Mød BUPL på Folkemødet 2017


BUPL er på Folkemødet med budskabet “Se barnets perspektiv”. Kom til spændende debatter og medlemsarrangementer i vores telt og test dit børneperspektiv.


Udgivet d. 13 juni, 2017

Folkemødet på Bornholm nærmer sig, og BUPL har igen i år sit eget telt i på Kæmpestranden i Allinge i de fire dage. Her kan Folkemødedeltagerne komme ind og blive klogere på, hvad pædagogisk arbejde og børneperspektiv er – og i år kan de bogstavelig talt prøve at være i tumlingealderen via en virtual reality-oplevelse. De besøgende kan også være med i debatter om dagtilbudsreformen og den dalende kvalitet i børns fritidsinstitutioner. De kan blive klogere på den seneste forskning inden for det pædagogiske område og få en snak med BUPL’s politikere.

”På Christiansborg er politikerne netop blevet enige om en stor dagtilbudsreform, som får stor indflydelse på hverdagen ude på gul stue. Så børneområdet er i en grad højt på den politiske dagsorden i øjeblikket. Det kommer vi helt sikkert til at mærke på Bornholm,” siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Hun glæder sig til at møde politikere, pædagoger, forældre og samarbejdspartnere – og ser især frem til det store fælles arrangement mellem BUPL og Politiken på Gæstgiveren om netop dagtilbudsreformen.

Udvalgte debatter i BUPL’s telt – Kæmpestranden J26:

 

Torsdag den 15. juni kl. 15.00 – 16.00

Debat: Sådan investerer pensionsselskaberne DIN pension

Danske pensionsselskaber står med en formue på over 4.0000 mia. kr., som skal investeres, så der bliver råd til en god alderdom. Men det er ikke let, når renteniveauet er rekordlavt. Pensionsselskaberne skal finde nye veje til at forrente den betroede opsparing, men kan det gå hånd i hånd med at skabe mere vækst i Danmark? Hvad er dilemmaerne og de store spørgsmål, og hvordan håndteres rollen som ansvarlig investor bedst? Hør vurderingerne fra tre fremtrædende pensionsdirektører, og deltag selv i debatten. Debatten er arrangeret af Pædagogernes Pension (PBU).

Se eventet her.

 

Torsdag den 15. juni kl. 18.00 – 19.00

Debat: Hvordan sikrer vi gode fritidstilbud til vores børn?

I mange år har Danmark kunne bryste sig af fritidspædagogiske tilbud af høj kvalitet til børn i skolealderen. Skolereformen har på forskellig vis ført til brud i den årelange tradition om at sikre alle børn en fritid med legerelationer, kammeratskaber og pædagogiske aktiviteter. De første år efter skolereformen har primært haft fokus på ændringerne i selve skoledagen, men nu er tiden kommet til at rette fokus på fritidsdelen. Og vi har nu også fået en undervisningsminister, der siger, at hun er bekymret for kvaliteten i børnenes fritidsinstitutioner. Kom og deltag i en debat om, hvorvidt en fritid i pædagogiske rammer og i sociale og kulturelle fællesskaber stadig er vigtig for vores børn. Politikere, forskere og eksperter giver deres bud på, hvad fritiden kan og skal, og på hvordan pædagogik og fritid kan antage nye former.

Se eventet her.

 

Fredag den 16. juni kl. 10.30-11.30

Debat: Flere mænd i dagtilbud

Børn har brug for både mænd og kvinder i deres dagtilbud. Nogle mænd oplever imidlertid, at der stilles spørgsmål ved, om de bør tage et barn om i deres favn, når det trænger til omsorg. Hør minister Karen Ellemann, sektorformand i FOA Mogens Bech Madsen, næstformand i FOLA Einar Gylling Dørup og næstformand for BUPL Birgitte Conradsen bud på, hvad der skal til for, at vi får flere mænd i dagtilbud.

Se eventet her.

 

Fredag den 16. juni kl. 16.30 – 17.30

Debat: Da grøn stue blev politisk kampplads (OBS: Arrangementet finder sted på Gæstgiveren)

Grøn stue er ikke længere, hvad det var engang, for både i forskning, politik og debat er der kommet stigende fokus på børns læring og resultater fra en tidlig alder. Men er daginstitutionernes opgave at forberede børn mest muligt til skolen, er det en socialpolitisk instans særligt for udsatte børn, eller er daginstitutionernes rolle at sikre, at alle børn har en god og udviklende hverdag? Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang styrer slagets gang, når BUPL og Politiken inviterer til debat om, hvad der egentlig er daginstitutionernes kerneopgave år 2017. Blandt debattørerne er børneminister Mai Mercado, børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen, adm. direktør for SFI Agi Csonka, BUPL’s formand Elisa Bergmann og mange flere.

Se eventet her.

 

Se hele programmet for BUPL’s telt her (pdf)

 

Følg BUPL på sociale medier under Folkemødet under #tagbørnebrillernepå og #fmdk

BUPL på Twitter.

BUPL-formand Elisa Bergmann på Twitter.

BUPL på Facebook.

BUPL på Instagram.

 

For yderligere oplysninger:

Elisa Bergmann, formand for BUPL, tlf.: 40 23 20 69

Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 23 44 53 83