Fokus på mentale højrisikojob


2019 er udnævnt til arbejdsmiljørepræsentantens år, så årets specialpædagogiske konference satte fokus på psykisk arbejdsmiljø særligt, når vold og trusler fylder på jobbet.


Opdateret d. 15. oktober 2019

Af: Annette Haugaard, for BUPL Nordsjælland, Journalist

Næsten ubemærket lyder Dire Straits sang om ’Brothers in arms’ i frokost-pausen ved den specialpædagogiske konference, som BUPL og SL Storkøbenhavn og Nordsjælland holdt den 20. september. Temaerne er forråelse, vold og belastninger i pædagogisk arbejde, for statistikken taler sit eget tunge sprog: 37 procent af alle specialpædagoger har været udsat for fysisk vold det seneste år og 46 procent for trusler om vold. Sangen skal derfor understrege, at arbejds¬belastninger kan ramme alle.

”Indtil 2. verdenskrig troede man, at nogle supermennesker var særligt stærke og immune over for traumatiske begivenheder, men vi lærte, at det kun er et spørgsmål om tid og intensiteten af belastninger, før alle knækker. ’Everybody got af breaking point’ siger man, og det gælder også jer, der arbejder med mennesker,” siger psykolog Rikke Høgsted, der holdt workshop om belastningspsykolog samtidig med, at lektor og konsulent Mads Thomsen holdt workshop om, hvordan man håndterer vold og konflikter.

Den farlige dråbe

Pædagogisk arbejde er mentale højrisikojob ifølge Rikke Høgsted, også selvom man ikke nødvendigvis udsættes for ulykker, overgreb, traumer, død og voldsomme begivenheder som soldater og Falck-reddere.

”Det er potentielt belastende at have et job, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav om indlevelse og at kunne håndtere smertefulde følelser,” siger hun.

Men symptomer på dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være svært a få øje på, fordi de er usynlige.

”Symptomerne gror på indersiden, og man kan i lang tid skjule en mental ubalance. Mennesker har en fantastisk evne til at vænne sig til alting – også at få overskredet sine værdier og grænser. Hvis forandringer og belastninger sker langsomt nok og måske endda uden drama, opdager vi ikke faren, og pludselig kan det så være en mindre, enkeltstående begivenhed, der får bægeret til at flyde over,” siger Rikke Høgsted.

Flere fiskerbænke

Rikke Høgsted har to bud på, hvad der modvirker overbelastning af arbejdet: At huske meningen og indføre flere fiskerbænke.

”Det er et must i mentale højrisikojob at finde det meningsfulde for sig selv. Uanset om meningen tilsyneladende er lille, fordi arbejdstiderne passer godt til familien, så man kan hente og bringe sine børn, eller det er den store mening om at ville hjælpe børn og voksne med brug for hjælp.”

Fiskerbænkene er derimod Rikke Høgsteds metafor for at sørge for at have steder, hvor man kan mødes med sine kolleger i tillid.

”Når vi arbejder med mennesker skal vi kunne tåle eksistentiel smerte. På fiskerbænken puster man ud og sidder med den samme udsigt og taler sammen. Det er ikke supervision, hvor man analyserer, men bare et sted, hvor man deler i tillid til, at de andre forstår, fordi de måske har været i det før.”

Læs også: Specialpædagogisk konference giver kollegialt input

Om Helsingørs talstærke deltagelse i Specialpædagogisk Konference 2020, og hvad de får ud af at deltage.

Læs også: Forråelse dækker over afmagt

Psykolog Dorthe Birkmose selvudleverende fortælling om at føle sig fagligt utilstrækkelig på en tidligere arbejdsplads.