Forældre og pædagoger: Kommunerne har ikke leveret varen på børneområdet


Altinget 30. august 2019 af Elisa Rimpler, formand for BUPL, og Signe Nielsen, formand for FOLA


Udgivet d. 6. september 2019

Kære borgmestre: Så I valgkampen?

For første gang i mange år kom den til at handle om kernevelfærd. Og børnene strøg helt til tops.

Over hele landet gik forældre og bedsteforældre på gaden for at demonstrere for bedre forhold i landets daginstitutioner. Med krav om at få genoprettet den helt basale omsorg i vuggestuer og børnehaver. Om flere pædagoger. Om et kvalitetsløft, der kan mærkes. Og med krav om et stop for flere forringelser.

Det var en sjælden og unik folkelig manifestation fra vælgere over hele landet, der sendte en klar besked til politikerne på Christiansborg og i kommunerne: Børnene skal prioriteres, og det skal ske nu.

Den nye regering har forstået budskabet og vil levere på valgets tale. Der er politisk flertal på Christiansborg for at indføre minimumsnormeringer, så vi kan få lagt en bund og taget hul på genopretningen af børneområdet. De vil endda finde penge til det.

Det er da en håndsrækning, som burde få enhver borgmester med ambitioner for børnene til at klappe i hænderne. Så hvorfor er det, at I ikke omfavner den historiske chance for at give børneområdet et tiltrængt løft?

Man får det indtryk, at KL og borgmestrene lige nu står som en af de største forhindringer for at indfri vælgernes – altså jeres egne skatteborgeres – klare ønske om at prioritere børnene og investere i genopretning af et stort velfærdsområde, som har været forsømt i årevis.

Kommunernes har ikke leveret varen

Det folkelige krav om forbedringer kommer jo ikke ud af ingenting. Børneområdet er blevet nedprioriteret i mange år. Der er 4.000 færre pædagoger i dag i forhold til niveauet for bare ti år siden.

Forskere, psykologer, pædagoger og ledere har i årevis advaret om, at der ikke er tid til at sikre den basale omsorg, nærvær og tryghed for børnene. Pædagoger oplever dagligt at være alene med større børnegrupper i timevis.

Og flere og flere bekymrede forældre vælger at tage deres børn ud af daginstitutioner enten for selv at passe dem eller for at købe sig til private alternativer. Altså dem, der har råd til det.

Vi har hørt, at KL ikke bryder sig om “bindinger” på, hvordan pengene skal bruges. Og I taler om, at lovbestemte minimumsnormeringer er et indgreb i det kommunale selvstyre. Men hensynet til børnene må vel komme før hensynet til, at kommunerne selv skal bestemme.

Faktum er jo, at kommunerne ikke har leveret varen. At de penge, som med jævne mellemrum er sendt i retning af børnene fra Christiansborg, blot er blevet ædt op af andre besparelser på børnene ude i kommunerne. Kære borgmestre: I ved det jo godt. I har selv vedtaget budgetterne.

Normeringer kommer alle børn til gode

Vi har også hørt jeres argument om, at der er forskel på behovet fra institution til institution. At der for eksempel i udsatte boligområder er brug for flere pædagoger end andre steder. Og at kommunerne selv skal kunne fordele ressourcerne efter lokale forhold. Det anfægter vi ikke.

Faktisk er vi enige i, at det til enhver tid er kommunens ansvar at sikre, at der altid er ressourcer nok til den enkelte børnegruppe, blandt ved hjælp af sociale normeringer og støtte til børn med særlige behov.

Men det er jo slet ikke det, som vi taler om, når det gælder minimumsnormeringer. Det handler om at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange børn der må være per pædagog. Præcis som vi har et loft for antallet af elever i en folkeskoleklasse. En standard, der gælder, uanset hvor i landet børnene vokser op.

Faktum er, at minimumsnormeringer kommer alle børn til gode. Også børn i udsatte positioner. Og der er jo altså kun tale om et minimum, der kan løfte normeringerne fra det historisk lave niveau, som vi har i dag.

En minimumsnormering, som kan gøre det muligt at lægge en vagtplan uden alenetid – altså timer, hvor en enkelt pædagog står alene med hele børnegruppen. Og som er en garanti for, at normeringerne ikke bliver yderligere forringet, når børnetallet i løbet af de næste ti år stiger med 60.000 (i nul- til femårsalderen).

Ufaglærte må ikke pynte på tallene

Forhåbentlig har alle borgmestre og kommuner større ambitioner på børnenes vegne end det. Minimumsnormeringer er jo bare en start, som der skal bygges ovenpå, indtil vi når det niveau, som forskerne anbefaler.

Så kære borgmestre, kom nu ind i kampen. Lad være med at gemme jer bag opgørelser fra Danmarks Statistik, som alle er enige om på ingen måde giver et retvisende billede af virkeligheden på blå og gul stue. Vi har brug for, at I i landets kommuner forholder jer til de reelle normeringer i daginstitutionerne.

Det kan for eksempel ikke nytte noget at tælle ledere, vikarer, studerende og støttepersonale med. Og det skal ikke være muligt at pynte på tallene og pumpe normeringerne op ved at sætte ufaglærte til at passe vores børn i stedet for uddannet pædagogisk personale.

Vi har hørt jer sige, at I er optaget af at bevare kommunernes muligheder for at prioritere pengene, så I kan levere den velfærd, som borgerne med rette forventer. Hvis det er sandt, er det vel bare at komme i gang med at finde en model for nogle ambitiøse minimumsnormeringer, så børn og forældre kan mærke, at det gør en forskel i hverdagen.

Genopret kvaliteten i institutionerne

Borgerne har fortalt, hvilken velfærd de forventer. De forventer, at I nu endelig prioriterer børnene. Det var derfor, at 100.000 gik på gaden i 57 byer over hele landet. I København, i Aarhus, i Billund, i Sorø, i Esbjerg.

Der kan være mange modeller, og det er et politisk ansvar at finde den model, der gør den største forskel i virkeligheden. Udgangspunktet må være, at det skal være den bedste model for børnene. Det kræver et stop for de kommunale besparelser her og nu.

Vi skal have et løft af normeringerne, som kan ses og mærkes både på institutions- og stueniveau allerede i 2020. Og vi skal have en klar lov med et bundniveau, der mindst svarer til 1:3 og 1:6.

Og endelig skal vi have en aftale om højere pædagogandel, så vi sikrer den høje faglighed, der sammen med gode normeringer er forudsætninger for høj kvalitet i daginstitutionerne.

Vi deler den nye regerings ønske om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Det forventer vi også, at KL gør. Kære borgmestre, tiden er kommet til at vise, at I også har ambitioner på børnenes vegne. Tiden er kommet til at genoprette kvaliteten i vores daginstitutioner.