For­bunds­for­mænd: Bed­re in­de­kli­ma i vo­res vel­færds­in­sti­tu­tio­ner er vig­ti­ge­re end no­gen­sin­de før


Debatindlæg bragt i Børsen onsdag 6. januar 2021.


Udgivet d. 6. januar 2021

Af Mona Striib, Elisa Rimpler, Gordon Ørskov Madsen og Henrik W. Petersen. Forbundsformænd for FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening og Blik- og Rørarbejderforbundet.

Det pædagogiske personale, som skal sørge for opdelte børnegrupper og ekstra håndvask. Læreren, som skal bruge tid på at spritte borde af i stedet for at forberede sin undervisning. Social- og sundhedshjælperen, som skal berolige et ældre menneske på afstand og bag et mundbind.

Coronaen har for alvor fået greb i landets daginstitutioner, folkeskoler og plejecentre, og hverdagen har ændret sig markant for de mange offentligt ansatte i nogle af vores vigtigste velfærdsinstitutioner.

Og mens temperaturerne falder, stiger både smittetrykket og bekymringerne rundt omkring i landet. Vi nærmer os de kolde og mørke vintermåneder, hvor vi stimler sammen inden døre med lukkede vinduer. I ly for vind og vejr – og med optimale forhold for en smitsom virus.

Det ville være rart, hvis vi kunne lukke døren og lægge vinterfrakken med fuld tiltro til, at de indendørs forhold i dagtilbud, skoler og på plejehjem er okay og lever op til de corona-retningslinjer, myndighederne har indført. Men den smitsomme sandhed er desværre, at indeklimaet – altså den luft, vi deles om, og hvor viruspartiklerne kan spredes – alt for mange steder er kritisk dårligt.

En stor del af landets velfærdsinstitutioner har ikke ordentlig ventilation. Mange af bygningerne er opført før 1970, hvor der ikke var krav om mekanisk ventilation. Og selv de steder, som har et ventilationsanlæg, kan det skorte på tid og ressourcer til at få dem renset og vedligeholdt.

Det er derfor heller ikke overraskende, at 9 ud af 10 klasseværelser og op mod halvdelen af daginstitutionerne ifølge flere undersøgelser har et dårligt indeklima. Vi ved, at det også halter gevaldigt mange steder på ældreområdet. Det forværres af, at mangeårige besparelser på rengøringsområdet har efterladt vores velfærdsinstitutioner med en for lav rengøringsstandard både mht. den daglige rengøring og den vigtige hygiejniske rengøring, der skal holde os raske.

Eksperter er bekymrede

En række faggrupper og forskellige eksperter har i flere årtier råbt vagt i gevær. For konsekvenserne ved et dårligt indeklima kan være massive og langvarige – ikke mindst når vi ikke står midt i en pandemi. Og forholdene ude på institutionerne står i direkte kontrast til den viden, vi har om indeklimaets indvirkning på både sundhed, trivsel og indlæring.

Flere studier har dokumenteret, at et dårligt indeklima kan give gener som irritation i næse, øjne og hals. I værste fald kan det dårlige indeklima sætte sig på nervesystemet med træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær som følge. Og samtidig er det bevist, at der er direkte sammenhæng mellem indeklimaet og antallet af sygedage blandt de ansatte.

Med corona er problemet med dårligt indeklima blevet endnu mere akut.

Ren luft er en ret

Flere danske og udenlandske eksperter har i den seneste tid peget på, at et godt indeklima med hyppigt luftskifte er afgørende for at mindske risikoen for smittespredning. Og Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af udluftning og ventilation i lokaler, hvor mange mennesker færdes. Men det hjælper jo ikke, når personalet ikke har tiden til den ekstra opgave.

Tilbage står de ansatte i daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje og venter på handling. Pædagoger, lærere og social- og sundhedsansatte har fra pandemiens første dag taget deres ansvar på sig for at sikre, at vores børn, unge og ældre kommer trygt igennem denne svære tid. De har efter bedste evne levet op til myndighedernes retningslinjer om ekstra rengøring, værnemidler, adskilte børnegrupper og isolering af udsatte ældre.

Men ren luft og et godt indeklima må aldrig blive den enkelte medarbejders ansvar. Og opgaven må ikke tage tid fra medarbejderne, som i forvejen er presset af besparelser og alt for ofte agerer brandslukkere i stedet for at have tid og overskud til at levere en indsats af høj kvalitet. Der er allerede moderne ventilationsløsninger til rådighed, som kan sikre et bedre arbejdsmiljø for vores offentligt ansatte. Det burde kun være en formsag at få installeret løsningerne de steder, hvor det er nødvendigt. Ren luft er en ret.

Derfor er vores klare budskab, at staten og kommunerne skal prioritere midler, som kan forbedre indeklimaet og mindske smitterisikoen – både her og nu og på længere sigt. Midler, som ikke tages fra skoler, daginstitutioner eller ældrepleje. Alle kommunale institutioner bør udstyres med ventilationssystemer, der virker, er veldimensioneret og bliver vedligeholdt. Det vil ikke kun sikre lavere smitterisiko og gode fysiske rammer for vores børn, unge og ældre, det vil også skabe et bedre arbejdsmiljø for de offentligt ansatte. Samtidigt vil det bidrage til et lavere energiforbrug i bygningerne og mindre risiko for skimmelsvamp. Og sidst men ikke mindst vil det skabe grønne job for dygtige VVS’ere, ejendomsserviceteknikere og skorstensfejere, som er udlærte i at sikre et godt indeklima.

Vi kan ikke kontrollere, hvordan corona kommer til at påvirke vores måde at være sammen på i fremtiden. Men vi kan varsle nye vinde og sikre, at der er ren luft og godt indeklima i de bygninger, der danner rammen om vores vigtige velfærdsinstitutioner.