Ingen fusion mellem BUPL og SL, men…


SL Storkøbenhavn og BUPL Storkøbenhavn flytter under samme tag i BUPL Storkøbenhavns lokaler i Ballerup


Opdateret d. 10. december 2018

Det har ofte været på tale at slå de to fagforeninger BUPL og SL sammen, men er aldrig rigtig lykkes. BUPL og SL er henholdsvis pædaogernes og socialepædagogernes faglige organisationer. Det faglige slægtskab er til at få øje på, og der tegner sig mange muligheder, når BUPL Storkøbenhavn og SL Storkøbenhavn flytter sammen i BUPL Storkøbenhavns lokaler i Ballerup.

Lejekontrakt underskrevet
Lejekontrakten er underskrevet i december af formand Michael Egelund og kasserer Brigitte Christensen fra BUPL Storkøbenhavn samt formand Lars Petersen og kasserer Svend Troelsen fra SL Storkøbenhavn, og stadfæster formelt det kommende fællesskab.

A-kassen flytter til Nordhavn
Sammenflytningen er muliggjort, fordi A-kassen, der hidtil har holdt til i Balleruphuset, omkring årsskiftet flytter til BUPL’s nye lokaler i Nordhavn, København, hvor også PBU (pædagogernes pensionskasse) skal bo. 

Nye muligheder for fagligt fællesskab
Flytningen finder sted omkring sommer 2019, hvor SL Storkøbenhavn flytter fra lokalerne på Hejrevej i NordVest til Lindevænget i Ballerup.
“Vi glæder os til de muligheder, det giver for et fagligt fællesskab, når pædagogerne i de storkøbenhavnske kommuner samles i BUPL Storkøbenhavns lokaler,” siger Michael Egelund, formand i BUPL Storkøbenhavn.