Ingen kender dagen i morgen


Corona-smitten breder sig. Antallet af smittede og syge vokser dag for dag, og alvoren er gået op for de fleste. Vi bevæger os mod et scenarie, hvor endnu flere sygeplejersker, læger og andre i kritiske funktioner vil have brug for, at pædagoger tager hånd om deres børn på skæve tidspunkter. Og hvor pædagoger og andre kommunalt ansatte kan blive bedt om at hjælpe til andre steder, hvor situationen er kritisk.


Udgivet d. 23. marts 2020

Af: Elisa Rimpler, Formand

Statsministeren har lige forlænget den delvise nedlukning af Danmark frem til 2. påskedag. Det er et klart signal om, at vi langt fra er igennem den store krise, som corona-smitten har kastet vores samfund ud i.

I de kommende uger vil presset på velfærden stige støt – også i andre sektorer end vores egen – og det vil kræve noget ekstraordinært af os alle.

Derfor har BUPL sammen med 50 andre organisationer på det kommunale område, tiltrådt en fælleserklæring med Kommunernes Landsforening (KL), der sætter rammerne for de aftaler, der skal håndtere et “worst-case-scenario”.

Siden statsministeren for nu snart to uger siden lukkede daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner og indførte nødpasning, har verden været en anden. De allerfleste pædagoger og ledere arbejder stadig. Dels ved at stå til rådighed og være en del af nødpasningen, og dels ved at planlægge og tilrettelægge det pædagogiske arbejde, som også er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Samtidig holder de fleste vores egne børn hjemme – præcis, som vi er blevet bedt om – for at begrænse smittespredningen. Det var af samme grund statsministeren lovede 14 dage med løn til offentligt ansatte.

Den nye situation har naturligt affødt spørgsmål og bekymringer fra mange – både om det sundhedsfaglige, hvor der næsten hver dag er kommet nye anbefalinger og restriktioner – men også mere generelt om vilkårene i en ny og uprøvet situation. Og som fagforening er vores opgave netop at skabe mest mulig tryghed – i en utryg tid.

Det bliver også opgaven i den kommende tid, hvor scenarierne er svære at spå om, men hvor det stigende antal smittede og syge kombineret med presset på sundhedsvæsnet og ældreplejen vil få store konsekvenser, hvis ikke vi hjælper hinanden endnu mere. Derfor er vi nødt til at forberede os på scenarier, der betyder at pædagoger – og andre kommunalt ansatte – skal udføre andre arbejdsopgaver, på andre arbejdssteder og på andre tidspunkter end normalt.

Samvittighedsfulde pædagoger

Som pædagoger udviser vi hver dag samfundssind. Det ligger til professionen, at vi vil gøre noget for andre. Derfor har mange også allerede meldt sig som frivillige i jobbanker for at træde til, hvis der bliver brug for det. Og de mange fortællinger på de sociale medier, der viser, hvordan pædagoger skaber virtuelle fællesskaber med de større børn, eller med små videoer får børnehaven hjem i stuen til børnene, bekræfter et billede af samvittighedsfulde pædagoger, der gør det allerbedste for at bidrage. Ligesom vi plejer.

Når vi om kort tid skal gøre mere, vil det først og fremmest være inden for pædagogers kompetenceområde. Der vil være behov for natpasning af sygeplejersker og politifolks børn, men også at flere træder til og tager vagter på bo-og opholdssteder – eller laver opsøgende socialt arbejde.

Aftaler er vejen frem – inddrag BUPL

Fælleserklæringen sætter rammen for det samarbejde, der skal være mellem kommunerne og de faglige organisationer, for at løse de udfordringer, vi potentielt står overfor. Vi gør os klar til det, der kan ske. Og på en måde så der tages hensyn til medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

For fælleserklæringen er ikke en fribillet for kommunerne til at se stort på overenskomsten og arbejdstidsregler. Vi forventer at fleksibiliteten går begge veje. Pædagoger er ikke en “ressourcebank”, der skal kastes ind alle vegne.

Vi skal ikke sendes på plejecenteret for at gøre rent, fordi man vil spare på regningen hos rengøringsfirmaet. Derfor er inddragelse vigtigt. Både i forhold til den enkelte medarbejder, men også i forhold til det lokale partssamarbejde. Både tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter skal inddrages. Og vi skal hjælpe hinanden med at tippe den lokale BUPL-fagforening, så vi kan få lavet de nødvendige forståelser og aftaler, der skaber tryghed. For eksempel skal vi sikre, at medarbejdere, der får nye opgaver, også får den rette vejledning og oplæring forinden.

Jeg ved, at kommuner og andre arbejdsgivere værdsætter pædagogers arbejde. Derfor har jeg stor tillid til, at de vil lytte og være imødekommende, når vi sammen skal finde nye løsninger i kampen mod corona-smitten.

Der vil helt sikkert opstå mange nye spørgsmål i den kommende tid. Også spørgsmål vi aldrig før, har skulle forholde os til. Situationen ændrer sig dag til dag og fra time til time. Det er vilkårene lige nu. Jeg kan love, at vi i BUPL vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe mest mulig klarhed og tryghed i en usikker tid.

Vi klarer os kun igennem krisen, hvis vi holder sammen. På afstand. Tak for jeres store indsats.

Mange hilsner Elisa, formand.

 

Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog