Hver anden pædagog tør ikke tale højt om dårlige normeringer


Der er sket en voldsom stigning i antallet af pædagoger, der er bange for at ytre sig kritisk om arbejdsrelaterede forhold. Det er dybt bekymrende, siger BUPL-formand Elisa Rimpler


Udgivet d. 21. januar 2019

Normeringerne i landets daginstitutioner ligger på et historisk lavt niveau, men det er langtfra alle pædagoger, der tør tale højt om arbejdspresset. Det viser en ny undersøgelse fra BUPL’s medlemspanel.

49 procent af pædagogerne har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold. Det skyldes primært frygten for negative reaktioner fra lederen (68 procent) eller fra kommunen (58 procent). Pædagogerne ville primært have kritiseret normeringer og det psykiske arbejdsmiljø.

Det er en voldsom stigning siden 2015, hvor 36 procent inden for det seneste år havde undladt at ytre sig. Udviklingen er dybt bekymrende, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

”Det er så vigtigt, at pædagoger tør ytre sig kritisk om deres hverdag. Hvis de oplever dårlige normeringer eller et hårdt psykisk arbejdsmiljø, så skal de kunne sige det højt uden frygt for repressalier. Ellers kan vi ikke udvikle vores velfærdssamfund”, fortæller Elisa Rimpler.

”Det er en skærpende omstændighed, at pædagogerne arbejder med børn, der ikke altid selv kan sige deres mening. Så er pædagogerne børnenes talerør. Derfor bør både ledere og kommuner være bedre til at støtte pædagogerne i at bruge deres ytringsfrihed frem for at true med bål og brand”.

I den seneste vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra Justitsministeriet fra 2016 skriver daværende justitsminister ligefrem, at det er vigtigt, at offentligt ansatte ytrer sig, da det ”kan være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat”.

729 har gennemført undersøgelsen i BUPL’s medlemspanel, heraf 79 ledere. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 14.-28. november 2018.

Flere af pædagogerne oplever, at det har været hårdt at udøve selvcensur. 42 procent blev påvirket psykisk af, at de ikke ytrede sig, mens 22 procent blev påvirket både fysisk og psykisk. Således siger to pædagoger fra undersøgelsen:

”Det er ikke rart ikke at kunne fortælle om forholdene af angst for reprimander”

”Det, ikke at føle man kan sige sin mening, påvirker arbejdsglæden, initiativ og motivationen”

Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler er det et stort demokratisk problem, at så mange pædagoger lægger bånd på sig selv. Derfor er det vigtigt, at politikerne både lokalt og på Christiansborg sender et klart signal til de kommunale forvaltninger om, at vi har brug for en åben debat om velfærdsområdet i Danmark. Derfor sender BUPL nu undersøgelsen videre til landets kommuner og børneordførerne på Christiansborg.

”Vi står i en situation med historisk dårlige normeringer og et markant stigende børnetal. Vi har brug for, at pædagogerne kan tale frit om de nedskæringer, som de oplever. De skal kunne have en åben dialog med forældrene om børnenes hverdag uden at frygte en advarsel eller en fyring”, fastslår Elisa Rimpler.

For yderligere oplysninger:

Elisa Rimpler, formand for BUPL, tlf.: 40232069

Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 23445383

FAKTA

Halvdelen af pædagogerne er bange for at ytre sig kritisk om deres arbejdsforhold

Børnetal stiger med 70.000 børn i alderen 0-5 år frem mod 2028

Der har været nedskæringer i normeringerne siden 2009

Fotos af BUPL’s politikere