Genåbningen efter corona – en ny hverdag


Først blev børn og pædagoger sendt hjem i social isolation for at mindske risikoen for corona-smitte. Og da landet åbnede op igen, var dagtilbud, SFO/klub og skoleklasser op til og med 5. klasse dem, der først mødte ind. Læs her, hvordan en specialpædagog oplevede genåbningen på sin skole.


Udgivet d. 3. september 2020

Tina Thorngaard Rosenkilde

pædagog, Børneby Allingåbro

Norddjurs

 

 

 

 

 

Forældrene havde klædt børnene godt på til genåbningen

Corona-krisen har givet mig et billede af, hvordan vi kan undervise vores børn i specialgruppen hjemmefra. Vores samarbejde med forældrene har også været anderledes. For vi har fx skullet guide dem i at undervise deres børn. Det er min klare opfattelse, at de har gjort et godt stykke arbejde. Børnene var i hvert fald forberedte på, hvordan man holder en god håndhygiejne, og at man ikke kan bevæge sig rundt, som man plejer.

 

Både forældrene, lærerne og vi pædagoger er blevet bevidste om, hvad et tæt samarbejde med fælles fodslag betyder, og at vi har brug for hinanden.

 

Børnene nyder godt af genåbningen

Det er helt tydeligt, at børnene synes, at den kortere skoledag, hvor de får fri kl. 13 i stedet for kl. 14-14:30 gør, at de ikke er så trætte, når de går hjem. De har også nydt at være delt op i mindre grupper sammen med flere voksne. Det er helt sikkert, at vi også fremover vil flette udendørs skolearbejde ind, hvor vi kan. For det fungerer godt for børnene.

 

Min faglige bevidsthed er styrket af genåbningen

Genåbningen har udfordret min faglighed. Fx var det tydeligt, at forældrenes bekymring smittede af på børnene. Der skulle jeg bruge min faglighed på en anden måde. Vi har jo ikke bare kunne trøste og give børnene et kram, som vi plejer. Der var hele tiden dilemmaet: Må man det og det i forhold til afstand og håndhygiejne?

 

Pauser er vigtige for det tværfaglige samarbejde

Vi har også skulle tænke i at tage det bedste fra børnenes kendte hverdag i skolen og børnebyen. Vi har ikke holdt møder, så vi var alle sammen med børnene hele dagen. Det var både godt, for så kunne vi bedre skabe en sammenhængende dag. Men samtidig var det hårdt ikke at kunne sparre tværfagligt med hinanden.

 

I de første tre uger holdt vi ingen pauser. Men vi fik det struktureret sådan, at vi kunne holde pauser, så vi kunne tale sammen og sparre med hinanden. Det har givet os et godt billede af, hvordan vi bruger hinanden fagligt og ikke mindst vigtigheden af et tæt samarbejde.

 

 

 

Anne Grethe Rosenberg

Formand

BUPL Østjylland

 

 

Pædagoger og ledere var coronaens frontpersonale

Velfærdssamfundet stod sin prøve og blev udfordret under forårets corona-krise. De pædagogiske arbejdspladser blev lukket ned og kun enkelte holdt åbent som nødberedskab og aftentilbud til særlige grupper.

 

For mange ledere og pædagoger ændrede deres vilkår og opgaver sig drastisk. Det krævede særlige aftaler med de østjyske kommuner, inden samfundet langsomt lukkede op igen.

 

Pædagogerne og deres ledere var også frontpersonale ved genåbningen. For at få et indblik i deres arbejdssituation sendte BUPL flere undersøgelser ud blandt alle sine medlemmer.

 

BUPL: Fremryk minimumsnormeringerne nu!

Af ledernes og pædagogernes svar kan man læse, at en forsvarlig sikkerhed og pædagogikken er gået hånd i hånd og kreativiteten har været stor for at få en tryg hverdag for børnene op at stå igen. Den nødvendige normering har givet faget gode vilkår og samarbejdet i hhv. TRIO og med kommunerne har skabt nye positive vinkler.

 

Corona-krisen har været et wake-up call på mange parametre: normering, organisering af hverdagen og pædagogisk udvikling.

 

Medlemmernes erfaringer fra hele corona-krisen bliver nu brugt politisk til blandt andet at presse på for at fremrykke udmøntningen af minimumsnormeringerne i dagtilbuddene, så de ikke først som planlagt sker i 2025. Den høje rengøringsstandard og de færre børn i dagtilbud, skoler og fritidstilbud har under corona-krisen også betydet, at færre børn og personale har været syge. BUPL presser derfor på for, at kommunerne fortsætter med de høje rengøringskrav, uden at ressourcerne går fra børnene. Denne politiske påvirkning sker både ministerielt og kommunalt plan.

Q&A om corona