Genåbningen efter corona – en ny hverdag


Først blev børn og pædagoger sendt hjem i social isolation for at mindske risikoen for Corona-smitte. Og da landet åbnede op igen, var dagtilbud, SFO/klub og skoleklasser op til og med 5. klasse dem, der først mødte ind. Læs her, hvordan en pædagog oplevede genåbningen på sin skole.


Udgivet d. 3. september 2020

Jeppe Laursen

pædagog, Munkholmskolen

Randers

 

Mere struktur og mere tid til hvert enkelt barn

Corona-genåbningen har betydet, at hverdagen er mere struktureret med meget faste rammer. Jeg har mere tid på gulvet, hvilket er godt, men vi mangler klart den fælles forberedelse og planlægning.

 

Noget af det, som jeg gerne vil tage med fra den periode, er, at børnene trives bedre i en mindre målorienteret hverdag. Der er færre konflikter, og vi er altid to på i klassen, hvilket giver mere tid til hvert enkelt barn.

 

Generation corona med angst for berøring?

Det, at jeg har mere børnetid, gør at jeg får et større indblik i børnene både set fra et skoleperspektiv og et fritidsperspektiv. Jeg føler dog, at fagligheden er glemt fra et politisk perspektiv.

Det har kun handlet om hygiejne og ”at holde afstand” i en sådan grad, at jeg frygter, at vi får en ”Corona-Generation” af børn, som har et forskruet forhold til hygiejne og en frygt for kropskontakt.

 

 

 

Anne Grethe Rosenberg

formand, BUPL Østjylland

 

 

 

Pædagoger og ledere var coronaens frontpersonale

Velfærdssamfundet stod sin prøve og blev udfordret under forårets corona-krise. De pædagogiske arbejdspladser blev lukket ned og kun enkelte holdt åbent som nødberedskab og aftentilbud til særlige grupper.

 

For mange ledere og pædagoger ændrede deres vilkår og opgaver sig drastisk. Det krævede særlige aftaler med de østjyske kommuner, inden samfundet langsomt lukkede op igen.

 

Pædagogerne og deres ledere var også frontpersonale ved genåbningen. For at få et indblik i deres arbejdssituation sendte BUPL flere undersøgelser ud blandt alle sine medlemmer.

 

BUPL: Fremryk minimumsnormeringerne nu!

Af ledernes og pædagogernes svar kan man læse, at en forsvarlig sikkerhed og pædagogikken er gået hånd i hånd og kreativiteten har været stor for at få en tryg hverdag for børnene op at stå igen. Den nødvendige normering har givet faget gode vilkår og samarbejdet i hhv. TRIO og med kommunerne har skabt nye positive vinkler.

 

Corona-krisen har været et wake-up call på mange parametre: normering, organisering af hverdagen og pædagogisk udvikling.

 

Medlemmernes erfaringer fra hele corona-krisen bliver nu brugt politisk til blandt andet at presse på for at fremrykke udmøntningen af minimumsnormeringerne i dagtilbuddene, så de ikke først som planlagt sker i 2025. Den høje rengøringsstandard og de færre børn i dagtilbud, skoler og fritidstilbud har under corona-krisen også betydet, at færre børn og personale har været syge. BUPL presser derfor på for, at kommunerne fortsætter med de høje rengøringskrav, uden at ressourcerne går fra børnene. Denne politiske påvirkning sker både ministerielt og kommunalt plan.

Q&A om corona