Hvor er samfundskontrakten i dag?


Formand i BUPL Storkøbenhavn Jon Olufson talte på Christiansborgs Slotsplads 6. oktober 2020 ifm Folketingets åbning. Her spurgte han bl.a. til, hvor samfundskontrakten er henne i dag. Den samfundskontrakt, der skal holde vores velfærdssamfund sammen.


Opdateret d. 13. oktober 2020

“Vi har brugt generationer på at opbygge en samfundskontrakt mellem fællesskabet og den enkelte. En samfundskontrakt, der sagde, at når den enkelte gik på arbejde hele dagen, så tog fællesskabet sig af den enkeltes børn, og gav dem omsorg og mulighed for udvikling.

Hvor er den samfundskontrakt henne i dag?

I dag arbejder vi alle sammen rigtig meget, men jeg oplever ikke at fællesskabet giver daginstitutionsområdet rammer, der er tilstrækkelige. Eller giver vores børn de rammer, der er tilstrækkelige for et godt børneliv.

Er det ikke netop den her samfundskontrakt, der skal sørge for, at der er pædagoger nok omkring vores børn, så de kan få en ordentlig barndom, mens vi forældre er på arbejde?
Og burde det ikke gælde for alle børn og ikke bare enkelte steder i landet?

Det krav, vi stiller, er på ingen måde urimeligt. Det krav, vi stiller, er, at der skal være et minimum – en nedre grænse for hvor ringe det må være. Og mange steder er vi desværre en del under den nedre grænse. Det er altså ikke en maximum normering eller en luksus normering, vi kræver. Det er et minimum.

Minimumsnormeringer er et kæmpe skridt på vejen mod en genopretning af årtiers besparelser på børneområdet og er en slags prop imod kommende besparelser. Og i øjeblikket er vi ude og diskutere med kommunerne om, hvordan de skal udmønte midlerne til minimumsnormeringerne. Langt de fleste kommuner kan sagtens se behovet, og vil gerne løfte børneområdet i deres kommune.

Men vi har også kommuner i det her land, som vælger at bruge pengene på andre ting – sociale normeringer, støttepædagoger og meget andet. Alt sammen rigtig gode tiltag, men det må ikke erstatte minimumsnormeringer, og det må heller ikke være med en påstand om, at der er minimumsnormeringer i netop deres kommune. Vi har kommuner, der hævder,, at de allerede har minimumsnormering eller nærmer sig de 1:3 og 1:6, men her bliver der talt ledere, støttepædagoger, inklusionspædagoger, gruppeordninger, vikarer og alt muligt andet med i ligningen. Det går ikke, for det er bunden, vi først og fremmest skal hæve. Og derefter kan vi bygge ovenpå.

Vi har brug for, at Loven om minimumsnormeringer sikrer, at alle pengene bliver brugt i institutionerne til at løfte normeringerne, så det kommer ALLE børn til gode ALLE steder. Intet andet. Vi har brug for at normeringerne bliver løftet, så vi kan begynde snakken om næste skridt, som er snakken om gode normeringer eller kvalitetsnormeringer. Og her kan vi sagtens tage fritiden og SFO’erne og klubberne med i ligningen, for her er der bestemt også et kæmpe behov for at kigge på, om der er pædagoger nok omkring børnene.

Ambitionen skal være, at vi får normeringer som vi forældre, pædagoger og selvfølgelig allervigtigst vores børn kan mærke. Og ikke bare noget, der ser godt ud på papiret

Så vores krav er, at politikerne overholder den samfundskontrakt, vi har indgået og sørger for, at ingen børn i Danmark lever under et minimum. Det synes jeg, at vi skal forpligte hinanden på. Og den opfordring og invitation gælder os alle sammen: forældre, pædagoger, ledere, fagbevægelsen, politikere og forvaltninger.

Tak for ordet!”

 

Tale af formand Jon Olufson foran Christiansborg 6. oktober 2020 ifm Folketingets åbning.