Minimumsnormeringer vil gøre en stor forskel for børnene!


Politiken 26. oktober 2019 af Elisa Rimpler, formand for BUPL


Udgivet d. 28. oktober 2019

Minimumsnormeringer er vand i en hullet spand, lyder overskriften i Politikens artikel fra 14. oktober. Budskabet kommer fra børneforsker Ole Henrik Hansen. Men hvor er dokumentationen for den påstand? Ifølge forskningen er gode normeringer helt afgørende for kvaliteten i vuggestuer og børnehaver.

Ifølge Ole Henrik Hansen er der ikke forskningsbelæg for at indføre minimumsnormeringer. Bedre normeringer løser ikke noget stort problem i sig selv, så længe kvaliteten af pædagoger ikke er bedre, hævder han.

Det samme budskab har han fremturet med i Weekendavisen og Berlingske, hvor det bruges som argument mod at indfri kravet om at indføre minimumsnormeringer. Et krav som ikke bare BUPL, men også tusindvis af forældre og en række af landets førende børneforskere, står bag.

Men hvad er egentlig Ole Henrik Hansens forskningsmæssige belæg for at sige, at flere pædagoger og minimumsnormeringer ikke gør en forskel?

Et opkald til nogle af de respekterede forskere, der rent faktisk har undersøgt sammenhængen mellem normeringer og kvaliteten i daginstitutioner, ville afsløre, at Ole Henrik Hansen står alene med sit synspunkt og taler mod bedre vidende. Det er en synsning forklædt som forskerudsagn, der helt ukritisk bliver videregivet, fordi det er kontroversielt og går mod strømmen.

For forskningen viser faktisk, at gode normeringer er en grundlæggende forudsætning for høj kvalitet i vuggestuer og børnehaver. Det konkluderes blandt andet af forskerne bag metastudiet Daginstitutionens betydning for børns udvikling (SFI 2014).

Minimumsnormeringer er ikke det samme som gode normeringer. Men det er en bund, der garanterer et minimum af pædagogisk personale til børnene, og dermed tid til den mest basale omsorg og trivsel. Alene det vil være et kæmpe fremskridt i de fleste daginstitutioner.

Det vil fx betyde, at der kan lægges en vagtplan uden planlagt alenetid – altså hvor en pædagog er alene med hele børnegruppen. Eller at pædagogerne kan skabe vigtigt nærvær i små trygge børnegrupper. Sidst men ikke mindst, vil det være en forsikring mod yderligere forringelser og udhuling af normeringerne, når børnetallet stiger med 60.000 småbørn over de kommende 10 år.

Minimumsnormeringer løser ikke alt. Uddannelse og høj faglighed i personalegruppen er naturligvis også afgørende for kvaliteten i børnenes hverdag. Derfor er det et stort problem, at under 60 procent af personalet i daginstitutionerne er pædagoger, at mange pædagoger aldrig får adgang til eftervidereuddannelse, og at pædagoguddannelsen er den mest underfinansierede af alle videregående uddannelser. Det skal der ændres på.

Men selv den dygtigste pædagog kommer let til kort, når han eller hun står alene med 17 børn, og når der hverken er tid til at planlægge, evaluere eller bare sparre med en kollega i hverdagen. Det er ikke videnskab men simpel logik.

Det største problem i daginstitutionerne her og nu er, at der mangler 4000 pædagoger i forhold til niveauet for bare ti år siden. Der er hverken tid eller uddannet personale nok til at sikre den nødvendige omsorg – eller løfte de komplekse pædagogiske opgaver, som den styrkede læreplan kræver.

Og det er hverken pædagogerne eller pædagogernes faglighed, som tusindvis af utilfredse forældre over hele landet demonstrerer mod – men derimod de utilstrækkelige normeringer, de møder i hverdagen. Faktisk bliver pædagogerne rost for den heroiske indsats for at give børnene den bedst mulige hverdag under umulige betingelser.

Derfor er både useriøst og uforskammet, når Ole Henrik Hansen uimodsagt og uden nogen form for dokumentation kan slippe af sted med at hænge en hel profession ud, som han fx gør i Berlingske under overskriften Forsker gør op med snakken om normeringer: Vi har simpelthen ikke de pædagoger, som vores børn fortjener.

En simpel google-søgning viser at det desværre ikke er første gang, at Ole Henrik Hansen fører an i pædagog-bashing på et yderst tvivlsomt grundlag. I sin ph.d-afhandling nåede han frem til, at danske vuggestuer burde lukkes, fordi pædagogerne var for ringe og uengagerede.

Takket været DR’s Detektor kom det frem, at datagrundlaget ikke var i orden, og at konklusionerne var baseret på ”overdrivelser og fordrejninger”. 14 fremtrædende børneforskere stod frem og lagde afstand til ”den tyndeste videnskabelige undersøgelse”, de nogen sinde havde set.

Tilsvarende har Weekendavisen afdækket, at der heller ikke er videnskabeligt belæg for Ole Henrik Hansens påstand om, at det er skadeligt at sende børn på 10 måneder i vuggestue.

Så meget desto mere ærgerligt er det, at han nu igen får lov til at forplumre og fylde debatten om minimumsnormeringer med udokumenterede påstande forklædt som forskning.

I BUPL stiller vi altid gerne op for at diskutere pædagogfaglighed. Og vi vil gerne høres. Det er vores profession, det er det, vi brænder for, og vi ved faktisk noget om det. Lad debatten foregå på et seriøst grundlag. Det har både børn, forældre og pædagoger fortjent.