MidtVestjylland: Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen


Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvilken betydning der har for de unges trivsel, at der er pædagoger tilknyttet udskolingen. Målet er at skabe viden om og bidrage til at forstærke og udvikle pædagogiske trivselsindsatser i udskolingen.

Projektet har netop afsluttet den første af tre faser, hvor pædagoger, børn og unge, gennem trivsels- og refleksionsworkshops, har delt deres refleksioner over deres oplevelse af trivsel og af de eksisterende indsatser. Blandt de deltagende skoler er Lemtorpskolen i Lemvig kommune.


Udgivet d. 16. november 2020

Af: Christian Bødstrup, Pædagog på Lemtorpskolen, Lemvig kommune

Lemtorpskolen deltager i forskningsprojekt støttet af BUPL

At være skolefritidspædagog er ofte forbundet med at være i indskolingen, både i skoletimerne og om eftermiddagen i SFO’en, men hvad nu hvis man også havde en pædagog tilknyttet udskolingen?

Trivsel er vigtigt og med et større skolepres i de ældste klassetrin er min påstand, at man mange steder ikke får prioriteret trivslen så højt, som den burde.
På min skole har vi heldigvis tilknyttet pædagoger i både indskolingen, mellemtrinet og udskolingen, som hver har deres base og dermed deres skoletimer dér, og har faktisk haft det siden skolereformen. Jeg skriver ’heldigvis’ for børnenes skyld, for jeg kan møde dem på en helt anden måde, end mine lærerkolleger kan.

Projektets tre faser
Forskningsprojektet, som vi deltager i, varer et år og tager hos os udgangspunkt i en 7. klasse. Projektet er delt ind i faser, hvor første fase tager udgangspunkt i elevernes fritid og hvad trivsel er for dem. Fase to er med fokus på pædagogen, som trivselsaktør, og på, hvad vi kan gøre for at højne trivslen. Den sidste fase handler om vidensdeling med forskningsprojektets andre aktører på tværs af de andre deltagende skoler.

Der mangler pædagogfaglige viden
Går vi for en stund tilbage til pædagoguddannelsen og skolefritidsspecialiseringen, hedder målgruppen for denne specialisering 6-18-årige børn og unge. På trods af dette spænd på 12 år, er fokus unægteligt på børn fra 6 år og op til 10-12 år. Specialiseringen er målrettet denne aldersgruppe, fordi det er der, børnene har mulighed for at gå i SFO’en. Det er da også hverdagen mange steder rundt på skolerne, at børn og unge efter SFO-alderen ”overlades” alene til lærerne og det er en skam, fordi vi som pædagoger har rigtig mange ting, vi kan byde ind med, også i udskolingen.

At komme som helt nyuddannet pædagog og blive tilknyttet udskolingen er nærmest som at træde ud på helt nyfaldet sne i januar måned. Der er ingen veje og stier, man kan følge, så man skal i høj grad selv finde ud af, hvilke veje man vil gå. At være pædagog i udskolingen er ikke for alle og dét, at træde de spæde skridt på et helt nyt territorie for vores faggruppe, kræver noget personlighed og noget karisma, for at rollen skal fungere. Der mangler altså pædagogfaglig viden om denne del af skolefritidsspecialiseringen.

Med dette forskningsprojekt vil vi være med til at finde evidens for, at pædagoger har en gavnlig effekt på elever i udskolingen. Hos os har vi rigtig gode erfaringer med at have pædagoger tilknyttet udskolingen og vi kan med dette forskningsprojekt forhåbentligt være med til at få andre til at se de mange gavnlige effekter, der følger med dét at have pædagoger tilknyttet – og måske også give andre pædagoger mod på og lyst til at være en del af udskolingen.