Leg i fokus i ny pædagogisk læreplan


I 2018 vedtages en ny dagtilbudslov – og dermed en ny pædagogisk læreplan. En læreplan, hvor legen relanceres. En læreplan, der gør op med ambitionerne om så tidligt som muligt at have fokus på lærdom via læringsmål, tal og bogstaver.


Opdateret d. 05. marts 2018

Af Charlotte Toft

”Jeg elsker pædagogik, og man bliver helt varm om hjertet, når man læser, hvad den nye læreplan skal,” siger Anne Kjær Olsen, der er uddannelseschef på UCC, og som sad med i mastergruppen om den længe ventede nye pædagogiske læreplan, der vedtages i 2018.

Den gamle læreplan
Mens lovteksten i den tidligere læreplan lød:
”Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.”

Ny formålsparagraf understreger leg som grundlæggende
Så lyder forslaget til den nye formålsparagraf og dermed læreplan for dagtilbuddene nu:
”Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.”

Legen er relanceret
”Vi har relanceret legen. Legen som noget grundlæggende, hvor vi tager udgangspunkt i et børneperspektiv. Vi flytter os fra et paradigme til et andet,” siger Michael Egelund, formand i BUPL Storkøbenhavn med slet skjult begejstring.

Leg erstatter udskældte læringsprogrammer
I den nye formålsparagraf bliver legen så at sige en lovpligtig del af hverdagen. Noget der hilses velkommen af pædagogerne. Ikke fordi der er tale om noget lovpligtigt, men fordi leg i bund og grund er en del af DNA’et i pædagogprofessionen. Og når leg oven i købet trumfer de udskældte læringsprogrammer, der de seneste år har taget tid fra pædagogernes kerneopgave, er velkomsten tæt på begejstring.

Fælles pædagogisk grundlag med bredt læringssyn
Kernen i den nye læreplan bygger ifølge Anne Kjær Olsen på et fælles pædagogisk grundlag med et bredt læringssyn. Forståelsen af læring er her, at det er en mangfoldig proces, hvor børn kan fejle og famle og eksperimentere. Den nye læreplan bygger også på en betydning af børnefællesskaber, hvor læring foregår i socialt samspil. Endelig bygger læreplanen på et grundlag, hvor legen har betydning – og ’skal gives betydelig plads i hverdagen’. Det handler altså ikke kun om, hvad børnene skal blive til, men også på hvad de skal have lov til at være.

”Jeg siger ikke, at det er forkert at lære børn bogstaver, inden de skal i skole, men jeg synes det er helt vildt fedt, hvis man lærer dem, hvad de kan bruges til – modsat udenadslære,” siger Anne Kjær Olsen.

Større råderum til daginstitutionerne
Flere pædagoger har påpeget, at de gamle læreplaner var for detaljeorienteret og blev lagt ned som noget begrænsende – herunder hvordan man skulle arbejde med dem og hvornår. Den nye læreplan tegner derimod til, at råderummet i højere grad placeres i daginstitutionerne, mens kommunernes vil blive mindre. Men det kræver ifølge Anne Kjær Olsen også, at man står på tæer for at fortælle alle om, hvilken ypperlig pædagogik, der bedrives.

De seks læreplanstemaer
Der er i den nye læreplan arbejdet videre med de seks læreplanstemaer fra de ’gamle’ læreplaner via 6 grupper, der har arbejdet i bund med de seks temaer: Alsidig personlig udvikling; Kommunikation og sprog; Krop, sanser og bevægelse; Kultur, æstetik og fællesskab; Natur, udeliv og science samt Social udvikling. Temaerne er overordnet de samme, men nye formuleringer understreger, at de skal understøtte udvikling.

Tværgående mål favner ALLE børn
Det tværgående mål, der er formuleret er: ”Læringsmålet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde.”
Ifølge Anne Kjær Hansen er formuleringen af det tværgående mål sammen med formålsbeskrivelsen et af de steder, hvor den nye læreplan i hendes optik i særlig grad er lykkedes, og hun understreger:
”Det her er ikke en tilfældig formulering. Prøv bare at forestille jer sætningen uden to gange ’alle’. Det er ikke et udvalg eller et flertal. Det er alle børn, og det synes jeg egentlig er rørende.”

BUPL og den nye læreplan
BUPL har været aktive i formuleringer af læreplanstemaerne, og vil i det kommende år arbejde aktivt for at udbrede kendskabet til den nye læreplan og ikke mindst give den liv i daginstitutionerne. For at sikre det stærkeste udgangspunkt og vise, at fælles opbakning til planen, er BUPL gået sammen med FOA og KL om bl.a. at producere en plakat til alle daginstitutioner om centrale elementer i et godt pædagogisk læringsmiljø.

Ny læreplan skal drøftes i kommunerne
Der er blandt Folketingets partier bred opbakning til den dagtilbudslov, men det er ude i kommunerne, at den skal leve.
“Vi glæder os over, at Folketingets partier bakker op om den nye læreplan, og vi ser frem til at drøfte den med kommunerne. Meningen er jo, at når den nye læreplan er vedtaget, skal der ske ændringer i det pædagogiske arbejde i form af højere grad af professionelt råderum; mere aktivitet på børnene betingelser; mindre eller ingen fremmedstyret pædagogik samt mere vægt på “væren” frem for at “blive”. Ellers sagt på en anden måde, så skal barneperspektivets “nu” have større betydning,” siger Michael Egelund.

Dagtilbudsloven fremsættes som lovforslag i begyndelsen af 2018, og forventes vedtaget i midten af året.

Vil du vide mere om den  nye læreplan : Master for en styrket pædagogisk læreplan