Jobopslag:
Projektmedarbejder til BUPL


BUPL Sydøst og BUPL Midtsjælland søger en ny projektmedarbejder, der skal gøre BUPL mere synlig på pædagoguddannelserne. Tiltrædelse 1. august.


Opdateret d. 19. maj 2021

Vil du være med til at gøre BUPL synlig på pædagoguddannelsen? Har du viden om pædagogfaget, og brænder du for at kommunikere og skabe netværk?

Så har du nu mulighed for at sætte dit fingeraftryk på et projekt, som skal bane vejen for at rekruttere nye medlemmer og styrke BUPL’s relation til pædagogstuderende.

Som projektmedarbejder skal du indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne med henblik på at udvikle forskellige aktiviteter målrettet pædagogstuderende og inddrage pædagoger, der er medlem af BUPL. Derudover vil der være koordinerende opgaver internt i BUPL, ligesom du selv vil få opgaver omkring møder, kurser etc.

Som projektmedarbejder forventer vi, at du:

  • har akademisk baggrund
  • har kendskab til pædagogfaget og pædagoguddannelsen
  • er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt
  • har lyst til at arbejde med digital/virtuel kommunikation
  • har analytiske evner og strategisk forståelse
  • kan følge processer helt til dørs
  • har kørekort og bil til rådighed

Jobbet indgår som et fælles projekt mellem to af BUPL’s fagforeninger i Vordingborg og Slagelse og med Professionshøjskolen Absalon som væsentlig interessent på området.

Dine nærmeste samarbejdspartnere i BUPL vil blive to faglige sekretærer fra henholdsvis Vordingborg- og Slagelsekontoret. Du vil yderligere komme til at samarbejde med kolleger, der varetager den tilsvarende opgave andre steder i landet.

Dit arbejdssted er Vordingborg, hvor du bliver kollega med faglige sekretærer, sagsbehandlere og faglige medarbejdere med mange forskellige opgaver. Du skal desuden forvente hyppig mødeaktivitet på BUPL’s kontor i Slagelse.

  • Tiltrædelse: 1. august
  • Arbejdstid: 30 timer om ugen
  • Efter nærmere aftale kan der blive mulighed for højere timetal
  • Stillingen er tidsbegrænset til 30. november 2022
  • Arbejdssted: Vordingborg, men med hyppig mødedeltagelse i Slagelse
  • Du må desuden forvente en del mødeaktivitet forskellige steder på Sjælland
  • Stillingen er omfattet af overenskomst mellem BUPL Sydøst og AC/BUPL’s medarbejderforening

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig sekretær Jacqueline Sporon-Fiedler på mail: jqs@bupl.dk eller mobilnr. 61 95 99 12 eller faglig sekretær Hanne Kraul Jensen på mail: hkj@bupl.dk eller mobilnr.: 20 24 21 17.

Mail din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler holdes i begyndelsen af juni. Skriv til sydoest@bupl.dk, og skriv ”Projektmedarbejder” i emnefeltet. 


Kort om BUPL
BUPL er et forbund for pædagoger og klubfolk med 12 lokale fagforeninger, der varetager cirka 60.000 pædagoger og pædagogfaglige lederes interesser.