Godt børneliv for de mindste skal på den politiske dagsorden


Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave. Sprogtest af alle to og treårige i børnehaven. Nej til skoleudsættelse. Fokus på den kognitive udvikling – på at øve tal og bogstaver. Jeg kunne blive ved. Der er pres på selv de mindste børn, der skal præstere hurtigere og bedre på kortere tid. Og børn på samme alder – endda på samme tid. En del af en uhyggelig samfundsudvikling, hvor et overdrevet fokus på præstation og hvad børn skal blive til, udfordrer børns ret til at være, lege, udforske og leve et godt børneliv her og nu.


Opdateret d. 12. november 2018

Derfor er jeg rigtig glad for, at Børns Vilkår i dag præsenterer et nyt politisk udspil med mange gode forslag til, hvordan der kan sættes ind over for børns mistrivsel.

Vi ved fra undersøgelser, hvordan børn og unge i stigende grad lider af stress, angst og lav livstilfredshed. Skader sig selv. Børns Vilkårs direktør Rasmus Kjeldal beretter om, at flere opkald til BørneTelefonen handler om angst, ensomhed og selvmordstanker.

Nu kan de små børn fra vuggestuen og børnehaven af gode grunde ikke selv ringe ind til BørneTelefonen, men jeg er helt enig med Rasmus Kjeldal i, at det er vores pligt som samfund at gøre alt, hvad vi kan for at sætte tidligt ind. Og at pædagogerne spiller en helt afgørende rolle.

Man bliver jo ikke nødvendigvis en god kammerat og en del af fællesskabet helt af sig selv. Det kræver timer af leg og øvelse med forhandlinger og svære konflikter – og gode pædagoger, der blandt andet bidrager med hjælp, trøst og opmuntring. Imens problematiserer politikerne, at der er forskel på, hvor mange ord børnene kan, når de er to, tre eller fire år. Det er nemt og målbart. Børns trivsel er til gengæld sværere for politikerne at håndtere.

Og det er på høje tid, at vi spørger os selv, hvilket samfund vi ønsker. Politikerne har uden at blinke bl.a. vedtaget et kontanthjælpsloft, der kaster udfordrede børnefamilier ud i fattigdom. Det skaber mere ulighed. Og det går i sidste ende ud over børnene, der skal lide afsavn. Føle sig forkerte og uden for det rigtige fællesskab. Være bekymrede – allerede som små. Det kan vi som pædagoger ikke løse alene ude på gul stue. Det kræver politisk ordentlighed og prioritering – og en socialpolitik, der ikke lader børnene om at betale prisen for de voksnes byrder.

Og der er et alarmerende behov for en ny kurs på det pædagogiske område. En genopretningsplan. Normeringerne ligger stadig på et historisk dårligt niveau. Pædagoguddannelsen er udsultet. Pædagogandelen er håbløst lav i daginstitutionerne. Ja – uddannelsesniveauet hos personalet bliver faktisk dårligere, jo yngre børnene er. Altsammen et resultat af politisk prioritering. Som er himmelråbende forkert. For et børneliv har værdi i sig selv. Børns trivsel er en menneskeret og et selvstændigt mål – ikke alene et middel til så hurtigt som muligt at blive en god skatteborger. Med en genopretning skal vi vende hele tilgangen og rammen på hovedet.

BUPL har længe kritiseret udviklingen mod det usunde præstationssamfund. Vi har kæmpet for barnets ret – til nærværet og det gode børneliv – og vi arbejder stadig for, at politikerne på Christiansborg nedsætter en trivselskommission, hvor eksperter (herunder børnene selv!) kan komme med bud på, hvordan vi kan forbedre børn og unges trivsel. Men også kan holde øje med lovgiverne – og hvilke konsekvenser nye tiltag har for børnelivet.

Det ligger meget fint i tråd med Børns Vilkårs ønske om en national strategi for at bekæmpe børns mistrivsel, så det ikke er den enkelte daginstitution eller forældrene, der står alene med ansvaret.
Det kræver en ny diskurs, hvor man politisk anerkender, at børns trivsel er langt vigtigere end sprogprøver. Det er ganske enkelt et samfundsansvar.

Rasmus Kjeldal fra Børns Vilkår tager fat i en anden vigtig diskussion i det politiske udspil. Nemlig den faglige kvalitet i daginstitutionerne. Hvis mistrivsel skal opdages tidligt, så kræver det et stærkt fagligt blik. Og et stærkt tværfagligt samarbejde. Børns Vilkår har en god pointe i, at pædagoger løbende skal have relevant efter- og videreuddannelse. Og jeg er også helt enig i, at pædagoguddannelsen har brug for et markant løft. Den er en af de mest underprioriterede uddannelser. Vi skal sikre, at de nyuddannede pædagoger er fagligt klædt på til opgaven. Men når kun seks ud af 10 ansatte i daginstitutionerne rent faktisk har uddannelsen som pædagog – så er der her et oplagt håndtag, der kan skrues på. Politikerne er nødt til at indse, at daginstitutionerne ikke blot er en arbejdsmarkedsforanstaltning, men børns levede liv. Og en stærkt pædagogisk tilbud.

Derfor er det rigtig godt, når Børns Vilkår råber op for de mindste børn. Små børn har ikke en organisation som f.eks. Danske Skoleelever, der kan tale skolebørnenes sag. Og selv om vi gør, hvad vi kan – så kan vi som pædagogernes fagforening ikke råbe politikerne op alene. Det kræver en stærkere fælles stemme, og her spiller børneorganisationerne en stor rolle. Jeg skal selv i TV 2 senere i dag og kommentere på udspillet, og her vil jeg gentage BUPL’s budskab om, at man skal trives, før man kan lære. Politikerne skal tage ansvaret for det gode børneliv NU. Til gavn for børnene trivsel, for forældre, pædagoger og hele vores samfund.

Mange hilsner Elisa


Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog