Hverdagssamtaler


Der bliver sat ord på hver en eneste handling i Chilli Børnehus. Det hjælper børnenes sproglige udvikling og giver dem redskaber og kompetencer, de kan bruge i legefællesskabet med deres kammerater.


Opdateret d. 02. juni 2021

Af: Lisette Ihler Hjertholm

Når pædagog og sprogvejleder, Helle Møller Schjoldager, opfordrer forældre til at få deres børn til at dække bord derhjemme, er det ikke af praktiske årsager. Helle bruger nemlig helt almindelige gøremål som en del af den sproglige træning i sprogarbejdet med børnene i Chilli Børnehus i Middelfart.

– Hvis man inddrager sine børn i at lave aftensmad eller dække bord, husker man lige at sige, at gaflen skal ligge ved siden af tallerkenen og vil du stille glasset foran tallerkenen, så øver man jo også lige nogle forholdsord, siger Helle Møller Schjoldager.

Hun understreger, at sprogarbejdet altid er i samarbejde med forældrene.

– Forældrene kender deres børn bedst. Og ligesom forældrene skal stille krav til pædagogerne, så synes jeg også, at vi som pædagoger skal stille krav til forældrene. Og det er kærligt ment, siger hun og griner.

I Middelfart Kommune er det politisk besluttet, at man skal sprogvurdere alle treårige børn. Det gør Helle sammen med andre kollegaer i huset, der ligesom hende har taget eftervidereuddannelsen som sprogvejleder. Hun læser sprogvurderingerne og kigger på, hvad der giver mening med at arbejde med for at optimere sproget. Og en af de ting, der virker, er at sætte ord på alt det, børnene gør i hverdagen. I Chilli Børnehus kalder de det hverdagssamtaler.

– Det kommer selvfølgelig an på, hvilke børn, man har og hvilke sproglige udfordringer, de har, men jeg synes altid, at det største fokus skal være på at sprogarbejdet i en hel almindelig hverdag sammen med børnene. Ved at sætte ord på alt det, vi og børnene gør, kan vi udvikle deres sprog. Når de tager tøj på, når vi skal på legeplads, når de skal vaske hænder, og når de skal spise. Og så er det også i legen, når børnene leger rollelege. Her skal vi voksne kan gå ind og støtte op omkring deres sprog og hele tiden være guidende i, hvis der er nogen der har det svært eller mangler ord i forhold til deres kammerater, så hjælper vi dem på vej i det. Og det virker, siger hun

Børnehuset har tre sprogvejledere i alt. Der er en tilknyttet vuggestuen, en i storegruppen, og Helle er sprogvejleder i mellemgruppen. På den måde optimeres sprogarbejdet, når de er flere sprogvejledere, der kan samarbejde og give hinanden gode ideer, råd og vejledning. Både til forældrene og til de kollegaer, som ikke har uddannelsen.

Det skal også være sjovt
For Helle Møller Schjoldager er det vigtigt, at der ikke går ”skoleficering” i det. Derfor skal børnene i Chilli Børnehus heller ikke terpe Slangen Sussie eller Futte Flodhest hen over bordet. Det skal være i den daglige rutine.

– Det er faktisk det, der virker allerbedst. Så kan vi nogle gange arbejde mere konkret med sprogforståelsen, hvor vi i små grupper arbejder meget målrettet med dialogisk læsning, som vi også bruger meget her i børnehaven. Det kan også være noget med at øve sig i fælles opmærksomhed og turtagning ved at spille spil, der også træner børnenes koncentration og opmærksomhed. Nogle bruger jeg billedopbygning for at få flere ord i deres sætninger. Her ser børnene på en række billeder efter hinanden, og fortæller billede for billede, hvad der sker. Vi øver også mundmotorik og sidder og ser rigtig fjollede ud sammen, siger Helle, der også bruges til at vejlede kollegaer og forældre i børnenes sproglige udvikling.

Hun lægger vægt på, det skal være sjovt og rart, når der arbejdes med sproget. Men lige så vigtigt er det, at arbejdet med børnene sker i små grupper og i små læringsmiljøer. Det giver dem en bedre forudsætning for at koncentrere sig og have en opmærksomhed i små grupper, end hvis der er mange børn.

– Vi har et dejligt lokale her hos os, hvor vi kan sidde og arbejde. Jeg kan have otte børn, og dem deler jeg i to grupper med fire i hver. Så laver jeg et forløb med dem i seks uger, hvor vi 1-2 gange om ugen arbejder med f.eks. dialogisk læsning. Herefter laver jeg nye hold med nyt indhold. Kontinuerligheden er vigtig, hvis man skal kunne se den lille udvikling. Hvis det ikke virker, skal man jo gøre noget andet, siger hun.

Boost i selværd
Belønningen kommer, når Helle kan se, børnene blomstrer, fordi hendes sprogarbejde virker. Børnene får det bedre i deres sociale relationer i børnehaven, og forældrene fortæller, at de kan mærke, der sker noget derhjemme.

– Det giver mig et boost til at fortsætte det gode arbejde. Sproget har jo en betydning for deres selvværd i forhold til deres sociale kompetencer med de andre børn, der render fra dem sprogligt. De bliver udfordret i at kunne indgå i nogle rollelege, fordi jo ældre de bliver, jo mere komplekst bliver sproget. I rollelege kan det jo gå lynhurtigt, så hvis man ikke altid har så meget sprog med sig, bliver man jo hurtigt løbet over ende. Socialt kan de udfordret og føle sig tilsidesat og komme til at føle sig helt forkert. Og det gavner jo bestemt ikke selvværdet, siger hun.

Børnenes sociale udvikling er ikke det eneste, Helle glæder sig over i arbejdet med sprogudvikling i børnehuset. I en travl hverdag bliver sprogarbejdet i børnehuset prioriteret, og stor opbakning fra den daglige leder gør, at det er muligt at have fokus på det daglige sproglige miljø.

– Der er en forventning om, at når man har taget en uddannelse, skal man bruge den i huset, så andre kollegaer kan få gavn af den. Det betyder utrolig meget fagligt og personligt. Når man nu har taget sådan en uddannelse, vil man jo også gerne bruge den. Jeg er klædt bedre på til forældresamarbejdet og i det tværfaglige samarbejde, vi jo selvfølgelig stadig har med talepædagog, psykolog og fysioterapeut. Det kan jeg bedre, når jeg lige har lidt mere uddannelse med mig, lyder det fra Helle Møller Schjoldager.