Ministeren vil fjerne pædagoger fra skolen


Så er folkeskolen blevet kastet ind i den valgkamp, som allerede er godt i gang på Christiansborg. Ikke på den gode måde med ressourcer til flere pædagoger og lærere på finansloven, som vi så børneminister Mai Mercado (K) dygtigt fik sat på dagsordenen på daginstitutionsområdet. Nej – det er på den der demotiverende måde, hvor ministeren gør folkeskolen til en kampplads – og bid for bid afmonterer de fritidspædagogiske elementer og kommer tættere på en skole, som alene har fokus på faglighed.


Opdateret d. 11. september 2018

Helt konkret foreslår Merete Riisager og regeringen, at man udvander den understøttende undervisning og pædagogers eneste faglige albuerum, mens man tilsvarende sætter timetallet op i den faglige undervisning. Det kommer med andre ord til at ligne den skoledag, som børnene havde for mere end 10 år siden. Bare længere. En skole, hvor man tabte hvert femte barn på gulvet. Hvor man søgte efter nøglen til at give flere børn en chance for at lykkes. Og en skole, hvor man så ikke engang har tænkt sig at give børnene deres fritid tilbage.

I Danmark har vi en stolt tradition for, at folkeskolen nyder bred politisk opbakning på tværs af fløjene på Christiansborg. Det er der brug for. Det er nemlig ikke strukturen, der bærer folkeskolen. Det er dem, der står sammen om folkeskolen. Lige fra lokalpolitikerne til lokalsamfundet – og ikke mindst de børn, forældre og lærere og pædagoger der hver dag skal skabe en skole med mening. Og det er også derfor, at det nuværende skoleforlig blev indgået bredt af Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti. Siden tilsluttede Liberal Alliance sig skoleforliget, da de trådte ind i regeringen for to år siden. Men nu er selvsamme parti ved at rokke ved opbakningen til folkeskolen og foreslår ændringer, som kommer til at få store konsekvenser for børnenes hverdag.

Regeringen siger i skoleudspillet ’Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen’, at den vil ”styrke fagligheden folkeskolen, især inden for naturvidenskab”. Og helt fint at flere børn og unge får øjnene op for naturen og alt det, der følger med. Men ret beset er det noget, vi allerede kan og gør der, hvor vi har muligheden. Det sker for eksempel på de skoler, hvor man bryder skemaerne op og har dage i skoven. Eller der hvor man gør plads til fritidspædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i børns nysgerrighed omkring natur, nærmiljø og teknik. Bare som et eksempel kan ministeren jo læse seneste udgave af vores fagblad Børn og Unge (s. 29), hvor pædagogerne i et projekt om kodning netop roses for at have en undersøgende tilgang sammen med børnene. Der mangler altså hverken vilje eller kompetencer for at understøtte børns nysgerrighed og kreativitet – heller ikke i forhold til det naturfaglige. Men der mangler i den grad de rammer, som skal sikre forberedelsen og samarbejdet på skolen. Man styrker ikke nødvendigvis fagligheden ved at plastre skemaet til med flere fysiktimer på gammeldags manér. Det er og bliver kvaliteten – og ikke kvantiteten, der er afgørende.

Det er tudetosset, at regeringen vil skære ned på den del, der giver mulighed for at skabe variation og bevægelse – men som også har fokus på andre aktiviteter, der kan understøtte det, at det skal være sjovt og motiverende at gå i skole. Det er kun et år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen slog et slag for de kreative elementer i skoledagen. Det skulle opprioriteres, kunne man forstå på Løkke: ”Leg og læring og fysisk aktivitet er ikke rigtig oppe at flyve endnu. Det skal vi have op at flyve”. Vi ved jo fra DCUM, at trivslen halter gevaldigt for mange børn i folkeskolen. Hele 25.000 børn fra 4. – 9. klasse føler sig ikke som en del af fællesskabet. De nye elementer i skolen var netop for at få alle børn med – dem som det ikke betyder pokkers meget for med en ekstra fysiktime, fordi de allerede har så mange ting i bagagen, der gør det at gå i skole svært. Mange af dem har så meget andet, der fylder, at de har svært ved at modtage den gode undervisning. De bliver hægtet af.

Nu har statsministeren så tabt en magtkamp internt i regeringen. Til regeringskollegaerne fra Liberal Alliance som tilsyneladende ikke ønsker pædagoger i skolen. BUPL har ellers et større samarbejdsprojekt med Undervisningsministeriet på vej om netop pædagogers rolle i skolen, og det ventes offentliggjort senere i år. Det er ministeren ikke så optaget af. For valgkampen er jo i gang.

Jeg synes, at det er direkte uartigt, at pædagogers bidrag og indsats i skole og fritidsinstitutioner negligeres. Vi har om nogen knoklet for børnenes trivsel og udvikling på trods af tunge odds – lige fra mangel på anerkendelse og ordentlige stillinger man kan leve af – til dårlig tid til forberedelse og samarbejde. Og det er beskæmmende, at en så vigtig dagsorden om børns ret til et godt børneliv, om dannelse og børnefællesskaber, hvor vi har ambitioner om at få alle børn med, bliver sjoflet i et politisk spil. At man ikke gør sig lige så umage i Folketinget, som I gør hver dag ude i virkeligheden.

Regeringen lægger i øvrigt op til at forkorte skoledagen en smule. Cirka 2 timer om ugen. Og det lyder tillokkende med en kortere skoledag, så børnene kan få mere tid i fritidsinstitutionerne, hvor de har mere plads til et liv uden præstationer. Men virkeligheden er, at fritidsinstitutionerne allerede har betalt de 2 milliarder kroner til finansieringen af den længere skoledag. Pengene kommer ikke tilbage. De bliver på skolen – uanset hvad. Det har ministeren gjort helt klart. Fritiden må sejle i sin egen sø. Så hvis børnene kommer tidligere i SFO, klub og fritidshjem på baggrund af justeringer af skolereformen, så må man smøre pædagogerne tyndere ud. Med mindre kommunerne vil investere i fritiden, og det er der absolut intet, der tyder på, når vi ser på de budgetkataloger, der viftes med rundt omkring i kommunerne.

Vi skal huske på, at det kun er et valgoplæg fra regeringen. Det er ikke virkelighed. Endnu. Det skal politisk forhandles. Men nu er katten for alvor ude af sækken. Med forslag om selvejende skoler og langsom udslusning af pædagogerne. Hvis du er pædagog i skolen og/eller i fritiden, så vær med i debatten om fællesskabets skole og de stærke fritidsinstitutioner, hvor vi som pædagoger arbejder hver dag for at få flere børn til at trives, være og blive til nogen. Det vil også være BUPL´s mission i den kommende tid. Vi skal få flere politikere og partier til at sige fra overfor regeringen og stå sammen om fællesskabets skole.

 


Se alle Elisas indlæg på Formandens blog