KV21: Pædagoger møder byrådskandidater


Den 16. november 2021 er der kommunalvalg! Her skal de politiske kandidater forstå betydningen af en høj kvalitet i fritidstilbuddene for børnene, de unge og samfundet. Lokale fritidspædagoger vil derfor dele deres praksiserfaringer, så kandidaterne kan se, hvad der kræves for at levere en høj kvalitet, hvad det gør ved børnene og de unge og ikke mindst, hvad samfundet får ud af at investere i fritiden. Det sker på såkaldte lyttemøder, hvor de politiske kandidater tier, mens fritidspædagogerne taler!


Udgivet d. 7. juni 2021
Lokale lyttemøder, hvor politikere lytter, mens pædagogerne taler

Stiller du op til byrådet i din kommune, er du pædagog på fritidsområdet, eller er du forældre til et barn/ung, der benytter et af kommunens fritidstilbud? Så mød op på BUPL Østjyllands såkaldte lyttemøde, der foregår ni steder i det østjyske landskab i efteråret 2021.

Her vil pædagoger fra fritidsområdet rundhåndet dele ud af deres erfaringer fra deres pædagogiske praksis, så de politiske byrådskandidater bliver klædt på til at prioritere fritidsområdet i den næste valgperiode.

Fra tidligere kommunalvalg erfarer BUPL, at kandidaterne sætter stor pris på ikke at skulle holde valgtale, men blot læne sig tilbage og lytte. Flere af dem fik øjnene op for, hvilke konsekvenser deres tidligere beslutninger havde ude i praksis.

Omvendt har pædagogerne været glade for at tale direkte med en politisk kandidat om, hvad der skal til for at give børnene de bedst tænkelige betingelser for et godt børneliv.

 

Her foregår de lokale lyttemøder

Vil du som politisk kandidat, som fritidspædagog eller forældre med til et lokalt lyttemøde, så finder du en nærmere omtale af møderne her:

 

Favrskov: 30. september, kl. 19:30-20:30 i fællessalen, InSide, Dalvej 1, Hammel – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 23. september, kl. 23:59

Hedensted:12. oktober, kl. 19:30-20:30 i Ørum Daugård Multicenter, Gl.Vejlevej 47, 8721 Daugård – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 5. oktober, kl. 23:59

Horsens: 5. oktober, kl. 19:30-20:30 i Industrimuseet, foredragssalen Gasvej 17, 8700 Horsens – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 28. september, kl. 23:59

Norddjurs: 4. oktober, kl. 19:30-20:30 i Pavillonen, Kulturhuset, Kærvej 11, 8500 Grenaa –Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 27. september, kl. 23:59

Odder: 27. september, kl. 19:30-20:30 i Pakhuset, Banegårdsgade 5, 8300 Odder – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 20. september, kl. 23:59

Randers: 13. oktober, kl. 19:30-20:30 i Remisen, J.V Martins Plads 3, 8900 Randers C – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 4. oktober, kl. 23:59

Silkeborg: 28. oktober, kl. 19:30-20:30 i sal A, Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 21. oktober, kl. 23:59

Skanderborg: 1. november, kl. 19:30-20:30 i Sløngelsalen, Kulturhuset, Parkvej 10, 8660 Skanderborg – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 25. oktober, kl. 23:59

Syddjurs: 2. november, kl. 19:30-20:30 i Rønde Idrætscenter, Skrejrupvej 9 B, 8410 Rønde – Er du BUPL-medlem eller forældre, så tilmeld dig her senest den 26. oktober, kl. 23:59