Ja – vores sammenhold er stærkt


Påsken lakker mod enden, og forhandlingerne i Forligsinstitutionen er her mandag aften stadig i fuld gang.


Udgivet d. 2 april, 2018

Der er i skrivende stund ikke noget, der tyder på, at der ligger en færdig aftale lige om hjørnet, så derfor får I lige en status, inden mange af jer møder på arbejde tirsdag morgen.

Arbejdsgiverne har hen over påsken givet udtryk for, at det er problematisk for forhandlingerne, at fagforeningerne står tæt sammen denne gang. KL’s Michael Ziegler sagde således til Danmarks Radio:

”Det er klart, at det komplicerer forhandlingerne ganske betydeligt, at der er det her kryds mellem det kommunale forhandlingsbord og det statslige forhandlingsbord. Men det må vi finde en vej igennem, så vi alligevel kan lande en aftale.”

Det bekræfter mig blot i, at vi gør det helt rigtige ved at holde fast i vores såkaldte musketéred på tværs af faggrupper – over 800.000 offentligt ansatte. Vi står sammen om et fælles forsvar for vores seniordage. Den betalte frokostpause skal bevares og bekræftes i overenskomsten. Lærerne skal have en arbejdstidsaftale. Vi skal tage første skridt mod ligeløn i Danmark. Og så skal alle offentligt ansatte have del i det økonomiske opsving med et reelt lønløft – vi skal ikke sakke bagud i lønudviklingen i forhold til vores kollegaer på det private arbejdsmarked.

Lige nu fylder lærernes arbejdstidsaftale meget i medierne. Flere af jer har skrevet til mig og spurgt, hvorfor BUPL’s krav ikke fylder nær så meget i den offentlige debat.

Svaret er ganske enkelt, at lærerne lige nu er den eneste faggruppe, der ikke har en forhandlet arbejdsaftale. Deres arbejdstid er reguleret ved lov efter regeringsindgrebet i 2013. Derfor står alle offentligt ansatte nu sammen om, at alle faggrupper skal have en reel indflydelse på deres arbejdstid via en forhandlet aftale. Arbejdsgiverne skal ikke kunne tage os ud en efter en og afmontere vores rettigheder.

De seneste årtiers individualisering – populært sagt fra 1. Maj til først mig – har betydet en svækkelse af vores evne til at stå sammen. Det har mest af alt handlet om at kunne sørge for sine egne. Det har forringet vores indflydelsesmuligheder og vores resultater.

I BUPL er vi fast besluttede på, at denne overenskomst skal være starten på et nyt sammenhold. Et sammenhold og en solidaritet der betyder, at vi hjælper hinanden i mål med at løse udfordringerne. På tværs af fag og opgaver. Uanset om det handler om arbejdstid eller om ligeløn.

Spekulationerne går lystigt blandt eksperterne om, hvor langt vi er fra en aftale eller en konflikt. Jeg har sågar set professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet skråsikkert aflyse konflikten i DR Nyhederne. Her vil jeg lige minde om, at ingen af eksperterne er med inde i Forligsinstitutionen, og forhandlingerne er underlagt tavshedspligt.

Det er korrekt, at forligsmand Mette Christensen har udskudt konflikten i 14 dage, da hun mener, at det stadig er muligt at nå en aftale. Men det er helt fejlagtigt at påstå, at det kun er småting, der skiller os. Forhandlingerne lige nu handler ikke kun om få procenter, men om afgørende principper, der rækker mange år frem. Både i forhold til indflydelse på vores vilkår og herunder ikke mindst vores lønudvikling.

Derfor kommer et resultat også til at kræve, at arbejdsgiverne rykker sig yderligere. På alle områder. De kan ikke købe enkelte faggrupper. BUPL er heller ikke til salg for et ligelønsprojekt på bekostning af vores andre kollegaer på det offentlige arbejdsmarked.

Vi står skulder ved skulder for at finde en løsning for alle.


Kom tæt på OK med Elisa