Fremtidens folkeskole skal kendes på trivsel og dannelse


Altinget 09. april 2021, af Elisa RImpler


Udgivet d. 9. april 2021

Coronakrisen har slået fast med syvtommersøm, at skolens sociale, faglige og fysiske fællesskab er alfa og omega, når det handler om at skabe en skoledag, hvor trivsel og motivation er i top, og hvor børnene oplever medinddragelse og mening. Den har også vist, at digitale platforme og fællesskaber ikke kan erstatte det fysiske samvær og nærvær.

Børns trivsel bliver ikke bedre med et trylleslag, fordi de krydser tærsklen til skolegården igen. Så det er mere oplagt end nogensinde, at de fagprofessionelle omkring børnene drøfter, hvad der skal til for at skabe det gode børneliv og den gode skole. Gerne sammen med børnene selv.

Men også at politikere lokalt og centralt bruger anledningen til at være nysgerrige på, hvordan de kan lave de nødvendige rammer for en skole, der anerkender og gør plads til den trivselsindsats, der er så afgørende for børns liv og fællesskaber. Og vejen er altså ikke at sovse den danske folkeskole ind i flere mål, proceskrav og detailstyring.

Trivsel hænger sammen med pædagogisk indsats

Heldigvis trives de fleste børn og har mod på livet, men velfungerende fællesskaber med plads til alle børn, også de børn der oplever udfordringer, hænger uløseligt sammen med en stærk pædagogisk indsats. At børn er sammen i og omkring den gode undervisning er afgørende.

Og allerede i dag bidrager pædagoger til den vigtige opgave, fordi vores faglige blik er specialiseret og rettet mod den del af dannelsesopgaven, der handler om kulturer, relationer, inddragelse og menneskelig udvikling.

Vi skal høste coronakrisens gode erfaringer

Under coronaens første bølge høstede vi en masse gode erfaringer. Børn og elever følte sig mere trygge og set i denne periode, fordi lærerne og pædagogerne havde mere tid, oplevede mindre målstyring og dermed havde mulighed for at skræddersy en mere fleksibel hverdag.

Børn får lyst til at indtage verden, når de har det godt, føler sig anerkendt og oplever, at de hører til i fællesskabet. Derfor skal pædagoger og lærere have et større albuerum og mulighed for i fællesskab at arbejde med det, der bedst giver mening lokalt, for at skabe et stærkt klassefællesskab.

De fagprofessionelle omkring børnene skal have ressourcerne og tiden til at gøre det, der skal til. Der skal være leg, krop, kreativitet og æstetik. Fordi vi ved, det understøtter børns fantasi, sprog, selvværd, identitet og ikke mindst deres sociale muskel. Og dermed giver børn lyst til og mod på det, livet byder på.

I dag har vi gode erfaringer med, at lærere og pædagoger fagligt komplementerer hinanden. Med hvert vores perspektiv, kan vi give børnene de bedste forudsætninger. Det kræver mulighed for et tæt samarbejde i hverdagen.

Lektioner sammen, for eksempel med brugen af co-teaching, kan være med til at styrke alle børns trivsel, og ikke mindst de børn, der er i udsathed. Og det er vi i den grad forpligtet på. For vi skal have en god skole for alle børn.

Skole og SFO/klub skal hænge bedre sammen

Fremtidens folkeskole hænger også uløseligt sammen med fremtidens fritidstilbud. Alle børn har ressourcer, vi kan tage udgangspunkt i. Og alle arenaer og fællesskaber er vigtige, når det handler om at give børnene et liv, hvor de udfordres, oplever og udvikler sig.

Børn med faglige udfordringer kan opleve succes i mere sociale og legende rammer, mens det modsatte gør sig gældende for andre børn. Det ved de 15.000 pædagoger, der har deres daglige gang i folkeskolen og SFO’en – og det skal udnyttes langt bedre.

Et styrket samarbejde mellem SFO, klub og skole kan, hvis det organiseres klogt, bidrage til et styrket helhedssyn for alle de fagprofessionelle på de enkelte børn og på fællesskaberne. Det kan dermed skabe nye pædagogiske afsæt, men også forpligte de fagprofessionelle mere på at skabe sammenhæng og kvalitet i alle aspekter af skoledagen.

Fritidslivet er ikke tjent med at være et appendiks til skoledagen, men har brug for en selvstændig tyngde, der modsvarer den betydning, det har for børnenes sociale liv og alt, hvad det kan bidrage til børnelivet i forhold til børnekultur, kreativitet, håndværk, natur og fællesskabende aktiviteter.

Fremtidens folkeskole, inklusive fritidsdelen, skal være kendetegnet ved den åndsfrihed, der fremgår af folkeskolens formålsparagraf. Det kræver noget af alle parter i og omkring folkeskolen. Pædagogerne er klar.