Kommuner sjofler øremærkede millioner til børneområdet


Hver tredje kommune har sparet på børneområdet i indeværende valgperiode, selv om Christiansborg har sendt øremærkede puljer til bedre normeringer. Det bør slet ikke kunne lade sig gøre, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.


Udgivet d. 9 september, 2017

Børneområdet har været højt på den politiske dagsorden de seneste år. Politikerne på Christiansborg har vedtaget en dagtilbudsreform og sendt øremærkede penge til bedre normeringer ud i kommunerne, men nye tal fra BUPL viser, at flere kommuner stadig sparer på børnene.

”Det virker hult, når politikerne siger, at de første år i børnenes liv er de vigtigste, men vi så alligevel har kommuner, der sparer på børnene. Især når de misbruger midlerne fra Christiansborg. Det bør slet ikke kunne lade sig gøre”, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

BUPL’s lokale fagforeninger har gennemgået kommunernes budgetter for årene 2015, 2016 og 2017. 33 af landets 98 kommuner har foretaget nedskæringer på daginstitutionsområdet i den indeværende valgperiode, når man ser på budgetudviklingen korrigeret for udviklingen i børnetal. Det skete til trods for, at den daværende S-R-regering sammen med SF og Enhedslisten med finansloven 2015 tildelte 0-5 års området øremærkede midler på 250 millioner kroner til at ansætte flere pædagoger.

24 kommuner har skåret ned på børneområdet fra 2015-2017, men har fået nedskæringerne dækket af puljen øremærket til flere pædagoger. Dermed holder de budgetterne på børneområdet. Endelig har 41 kommuner tilført flere midler til børneområdet ud over de øremærkede midler fra Christiansborg.

I de 33 kommuner med rene besparelser på børneområdet har det typisk betydet dårligere normeringer, færre uddannede pædagoger, flere lukkedage og tidligere overgang fra vuggestue til børnehave. I f.eks. Hørsholm Kommune har politikerne sparet 8,9 millioner kroner i perioden. Det svarer til en besparelse på hele 6.818 kroner pr. 0-5 årige i kommunen, selvom kommunen har udmøntet pengene fra regeringspuljen. Normeringerne er blevet forringet markant, flere lukkedage er indført, og andelen af uddannede pædagoger er faldet fra 60 % til 53 %.

”Man skal huske på, at udgangspunktet i 2013 var historisk dårligt. Kommunerne havde allerede på det tidspunkt skåret ned på børneområdet i flere år, og der var forsvundet 4000 pædagoger siden 2009. Det var netop derfor, at politikerne både lokalt og nationalt satte gang i en genopretning af børneområdet med øremærkede puljer. Men man stoppede kun den værste blødning, og pædagogerne står stadig alene med alt for store børnegrupper i hverdagen”, forklarer Elisa Bergmann.

BUPL’s Danmarkskort skal ses som en optakt til det kommende kommunalvalg, så danskerne kan følge med i, hvordan deres kommune har prioriteret børneområdet. Men kortet skal også ses som et vigtigt indspark til VLAK-regeringen finanslovsudspil, der er blottet for initiativer på børneområdet. Regeringen har til gengæld præsenteret et skatteudspil på hele 23 milliarder kroner.

”Det er tankevækkende, at man for blot en tiendedel af midlerne i skatteudspillet kan lave minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Politikerne siger ofte, at det er for dyrt at lave minimumsnormeringer, men det klinger hult, når man samtidig har råd til milliardstore skattelettelser”, siger Elisa Bergmann.

Hvis pædagogerne skal realisere den nye pædagogiske læreplan, der blev vedtaget i forbindelse med dagtilbudsreformen før sommerferien, så kræver det langt bedre normeringer, fastslår Elisa Bergmann.

 

For yderligere oplysninger:

Elisa Bergmann, formand i BUPL, tlf.: 40 23 20 69

Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 22 77 40 90

 

Fakta om Danmarkskortet:

Kortet herunder viser udviklingen i budgettet for daginstitutionerne i budgetperioden 2015-2017. Ved at klikke på den enkelte kommune, kommer der en kort tekst frem, og det er derfra muligt at se en detaljeret beskrivelse af kommunens budgetudvikling i kommunalvalgsperioden. Herunder en opgørelse af økonomiske poster, bl.a. hvor mange midler kommunen har fået fra regeringspuljen.

Se Danmarkskortet her.

 

Farverne på Danmarkskortet:

Grøn kommune: Flere midler til 0-5 års området i kommunalvalgsperioden.

Gul kommune: Flere midler til 0-5 års området i kommunalvalgsperioden, men ikke et løft der svarer til de penge kommunen har fået fra regeringspuljen på 250 mio. kr. til flere pædagoger.

Rød kommune: Besparelse på 0-5 års området i kommunalvalgsperioden på trods af regeringspuljen på 250 mio. kr. til flere pædagoger.

 

Fakta om udviklingen på børneområdet:

Stigende børnetal frem mod 2025 (pdf)

Udviklingen i pædagogisk personale fra 2009 til 2015 i daginstitutioner (pdf)

Ni ud af ti danskere ønsker minimumsnormeringer.

Pædagogerne står alene med 17 børn (pdf)