”Jeres lønseddel er hjemsøgt”


Ligeløn og ligestilling. Stadig et emne til debat og handling? Ja. Og måske mere end nogensinde. 150 storkøbenhavnske tillidsrepræsentanter er samlet til TR-topmøde i Albertslund for at debattere emnet.


Opdateret d. 21. september 2018

Ligeløn og ligestilling. Stadig et emne til debat og handling? Ja. Og måske mere end nogensinde. 150 storkøbenhavnske tillidsrepræsentanter er samlet til TR-topmøde i Albertslund for at debattere emnet.

Af Charlotte Toft

Ligeløn og ligestilling
”Jeres lønseddel er hjemsøgt,” konstaterer Astrid Elkjær Sørensen, ph.d. i historie og refererer til det faktum, at der i dag er en lønforskel mellem mænd og kvinder på op mod 15%. Hun er inviteret til at tale på det årlige topmøde for alle tillidsrepræsentanter i BUPL Storkøbenhavn, hvor temaet er ligeløn og ligestilling. Astrid Elkjær Sørensen har siden 2012 arbejdet med ligestillingens historie og især problemstillingerne på det danske arbejdsmarked.

19. plads i ligestilling
Formuleringen om en hjemsøgt lønseddel i et land, der er verdenskendt for ligestilling, giver stof til eftertanke. For forestillingen om Danmark som et land, hvor man behandles ens og har samme rettigheder uanset køn trives – og så alligevel ikke helt. Senest har en international undersøgelse vist, at mens Island, Sverige, Norge og Finland besætter de fire første pladser, når det handler om ligestilling, så finder man Danmark på en 19. plads – et land, der samtidig har den højeste andel kvinder på arbejdsmarkedet.

Uklarhed om beregning af løntime
”Når man beskæftiger sig med ligeløn, opdager man, at det er et ord, mange godt kan lide. Men vi er uenige om, hvordan vi bruger det,” siger Astrid Elkjær Sørensen og uddyber:
”For hvad betyder det, når der i den danske ligelønslov står, at man skal have lige løn for arbejde af samme værdi? Er det uddannelseslængden? Eller? Og hvordan beregner man en løntime?”

”Ingen kan trylle løngabet væk”
Netop uklarhederne i ligelønsloven gør, at der er mange måder at udregne løntimer ud på. Mens nogle tænketanke og organisationer kan regne lønforskellen ned til 5 %, lander andre den til 21%.

”Men ingen kan trylle løngabet væk,” siger Astrid Elkjær Sørensen og peger på fire årsager til løngabet, og det hun kalder pædagogernes hjemsøgte lønseddel.

Kampen for et godt velfærdssamfund
Den første årsag handler om, at kampen for velfærdssamfundet er blevet en så integreret del af kampen for højere løn, at den ofte nærmest spænder ben for lønkrav.

”Jeres kamp er i høj grad vævet sammen med kampen for et godt velfærdssamfund, og jeg vil påstå, at I også er stolte af, at I vil gøre noget for andre,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Umiddelbart lyder det meget godt og er ganske sympatisk, men der er et dilemma mellem en ren lønarbejderidentitet overfor sammenkoblingen af kald, aktivisme og lønarbejde. Kaldet bliver med andre ord en forhindring for en højere løn.

”For jer er en ordentlig løn blevet lig med at sikre et godt velfærdssamfund.”

Årsag 2: Alle kan jo passe børn
”Hvorfor er I mon aldrig blevet kaldt højtuddannede? Hvorfor har vi fået en idé om, at ingeniører er højtuddannede modsat pædagoger, selvom de har samme uddannelseslængde?” spørger Astrid og forklarer bl.a. forholdet med, at der eksisterer en tankegang, der går tilbage til husmodergerningen om, at alle jo kan passe børn.

Tjenestemandsreformen
En 3. årsag til de hjemsøgte lønsedler og uligelønnen er Tjenestemandsreformen af 1969. I 1965 gik fagforeninger og politikere i gang med at forhandle et stort lønkompleks, hvor man lagde ud med at placere alle fag i forhold til hinanden på 51 trin. De typiske kvindefag blev alle placeret lavt. Bl.a. 20% under skolelærere som på det tidspunkt var et mandsdomineret fag. Udover indplaceringen på forskellige trin, blev det også besluttet, hvor hurtigt og hvor ofte man kunne stige i løn. Indplaceringen og dermed efterslæbet fra Tjenestemandsreformen har haft stor betydning for den lønforskel, der eksisterer i dag mellem kvindedominerede og mandsdominerede fag.

Et familievenligt fag
Den sidste årsag Astrid Elkjær Sørensen nævner er det forhold, at pædagogfaget er et familievenligt fag, der var ’first movers’ med løn under barsel og barnets første sygedag. Men mens pædagogerne måtte afgive procenter af deres løn, har andre fag fået samme vilkår sidenhed uden at betale.

Bud på udligning af løngab
At der er et løngab hersker der i dag ingen tvivl om, men hvad er første skridt til at udligne forskellen, spørger Anja Elizabeth Thomsen, tillidsrepræsentant i Ballerup fra salen.

”I har allerede taget det første skridt,” siger Astrid Elkjær Sørensen, og fortsætter:

”Før 2008 var ligeløn ikke noget, man skrev om, men efter 2008 (strejken, red.) skriver man meget om det i medierne, og det er blevet en bevidsthed hos mange danskere, at jeres løn ikke er høj. I 2018 så man så for første gang at resten af fagbevægelsen også anerkendte, at I har et efterslæb. Det giver noget magt at have resten af fagbevægelsens støtte. Det svære er at få pengene hevet hjem, så det svære skridt bliver at få politikerne med.”

Kampen om den offentlige mening
Netop kampen om den offentlige mening er i følge Astrid afgørende, for når den kræver højere løn vil politikerne følge efter.¨

”Giv politikerne en følelse af, at får pædagogerne ikke den løn, de har fortjent, mister de regeringsmagten. Omsorgsfagene udgør 50% af alle ansatte i den offentlige sektor, og hvis alle beslutter sig for at stemme på en bestemt blok, så betyder det noget. I har mere magt, end I tror.”

Engageret debat
Diskussionen om hvorvidt faget skal tales op, om det er forkert at tale om kvindefag fremfor slet og ret pædagogfag, samt hvordan det kan lade sig gøre, at en mandlig pædagog får højere løn end sin kvindelige kollega, fordi han får flere tillæg diskuteres intenst. Der diskuteres også mulige strategier, og Astrid Elkjær Sørensen slutter med at give følgende bud:

Høj løn giver bedre vilkår
”Bliver I spurgt, om I hellere vil have bedre normering end højere løn, så svarer I bedre normering. Men måske er højere løn også en vej til bedre normering.”

Astrid Elkjær Sørensens synspunkt og begrundelse er, at hvis man betaler en høj løn, så sker der også en øget værdisætning af faget, der resulterer i bedre rammer.

”Hvis du kan score en høj titel eller en høj løn, så giver det bedre vilkår”.

Pæne pigers oprør
Du kan læse mere om emnet i bogen ”Pæne pigers oprør” af Astrid Elkjær Sørensen (unipress)