skabe stillinger større ansvar og dermed også med højere løn. Imidlertid fremgår det af skoleledernes overenskomst, at der på skoler, hvor skolelederen er indplaceret med en grundløn på løntrin 48 eller højere, skal ansættes en afdelingsleder efter skoleledernes overenskomst. Og det kan i sagens natur ikke være en dagtilbuds-afdelingsleder efter pædagogoverenskomsten.

Det har været nævnt, at landsbyordningerne svarer til ordningerne i Guldborgsund Kommune. Men der er væsentlige forskellige. Blandt andet fordi man i Guldborgsund har overordnede ledere af landsbyordningerne.

Man risikerer med beslutningen torsdag at stå i en situation, hvor man ud over en skoleleder også skal ansætte en overordnet leder af landsbyordningen og evt. også en afdelingsleder på skolen. Der kan i den sammenhæng blive tale om en regning på flere millioner kroner, som ikke er finansieret i forslaget.

 

Bragt i Lolland-Falster Folketidende 30. marts 2019